Yves Tumor gav en hård, hypnotiserende rockseance på Roskilde Festival

Den amerikanske heksedoktor inden for eksperimenterende, elektroakustisk musik, Yves Tumor, leverede fredag aften en af sine intense, soniske seancer på Gloria-scenen. Her fremmanede han de hidsige lyddæmoner, der hjemsøger hans musik. Og han havde absolut ingen problemer med at påkalde sig den kraft og energi, som de næres ved.

Ganske vist startede Yves Tumor i det poppede hjørne med nummeret ’Honesty’ fra hans seneste album, men gennem ’Licking An Orchid’ forsvandt han med det samme ind i en hård, hypnotiserende rocktilstand, som han ikke lod sig ryste ud af igen.

Yves Tumors desperate kærlighedstekster, gode publikumskontakt og imponerende fingernemme guitarspil gjorde op for, at hans vokal var mere end rusten i begyndelsen af settet. Til gengæld var hans stemme som forhekset på falsetnummeret ’Lifetime’. En gang imellem opstod der endda også fri passage for den ellers lidt anonyme baggrund af noise og synth, som på nummeret ’Noid’.

Der hersker ingen tvivl om, at Yves Tumor med vilje havde gjort det til rockguitarens aften. Hans tilbedelse af dette instrument blev grundigt bevist for det proppede Gloria, da han også spillede et par smagsprøver på sin nye musik, som bar præg af en anderledes, nærmest postrocket langsomhed og tyngde.

Der gjaldt det samme for Yves Tumors koncert, som der gør for moderne spiritualitet: Nogle fans fik vist ikke helt det, de var kommet efter, mens andre fik sig en positiv overraskelse.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival