»What’s the 27 Club? We ain’t making it past 21«, sang Juice WRLD som 19-årig på sangen ‘Legends’, der handlede om rapperens forbilleder Lil Peep og XXXTentacion, som døde henholdsvis 21 og 20 år gamle. Nu er Jarad Higgins aka Juice WRLD selv død som 21-årig og opfylder altså sin egen uhyggelige profeti.
At han helt tydeligt så døden lure, og til en vis grad endda forudså sin skæbne, gør hans unge død endnu mere sørgelig. Men det peger samtidig på, at der er noget grueligt galt i hiphopkulturen, når en rapgenerations vigtigste stemmer går bort på den her måde. Og siden hiphoppen er verdens største genre og dén definerende ungdomskultur, er det yderst bekymrende. Alle alarmklokker burde ringe.
Eller, de burde faktisk have ringet i noget tid. For med Juice WRLD’s død har hiphoppens yngste generation mistet tre af deres største stemmer på lige så mange år. Lil Peep døde af en overdosis i 2017, XXXTentacion blev myrdet i 2018, og nu altså Juice WRLD. Hvad fanden er det, der sker, har man lyst til at udbryde? Hvorfor dør de yngste og bedste af vor tids rappere lige foran os?
For det plejede jo ikke at være sådan her. Gennem 90’erne og 00’erne var hiphopkulturen næsten monomant fikseret på weed, når det kom til ulovlige stoffer. Folk som Wiz Khalifa, Snoop Dogg eller Currensy kunne bygge hele karrierer på at dyrke en stoner-persona. Dr. Dre opkaldte et album efter sin yndlingsryger. Narkorelaterede dødsfald eksisterede stort set ikke blandt rappere.
Det ændrede sig i løbet af 2010’erne, hvor MDMA, hostesaft, smertestillende midler og angstmedicin er skyllet ind over hiphoppen. Man har nærmest kunnet se opioidkrisen i USA afspejlet i musikken. Rappere som Future, Lil Wayne og Lil Pump er blevet kendt for at popularisere henholdsvis smertemidlet Percocet, hosesaft og angstmedicinen Xanax. Selv en good guy som Drake namedropper efterhånden Xanax på Travis Scott-sangen ’Sicko Mode’.
Da jeg talte med Juice WRLD i København i 2018, talte han frit og åbent omkring konsekvenserne af dén nye narkokultur. »Du kan smadre dig selv som 18-årig«, sagde han dengang. »Artister glemmer nogle gange, at de også er mennesker. De er på den her platform, hvor alle forguder dem. De får alt, hvad de vil have. Men stjerner kan lige så hurtigt dø unge som alle andre. Jeg håber aldrig, jeg mister jordforbindelsen. Jeg prøver bare at være mig selv og ikke ændre mig«.
De sætninger lyder uhyggelige i dag. Især fordi den helt unge hiphopgeneration, som rapperen var en del af, har taget den nye, grænseløse tilgang til stoffer til sig – og faktisk taget den til nye niveauer. Artister som XXXTentacion, Lil Peep og Juice WRLD satte nemlig ensomhed og depression – og stofferne, der kan dulme følelserne – ind som den centrale drivkraft i deres musik.
Dén blanding af (over-)følsomhed, stoffer og dødsromantik er ikke bare en del af Juice WRLD’s musik, den er selve essensen af den.
Hans største hits ’Lucid Dreams’ og ’All Girls Are the Same’ kredser om et knust hjerte og et narkotiseret sind, og hans album – ‘Goodbye & Good Riddance’ fra 2018 og dette års ‘Death Race For Love’ – bliver i dén tematik. Her er stofferne og depressionen filtret ind i hinanden, og det er den vekselvirkning, som emo-rappen er skabt til at fremstille. Der var meget få, der kunne skildre den konflikt skarpere end Juice WRLD.
Derfor er det også umuligt at snakke om Juice WRLD uden også at tale om depression, opioid-epidemien i USA, hiphoppens Xanax-dyrkelse og hele genrens udvikling mod en fascination af hårde stoffer.
I Juice WRLD’s tilfælde kender vi endnu ikke den officielle dødsårsag. Men uanset hvad var stofferne og musikken uadskillelige hos rapperen. Han var en kunstner, hvis musik tit kredsede om døden, og som i sidste ende blev opslugt af den. Og han var en kunstner, der vil blive husket for måden, han fremstillede stoffernes centrale rolle i slut-10’ernes hiphop.
Hans død kommer samtidig uundgåeligt til at sætte hans musik i et nyt lys – alle teksterne om døden, stoffer og ensomhed kommer til at pege frem mod Juice WRLD’s virkelige død. Som ’Lucid Dreams’, hvor han tager stoffer for at glemme sit knuste hjerte og ønsker sig væk: »Now I’m just better off dead«.
Juice WRLD’s død føles også som et form for punktum for en ung hiphopgeneration, der allerede har mistet mange af sine største helte. Det, der for bare et par år siden lignede en samling exceptionelt innovative artister, der kunne omforme hiphoppen fuldstændig, er på tragisk vis blevet stoppet af en række dødsfald. Efter XXXTentacion og Lil Peep lignede det, at Juice WRLD skulle bære flammen. Nu er hans lys også slukket.