Frank Ocean-produceren Vegyn blander på mesterlig vis IDM med eksperimentel hiphop
Joe Thornalley, der laver musik under aliasset Vegyn, er nok stadig bedst kendt for sin store rolle på det mesterlige Frank Ocean-track ‘Nights’, hvor han både er krediteret som producer, sangskriver, arrangør, trommeprogrammør og keyboardist. Thornalley var også inde over flere sange på Oceans ‘Endless’-album, men han er samtidig en dygtig kunstner i egen ret – han har bare haft lidt svært ved at bevise det før nu.
Hans to første udgivelser, ‘All Bad Things Have Ended – Your Lunch Included.’ og ‘Janhui’, var nok lidt for minimalistiske til at ramme lyttere, der ikke allerede havde et øre for hans meget specifikke, nørklede microhouse. Og så er der hans halvanden time lange mixtape fra tidligere i år bestående af 71 sangfragmenter af cirka et minuts varighed hver – ja, der uddeles ingen guldmedaljer for at gætte, hvorfor den heller ikke gjorde ham til et særlig markant solonavn.
Med ‘Only Diamonds Cut Diamonds’ har Vegyn dog fundet guldlokzonen. På sit officielle debutalbum er han legesyg og finurlig fra start til slut, men han bliver aldrig så distancerende eller flyvsk, som de tidligere udspil har været. Hans sange har nu håndterbare melodiske fundamenter, og rytmerne går lige i kroppen – og den medfølgende humor bliver blot mere charmerende for hver gennemlytning.
Sonisk befinder Vegyn sig et sted mellem IDM og instrumental hiphop. Ikke instrumental hiphop i den klassiske forstand, som man forbinder med kunstnere som J Dilla, Nujabes eller Madlib, men rettere som en instrumental udgave af de hiphopeksperimenter, kunstnere som Earl Sweatshirt og Jpegmafia har disket op med de seneste par år – og Jpegmafia er da netop også gæst på albummets andet track.
De største instrumentale åndsfæller for ‘Only Diamonds Cut Diamonds’ er nok Flying Lotus’ ‘Cosmogramma’, Lil Ugly Manes ‘Three Sided Tape’-trilogi – og i et lidt begrænset omfang Death Grips’ ‘Fashion Week’. Det her er et album, der kaster løs med så mange forskellige lyde, at der altid er noget nyt at opdage, når man vender tilbage til det.
Der er en masse dynamiske skift over det hele, der slynger dig rundt i forskellige sindsstemninger som lytter, men Vegyn er virkelig god til at få det hele til at hænge sammen. De samme våde klangflader, kølige diskanter og trappede trommer vender altid tilbage, og der er dermed en dejlig helstøbt fornemmelse over, hvordan dette album bevæger sig rundt.
Det er også imponerende, hvor behageligt albummet et eller andet sted er. På et rent kompositorisk plan sker der så meget, at det burde føles hektisk og stressende, men der er en dejlig afklarethed over alt, der foregår. Der er da også nogle få bevægelser over i ambient, blandt andet på ‘Fake Life’ og ‘Unknown, Forever Unknown’. Når albummet bevæger sig herover, kan jeg ikke lade være med at tænke på C418’s mesterlige ‘Minecraft’-soundtrack. Og selv om størstedelen af tracklisten på ingen måde har den samme ro over sig, så føres lydene fra disse numre over i resten af sangene, og der opstår en vidunderlig fornemmelse af zen.
Den lidt lette stemning skyldes også humoren. Når Vegyn inddrager en synthbanjo og vrinskelyde på ‘Cowboy Allstar’, er det svært ikke at smile, og den kitschede lyd på ‘That Ain’t No Dang Cat!’ er lige så spøjs, nuttet og forskruet, som titlen antyder – som hvis Keyboard Cat var på svampe.
Albummet slutter af med den vemodige ‘Blue Verb Reprise’, der er bygget over samme komposition som den indledende ‘Blue Verb’, men med en produktion, der er mere sørgmodig og sentimental, mens åbningsnummeret føles fuldt af gåpåmod og entusiasme. Det gør, at jeg tit øjeblikkeligt har fået lyst til at starte albummet forfra, når det er overstået – og det er altid en givende oplevelse at besøge Vegyns verden endnu en gang.
Kort sagt:
Vegyns debutalbum er en mesterlig blanding af IDM og glitchet, eksperimentel hiphop. Albummet er stilbevidst, humoristisk og i konstant bevægelse – og trods de mange vovede tiltag er musikken alligevel altid behagelig at lytte til.
Vegyn spiller den 21. februar til Journey Fest i Lille Vega sammen med blandt andre (Sandy) Alex G.
Læs også: Frank Ocean-produceren Vegyn deler mixtape med hele 71 (!) sange