M. Rexen brillerede som cirkuschef og verdensmand på Roskilde Festival

Sjældent har så glad et menneske stået på en scene. Med vilde øjne, krøllet overskæg og en bred hat bød M. Rexen velkommen til aftenens show som en stolt cirkuschef. Hans store smil og energiske armbevægelser efterlod ingen tvivl om, at vi havde en munter oplevelse i vente.

I albumform er Michael Rexen svær at definere, fordi han sammenblander elementer fra nærmest alle genrer og trækker på udtryk fra både vestlige og mellemøstlige himmelstrøg.

Live samlede den danske verdensmands musikalske smeltedigel sig imidlertid til et yderst velfungerende hele, der nok var omskifteligt, men aldrig diffust. Bag sig havde han et otte mand stort orkester med fire blæsere, der visuelt havde et broget udtryk, men spillede fint sammen.

Rexen selv var dog klart koncertens fokuspunkt. Som en energisk gospelprædikant havde han publikum i sin hule hånd, og et lille »hallelujah!« blev det også til undervejs. Hans usvigeligt sikre stemme leverede upåklageligt til de lette numre, men brillerede især, når stemning blev pompøs og nærmest musicalagtig.

Selvom han måske ikke har de store hits i bagagen, var publikum hyppigt med på fællessang og -råb, og faktisk var stemningen allerbedst under den håndfuld sange, man ikke kendte i forvejen. Eksempelvis var et nyt nummer med omkvædet »me and my friends, we like dancing« en oplagt feststarter. Og festes måtte der, når først hornene blæste og værtens stemme gjaldede ud af højtalerne.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival