Erika de Casier havde allerede en ret speciel tilgang til musik, da hun var helt lille. Da hun fik en ny cd med idoler som Jennifer Lopez, Destiny’s Child eller Aaliyah, var noget af det første hun gjorde nemlig at skrive teksterne ned i hånden. Alle teksterne.
»Hvis jeg fik et album i fødselsdagsgave, har jeg siddet og skrevet alle teksterne ned på papir«, fortæller hun, da jeg møder hende kort efter udgivelsen af debutalbummet ’Essentials’. »Bare for min egen nydelses skyld. Da jeg fik Jennifer Lopez’ ’This Is Me… Then’ hørte jeg hele albummet fra start af og begyndte at skrive. Det har sikkert været helt volapyk, for jeg fattede jo ikke, hvad hun i virkeligheden sagde«.
Der ligger på en måde en nøgle til at forstå Erika de Casier i dén tilgang. For ‘Essentials’ er netop også præget af en kærlighed til musikken, der udmunder sig i en villighed til at dykke helt ned i den og udforske den på grundigste vis. I stedet for at nedskrive alle teksterne, har hun bare ændret tilgang til at dykke ned i sine favoritgenrer med sin egen musik.
Man kan trække tråde til alt fra 90’ernes g-funk til triphop-kunstnere som Tricky. Men frem for alt er der helt klare tråde til dén r’n’b, som de Casier nedskrev nærmest religiøst fra cd’erne. Og som hun levede sig ind i hver dag via MTV – på godt og på ondt.
»Da Aaliyah døde, var det forfærdeligt«, fortæller de Casier om en af de mest skelsættende musikalske begivenheder fra den tidlige ungdom. »Jeg var på skoletur med en veninde, og vi sad og spiste madpakke. Så sagde hun: Har du hørt, at Aaliyah er død? Jeg blev lamslået. Når man er så lille, tænker man, at stjerner er uovervindelige. De kan ikke dø«.
Dén musik, de Casier skaber nu, er på mange måder en forlængelse af den person, der sad klistret til MTV-skærmen og levede sig ind i r’n’b-verdenen – bare tilsat et par andre universer som westcoast-rap, triphop og moderne klubmusik. Den førstnævnte genre kom faktisk ind i hendes verden nærmest samtidig som r’n’b’en.
»Min storebror lyttede meget til Tupac og westcoast-rap, og jeg kan huske, han sad på sit værelse og sagde: Erika, prøv at rappe med på det her, og så satte han ’Hit ’Em Up’ på med Tupac. Jeg var totalt klar. Jeg var måske 11 år og tænkte: Det går godt nok stærkt sådan noget her, det har jeg aldrig hørt før i mit liv! Jeg rappede bare Tupacs tekster om og om igen. Jeg kan stadig ’2 of Amerikaz Most Wanted’ udenad den dag i dag«.
G-funk-indflydelse kan man høre på ’Essentials’-sange som ’Do My Thing’, der har en form for svævende, sorgløs tilgang til festen, som man også kan høre det på Luniz’ ’I Got 5 On It’ eller Warren G og Nate Doggs ’Regulate’.
Alle de her indflydelser har til en vis grad hele tiden spøget i Erika de Casiers musik. Men grunden til, at de ikke har været så eksplicit til stede, er nok, at hendes første gennembrud på den danske musikscene kom som del af konstellationen Saint Cava, som hun havde sammen med produceren Andreas Vasegaard.
»Saint Cava har et bestemt udtryk med melankolske tekster. Jeg tror, jeg fik lyst til at prøvet noget andet. Når jeg skriver meget melankolsk, påvirker det mig meget. Jeg går ikke bare hjem bagefter og tænker: Færdigt arbejde«.
Erika de Casier understreger, at Saint Cava-projektet stadig er aktivt, og at hun er meget tæt med Andreas Vasegaard. Men det virker tydeligt, at soloprojektet er en form for frigørelse. Både fra de ovennævnte forventninger, der hæftede sig til Saint Cava. Men også på en dybere måde. For den nye musik er ikke bare en soloudgivelse med en ny producer (selv om Natal Zaks aka Central har været en tæt samarbejdspartner) – det markerer også Erika de Casiers første projekt, hvor hun står frem som producer.
»Jeg har produceret inden Saint Cava«, siger hun selv. »Men Andreas havde et særligt udtryk, som jeg også elsker. Så blev det sådan, at jeg sang og lagde producer-delen på hylden. Dengang var mine produktioner mere stemningsbilleder. Jeg stolede ikke på, at jeg kunne lave beats. Nu stoler jeg på mig selv mere«.
Det giver selvfølgelig mening, at de Casier har været så involveret i hele lydbilledet nu. Det er jo trods alt hendes egen historie, der flyder gennem musikken. Fra MTV-besættelsen til Aaliyahs død til g-funk-seancerne på storebrorens værelse. Det nye album, ’Essentials’, er ikke bare en reference til de essentielle r’n’b-klassikere. Det er lige så meget et fingerpeg om de essentielle, prægende fortællinger i de Casiers egen historie.
»Det er vigtigt for mig at blive krediteret«, forklarer hun. »Jeg har tit tænkt over, hvorfor det ikke er nok for mig, at jeg har sunget og skrevet teksterne. Det er nok fordi, der er et billede af, at produceren sidder i studiet, og så kommer sangeren bare ind og lægger vokalen. Man får ikke indtrykket af, at vokalisten selv har indspillet, sunget og produceret numrene. Derfor er det vigtigt for mig, at det, jeg har selv lavet, bliver anerkendt«.
Erika de Casier forklarer også, at hun har produceret tre af numrene, og at hele albummet er lavet tæt sammen med Natal Zaks – og at der også er andre producere involveret. Men kernen i tilblivelsen ligger på mange måder i et fælles projekt om at realisere de Casiers vision.
Dén insisteren på at blive anerkendt for sit arbejde forstår man i dén grad. Især med henblik på, at musikbranchen historisk set tit har reduceret kvindelige artister til frontfigurer og stemmer. Klicheen om, at der skal være en mandlig producer bag enhver kvindelig kunstner lever stadig.
Men i Erika de Casiers tilfælde kunne den ikke være længere fra sandheden. For på en måde har hun altid produceret og tilegnet sig musikken selv. Fra da hun skrev Jennifer Lopez’ tekster ned, til da hun rappede Tupac, til da hun lærte at lave beats. Nu har hun samlet indflydelser gennem et helt liv til et slags musikalsk selvportræt, der samtidig afbilleder alle dem, der kom før hende. Det er et imponerende album. Og det er helt hendes eget.
Læs anmeldelse: 90’er-nostalgien ligger som et forførende tæppe over Erika de Casiers debutalbum ‘Essentials’
Lyt til podcast: Soundvenues hiphop-podcast: Her er de nye danske r’n’b-talenter