Vi er nok mange, der lige nu glæder os til, at det igen bliver muligt at tage til koncerter – også selv om det bliver nogle mindre, måske udendørs shows. Men live-branchen hænger ikke sammen, hvis der ikke er plads til de helt store koncerter og festivaler.
Det slår chefen for det danske bookingbureau SmashBangPow, Nikolaj Thorenfeldt, fast, da Soundvenue snakker med ham om coronakrisen og dens enorme effekt på hans branche. Derfor tror han, at der kommer til at gå flere år, før koncertlivet er tilbage til ‘normalen’.
»Hele det økonomiske system er baseret på topprodukterne, altså stadionkoncerter og festivalerne. Uden de to ting så er der ikke nogen shows i Lille Vega, Loppen og Pumpehuset. Det er de helt store arrangementer, der skaber pengestrømmene og det musikalske liv på live-scenerne rundt omkring. De genererer penge, og de bliver brugt til at geninvestere i nye artister, som forhåbentlig lander oppe på den hylde en dag«, siger Thorenfeldt, der sammen med sine kolleger i SmashBangPow booker koncerter for navne som Iceage, Liss, Coco O. og Gents, mens de i år har shows linet up med udenlandske kunstnere som Bishop Nehru, Okay Kaya og Soccer Mommy.
Med den økonomiske model in mente gør aflysningen af sommerens festivaler og de formåede lange udsigter til større forsamlinger ekstra ondt på hele det musikalske økosystem.
»Den store trussel lige nu er social distancing og den regulering af den sociale adfærd, som jeg tror, at industrien generelt er bange for, er ved at blive permanent. Altså at det bliver not cool at tage til en stadionkoncert. Det kan komme til at tage lang tid at omvende adfærden til sådan, som den var før coronakrisen. Vi forventer ikke, at vi har normal aktivitet før måske 2022. Det kommer til at tage lang tid at rette det her op.
Det kan godt være, at der i 2021 kommer til at være den slags topprodukter, men hvad bliver det reelt set for nogle oplevelser, de skaber, og hvor mange kommer til at deltage?«.
Der er med andre ord ikke noget quick fix i alt det her. Nikolaj Thorenfeldt forventer i stedet en sej kamp de kommende år med en gradvis åbning.
»For nogle uger siden var det, som om folk havde en idé om, at der ville være en eller anden målstreg, som vi alle skulle løbe over, og så kunne vi lade champagnepropperne sprænge: ‘Vi har besejret coronaen’. Men sådan bliver det jo ikke. Der kommer ikke til at være nogen ceremoni. Det bliver en langsom, gradvis åbning. Det tror jeg også er det rigtige at gøre«.
Først koncerter, når det er sikkert
Siden Mette Frederiksen i løbet af nogle uger skruede forsamlingsgrænsen ned til 500, 100 og så 10, hvor vi stadig befinder os, har SmashBangPow brugt deres tid på at aflyse og rykke planlagte koncerter til efteråret eller foråret 2021. Nikolaj Thorenfeldt fortæller også, at der er en tendens til, at festivalerne tilbyder headliner-navnene de samme pladser i næste års lineup. Så er 2020 bare aflyst?
»Ja, det handler faktisk meget om at sluge det faktum, at 2020 er aflyst. I det øjeblik du siger det højt, så forholder du dig til en virkelighed og kan gå ind og sige, hvor står jeg, hvis 2020 er aflyst? Så kan du gå i gang med at finde løsninger. De fleste virksomheder i Danmark er i en situation, hvor man godt kan finde løsninger. Selvfølgelig er det benhårdt, og der skal skraldes ind til benet, men herhjemme har de fleste muligheder, med mindre man i forvejen kører helt på pumperne«.
Måske er det også derfor, at SmashBangPow ikke har travlt med at finde alternative setups som drive-in koncerter eller lignende.
»Vi går ikke ud og gør noget præmaturt. Vi er en privat virksomhed i et samfund som kollektivt forsøger at løse en meget stor, historisk opgave med at få lukket den her virus ned. Vi laver ikke koncerter igen, før det kan betragtes som 100 procent sikkert i forhold til den opgave«, slår han fast.
»Men selvfølgelig, når vi må lave koncerter, så skal vi nok rulle en masse ud, fordi vi har også nogle kunstnere, som har lyst til at trække i arbejdstøjet og komme ud og spille for deres fans igen, men hver ting til sin tid«.
Nødt til fortsat at investere i talenterne
Nikolaj Thorenfeldt forventer, at SmashBangPow nok skal klare sig igennem året med diverse kompensationspakker, og faktisk er han – tiden taget i betragtning – positivt indstillet, når han vurderer krisens effekt på fremtidens kulturliv.
