Da jeg møder Sara Flindt, er hun lige landet i København efter et etårigt udvekslingsophold i Island, hvor hun har befundet sig langt væk fra den tiltagende efterspørgsel, der kun er vokset støt herhjemme siden hendes koncert på Spot Festival tilbage i maj og den efterfølgende optræden på Roskilde Festival.
»Det er dælme syret. Jeg har haft vildt svært ved at sove – på grund af varmen, men også bare fordi mit liv er for vildt for tiden«, svarer hun begejstret på syngende jysk, da jeg spørger hende, om det er godt at være hjemme igen.
Zaar er Flindts hjertebarn, hvor hun kan udtrykke sig frit og lege gennem eksperimenterende og ærlig musik. Hendes på én og samme tid skrøbelige og kraftfulde vokal står i centrum for musikken, der bevæger sig i et malerisk elektronisk univers, som hun lige nu skaber i samarbejde med musikerne Bjarke Amdrup og Jonathan Ludvigsen.
På trods af musikkens relativt korte tid i rotation er Zaar ofte blevet sammenlignet med ikonet Björk, og selv om man normalt skal være forsigtig med at sammenligne nye artister med legender, så er der altså noget om snakken. De storladne lydflader vækker associationer til islandske bjerge, norske søer og dansk regn, og potente opbygninger bliver nærmest meditative, inden de forløses i grandiose klimakser. Der findes ikke andre på den danske musikscene lige nu, der lyder, som Zaar gør på singlerne ‘For a While’, ‘Our Love Is Dead’ og senest det spændende samarbejde med den danske hiphop-producer Daniel Gol, ‘Amygdala’.
Zaar er snart klar med debut-ep’en ’Lost My Sense of Humour’, og du kan opleve hende spille live til Soundvenues endagsfestival INPUT 28. september i Pumpehuset. Her præsenterer vi kulturens næste bælge med en række talks om alt fra comedy i en krænkelsestid til udviklingen i det københavnske klubmiljø samt en række koncerter med fremstormende danske artister som Elias Boussnina, Ganger, Selma Judith og altså Zaar.
I den forbindelse tog vi en snak med Sara Flindt om at vende hjem til Danmark, hendes sangskrivning og det at være kvinde i den danske musikbranche.
Hvordan har det været at være i Island, mens du har kunne mærke den voksende omtale herhjemme?
»Det har været så underligt. Nu er det jo kun day one, jeg er hjemme, så der kommer helt sikkert til at dukke mange ting op løbende, hvor man er sådan: ’Årh ja, det skete også lige!’. Min veninde skrev for eksempel for nylig: ’Jeg har lige set dig i bussen’, og så er det så fordi, mit billede har været på de der infoskærme. Jeg kan ikke helt mærke det endnu, så nu skal jeg lige hjem og være til stede – og det glæder jeg mig til«.
Man kan nærmest høre den islandske natur i dine sange. Er naturen noget, du bevidst bruger i musikken?
»Helt sikkert, men det kom jo egentlig før Island. ’Lost My Sense of Humour’ er optaget i Norge, som jo også har skøn natur. Der er bare et eller andet ved naturen, der tiltrækker mig. Jeg er så afhængig af den, især når den er så kontrastfyldt, som den er i Island. Man er pludselig meget lille, når man skuer ud over de kæmpe bjerge. Det bliver en stor salgstale for Island det her, men det kan også bare virkelig anbefales«.
Når jeg lytter til din musik, synes jeg den kan være svær at beskrive. Kan du selv sætte nogle ord på lyden af Zaar?
»Jeg er blevet spurgt om det så mange gange, og jeg kan simpelthen stadigvæk ikke svare på det, men jeg vil sige, at det kommer kompromisløst fra hjertet. Der er mange elementer fra forskellige genrer – særligt nordisk og elektronisk – men jeg kan ikke selv komme det nærmere. Jeg tror måske også, det er det, der er udfordringen ved det, der kommer nu – altså at der nok er nogen, der ikke vil kunne lide det, fordi det ikke er ligetil«.
Er det vigtigt for dig at have kontrol over din egen lyd?
»Både og faktisk. Det er særlig vigtigt at have det for mig, men også at kunne følge nye veje og kunne samarbejde, og på ’Lost My Sense of Humour’ har jeg haft lyst til at give Bjarke og Jonathan god plads. De fylder meget på den gode måde. Den her ep rammer virkelig det, som jeg var i og følte for halvandet år siden, da den blev skrevet og indspillet, og så kan jeg bare mærke, at jeg glæder mig til at se, hvordan min musik har udviklet sig 30 år ude i fremtiden, fordi man er så meget i udvikling hele tiden. Musikken udspringer jo af momentet, og jeg bliver påvirket af det, jeg er i«.
Din musik er relativt mørk, men kan vi forvente, at der kommer lidt lys på ep’en også?
»Ja, der er i hvert fald et nummer, som jeg ville kalde for et musical-nummer, selv om ep’en jo hedder ’Lost My Sense of Humour’«.
Ikke den mest muntre titel.
»Nej, det er lidt trist, men der er håb i mørket«.
Hvordan starter en sang for dig?
»Umiddelbart kommer det meget intuitivt og fra hjertet. Jeg har oplevet, at jeg bliver meget inspirereret af, hvor jeg nu er, og så kommer der pludselig en melodi. Jeg har for eksempel lavet en sang, hvor der kom en flyvemaskine ind over, som havde en melodi i sig eller i hvert fald en tone, og så begyndte jeg bare at ’synge med’. Nogen starter med en baslinje eller et riff, og nogle gange starter jeg med en flyvemaskine«.
Hvordan er det at være en ny kvindelig kunstner i den danske musikbranche?
»Det er vigtigt for mig at sige, at jeg synes, det er for fedt, selv om der er udfordringer. Ligesom man i andre brancher også desværre støder på folk, der ikke behandler en, som man burde blive behandlet. Jeg kunne sagtens opremse en masse problematikker, men de er allerede blevet nævnt så mange gange, så nu skal der bare gøres noget og handles aktivt«.
Hvad gør du selv for at engagere dig i musikbranchens ligestillingsdebat?
»Jeg har været med til at starte et netværk i Aarhus, der hedder #KIM (Kvinder I Musik), hvor vi blandt andet forsøger at skabe opmærksomhed ved kulturevents, turneer med kun kvinder på og bag scenen, 50/50-kønsfordelinger og meget andet«.
Så det primære for dig er at skabe opmærksomhed omkring det?
»Jeg synes, det er så vigtigt, at medierne har så meget fokus på det lige nu, og vi skal udnytte det momentum, der i debatten til at skabe forandring. Island er jo for eksempel meget længere fremme end Danmark på det her punkt, og jeg mangler selv stadig at finde opskriften på, hvordan vi kan lære af dem, men jeg synes, jeg sugede rigtig meget til mig som kvinde derovre. Der er bare en helt speciel opbakning fra alle sider«.
Læs også: Soundvenue lancerer endagsfestivalen INPUT med fokus på kulturens næste bølge