Cypress Hill lukkede Roskilde Festival med manér – men det var ikke rappernes skyld
Det var blevet tid til årets sidste Roskilde-koncert. Kl. var 02.00, og hiphopveteranerne i Cypress Hill var klar til at indtage Arena. Lineuppet var næsten helt klassisk. DJ Muggs var udskiftet med den gamle Beastie Boys-dj Mix Master Mike, men det gjorde skam ikke noget. Mike var nemlig en troldmand bag pulten, og han fik fornemt sat stemningen i starten med en sprudlende dj-intro, der samplede både ‘Smoke on the Water’, ‘This Is How We Do It’ og ‘Brass Monkey’.
Til ‘Band of Gypsies’ kom der fuld besætning på, og Mike fik således selskab af percussionist Eric Bobo og rapperne B-Real og Sen Dog. Bobo var en fryd at overvære, og sonisk tilføjede han godt med liv til de gamle boom bap-beats. B-Real og Sen Dog var noget mere sterile på scenen. Der var ikke meget energi i deres gestikuleren, og i starten artikulerede B-Real sig slet ikke tydeligt nok – som om han mumlede og råbte på én gang. Som koncerten skred fremad, blev han dog langt mere tydelig i mælet. Sen Dog lød derimod fint hele vejen igennem, omend han måske savnede en smule karakter.
De kommunikerede tit med publikum. Det havde sine højdepunkter, blandt andet da de splittede publikum, så højre side råbte »this« og venstre side råbte »that« til en kort interpolering af Black Sheeps ‘The Choice is Yours (Revisited)’. Men andre gange føltes interaktionerne fortærskede; da de for syvende gang bad publikum om at lave noget larm, var det svært at få entusiasmen helt op i det røde felt.
Hvor rapperne vekslede mellem at være acceptable og lettere dorske, glemte de dog aldrig at give godt med plads til Mix Master Mike og Eric Bobo, der hele vejen igennem var formidable. Efter ‘Tequila Sunrise’ fik vi nok koncertens absolutte højdepunkt, da Bobo og Mike i fællesskab stod for et instrumentalt break, hvor et EDM-remix af ‘The Legend of Zelda: Ocarina of Time’-soundtracket mødte pulserende, teknisk overvældende og latterligt groovy bongotrommer. Det er så forskellige musikalske verdener, at det slet ikke burde have kunnet fungere, men det var koncertens helt store magtdemonstration.
Rappernes lidt slappe line fik sin charme, da B-Real kom ind med en joint på størrelse med en mikrofon til et medley af deres største weed-sange. Arena blev fyldt med fjolletobak, og sindsroen føltes helt rigtig. Og så var der derefter plads til nogle regulære energiudladninger i form af ‘How I Could Just Kill a Man’, ‘Insane In the Brain’, ‘I Ain’t Goin’ Out Like That’ og ‘(Rock) Superstar’ – sidstnævnte fik Mix Master Mike krydret med samples fra alskens populære hardrocksange, heriblandt ‘Back In Black’, ‘Down With the Sickness’ og, hvis jeg ikke tager meget fejl, ‘Kashmir’. Rappernes humør var blevet mere smittende, og Bobo og Mike leverede over alle disse sange fremragende instrumentation.
Til allersidst serverede gruppen et cover af House of Pain-klassikeren ‘Jump Around’ (som er produceret af Cypress Hills egen DJ Muggs), der selvsagt fik godt gang i publikum og egentlig rundede det hele rigtig flot af. Desværre nøjedes de med første vers og omkvæd – havde de taget hele sangen, kunne dét nummer have været den perfekte afslutning på årets festival.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival