Julien Bakers Roskilde Festival-koncert druknede i uheldige omstændigheder

Amerikanske Julien Bakers melankolske guitarsange blev udfordret af høj musik fra den nærliggende Apollo-scene, og desværre i en sådan grad, at man knap nok kunne høre hvilke lyde, der kom fra Baker selv, da hun slog koncertens første toner an på sin elguitar.

Og sådan fortsatte det faktisk den første halve time af koncerten. De smukke, dybe bastoner og guitarfigurer, der kunne have fyldt Pavilion på følsom vis, kom derfor rigtig hårdt fra start og fik svært ved for alvor at forføre publikum under den time lange koncert.

Omstændighederne alene burde selvfølgelig ikke definere hele koncerten og Bakers optræden, men det var tydeligt, at hun nærmest kæmpede sig gennem showet, mens gåpåmodet dalede sang for sang.

Selv om der var enkelte højdepunkter, som for eksempel den flotte ‘Rejoice’ fra 2015-albummet ‘Sprained Ankle’ og titelnummeret fra hendes seneste album, ‘Turn Out the Lights’, hvilede der desværre en næsten ubekvem stemning over Pavilion-teltet.

Baker, der af og til fik selskab af en violinist, prøvede undervejs at skabe kontakt til publikum med velmenende bemærkninger, men det lod nærmest til at gøre situationen endnu mere akavet, og mod koncertens slutning blev hun også en kende mere kort for hovedet. At hun derudover er en indadvendt performer, gjorde det heller ikke lettere for hende at give koncerten det løft, man hele tiden ventede på.

Der er ikke noget at sige til, at Baker efter koncertens sidste sang, ‘Something’, kom til at drage et lidt for tydeligt lettelsens suk ud mod siden af scenen. Man kan bare ærgre sig over, at hendes stærke sange ikke kunne brænde igennem de ærgerlige omstændigheder.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival