SiR’s sjælfulde ’Chasing Summer’ er så tilbagelænet, at det næsten ligger ned
Nutidens r’n’b skal være inderlig og velproduceret. Således forholder det sig også på SiR’s nye album, ’Chasing Summer’, der er soul-sangerens andet på pladeselskabet Top Dawg Entertainment, der også huser Kendrick Lamar og resten af Black Hippy-slænget.
Albummet bliver sparket i gang med førstesinglen ’Hair Down’, der er albummets tungeste, men også klart skarpeste nummer. Det skyldes ikke mindst en (som sædvanlig) genial gæsteoptræden fra Kendrick Lamar, der giver sangen en tiltrængt kant. Mens SiR’s flødevokal ligger så langt tilbage på beatet, at det er et under, han ikke falder af, så løber Kendricks evigt energiske rap side om side med 808-trommerne, så det skaber en betagende kontrast. En kontrast, der mangler på de numre, hvor SiR står alene.
Resten af albummet føles som én lang sump, der er noget træg at traske sig igennem. Alle sange er bygget op på samme måde: Et repetitivt hiphopbeat, gerne med lidt jazzguitar eller nogle blæsere, som SiR folder sin soulsang ud henover. Selv om gæsteoptrædener fra blandt andre Smino og Lil Wayne gør sit til at spice things up, så ender det med at være en smule ensformigt.
Med jævne mellemrum bliver den kontinuerlige strøm af r’n’b afbrudt af små skits fra SiR’s eget kærlighedsliv, der leder tankerne hen på OutKasts ’The Love Below’, hvor André 3000 gør noget lignende. Men modsat det legendariske 2003-album, så er ’Chasing Summer’ hverken eksperimenterende eller på anden vis synderligt originalt, selv om det altså lyder lækkert.
Tværtimod minder albummet til forveksling om mange af de andre album i denne genre, der bliver sprøjtet ud af USA i disse år. Problemet er, at Frank Ocean for længst har gjort det fedt at være fløde, og hvis man ikke vil stå i dennes skygge, så er man nødt til bidrage med noget nyt.
Der er dog tidspunkter, hvor man fornemmer det potentiale, SiR slog fast på sit forrige album ‘November’. Både den kække liderlighed på ’Fire’ og den regnvåde melankoli på ’New Sky’ viser, at SiR er i stand til at skabe en stemning med sin musik, som lytteren kan blive grebet af. Så kan det godt være, at ’Chasing Summer’ alt i alt forfalder til at være en smule kliché og pladderromantisk, men hvis SiR i fremtiden får lidt mere på hjerte end bare sex og kærestesorger (og tør eksperimentere lidt mere), så kan det blive rigtig godt.
Kort sagt:
’Chasing Summer’ er et sjælfuldt album, der er så tilbagelænet, at det næsten ligger ned. Det lyder lækkert, men SiR kunne få så meget mere ud af sit talent, hvis bare han turde være lidt original.