Hans Philip spillede Ukendt Kunster på Roskilde Festival – og publikum gik amok

Hans Philip spillede Ukendt Kunster på Roskilde Festival – og publikum gik amok
Hans Philip på Roskilde Festival. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

Fredag aften spillede Hans Philip sin bare anden koncert som soloartist, og mens hele Roskilde-showet havde fokus på materialet fra hans første album i eget navn, ‘Forevigt’, havde den tidligere Ukendt Kunstner-frontmand et es i ærmet til allersidst.

Han sluttede nemlig det hele af med et enkelt Ukendt Kunster-nummer. Men det var ikke hvilket som helst nummer. Philip spillede nemlig ‘Langt væk’, den otte minutter lange ballade fra ‘Neonlys’-albummet, der et eller andet sted også er det Ukendt-nummer, som har tættest bånd til den tidligere frontmands solomateriale.

Publikum foran Arena havde været ekstremt hengivende hele koncerten igennem, men her fik det hele alligevel et gigantisk nøk opad.

»Min ven siden 1988« og resten af teksten blev simpelthen gjaldet for fulde lungers kraft.

Hans Philip spillede for en måneds tid siden sin første solokoncert på Heartland Festival, men her var der ikke noget Ukendt Kunstner på setlisten, så det var altså en helt speciel gave til Roskilde-folket. Det var et magisk øjeblik.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Læs anmeldelse: Travis Scott på Roskilde Festival

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af