I forhold til hans udenlandske kolleger anser han sig som priviligeret som dansker, hvor støttepakker og den generelle økonomi har noget mere velpolstret, så selvom de store koncerters manglende indtægt kommer til at gøre ondt, så er han håbefuld.
Mens Ditte Sig Kramer fra Vega tidligere fortalte Soundvenue, at hun på grund af den økonomiske krise forventer en mindre risikovillighed, når der i den nærmeste fremtid skal bookes navne til koncertstedets tre scener, så mener Nikolaj Thorenfeldt ikke, at det er muligt at tænke sådan.
»Jeg kan godt følge Dittes pointe til en vis udstrækning, men vi har alle vores respektive butik, og jeg tror, at alle kæmper for at holde den intakt, og for at komme så tæt på den gamle hverdag, som det er muligt. Og hvis vi kommer tilbage til det gamle økosystem, hvor de store koncerter bliver normale at gå til igen, så skal vi jo også have nogle artister, som er i stand til at spille«, siger han og fortsætter:
»Billie Eilish starter jo ikke med at spille en Parken-koncert. De er nærmest alle sammen inde forbi Enghavevej (hvor Vega ligger, red.) i en eller anden udstrækning og Roskilde Festival, når de er et mindre band. Det er et forløb, der involverer en lang række skridt. Vi kan ikke bare beslutte os for, at nu er det her en Parken-artist. På den måde skal vi have gang i de nye artister med det samme. Der skal jo være nogen til at spille de store shows om nogle år«.
Til gengæld tror han ikke, at vi kommer til at se ældre artister som Neil Young og Bob Dylan tage på turné som tidligere.
»Det ældre publikum kommer især til at blive ekstremt påvirket af det her«.
Det er altså mere de aldrende kunstnere, som vi måske kommer til at undvære, end det er de nye. Nikolaj Thorenfeldt er i hvert fald heller ikke enig med Politikens musikredaktør Simon Lund, der har spekuleret i, om vi kan miste en hel generation af musikere på grund af coronakrisen og den efterfølgende økonomiske krise.
»Jeg kan godt se hans pointe i forhold til de økonomiske konsekvenser. Vi kan risikere at komme ind i en tid, hvor der skal spares rigtig mange steder, og hvor går man hen og skærer? Det kan sagtens være, at kunst- og kulturstøtten bliver skåret, fordi det er noget, man ofte gør, når det er sparetider.
I den kontekst kan han godt have ret, men jeg vil også sige, at der ikke er noget i kunstens historie, som indikerer, at kunsten ikke er for vigtig til at ske. Det er en organisme, som går langt ud over økonomiske prioriteter. Hvis du er kunstner og har noget på hjerte, så har du ikke nødvendigvis et økonomisk incitament i skue. Du går i gang, fordi det er en absolut nødvendighed for dig som menneske.
I den kontekst tror jeg ikke, at han har ret, men det økonomiske system for, hvordan vi forbruger kunst og kultur generelt er under massivt pres, og det kan godt være, at vi ender med, at det hele skal totalt gentænkes«.
Kunstnere mister vigtigt momentum
Det er heller ikke det økonomiske, Nikolaj Thorenfeldt fremhæver som den største udfordring for de fleste af de danske artister, som SmashBangPow er bookingbureau for. Det handler mere om udsigten til at miste den medvind, de oplevede inden krisen, og som skulle udbygges i løbet af festivalsæsonen.
»Vi har nogle mindre artister i år, som har et godt momentum i forhold til at tage ud at spille live og som havde en fantastisk sommer linet op, hvor de skulle spille alle de rigtige ting. De skulle ud og udnytte deres momentum, så de ville være et endnu bedre sted efter sommerferien. Det forsvinder lige pludselig«, siger Nikolaj Thorenfeldt og tænker blandt andet på en artist som Bremer/McCoy.
»Det er så svært for de her mindre artister at bygge det momentum, og du har den, når du har den. Det er ikke sådan, at du bare kan genskabe det, når du vil have det. Det er faktisk rigtig svært. Man har især chancen, når man er et nyt navn, og der ikke er skrevet om en før, men nu er den her spalteplads brugt, så hvad kommer der så til at ske?«.
Også her foretrækker Nikolaj Thorenfeldt dog at fokusere på det positive. Det har han også gjort, når han har snakket med SmashBangPows artister.
»Det er fandeme i tider som de her, at man skal tage skeen i den anden hånd, og så må man grave endnu dybere og lave noget nyt, som kan være med til at vende det her på hovedet. Normalt efter krisetider har kunsten en tendens til at spire, og det tror jeg også, vi kommer til at se efter det her«.
Savner fokus på kunstens vigtighed
Den spirende kunst og dens betydning i samfundet er noget, Nikolaj Thorenfeldt har savnet i samfundsdebatten, siden coronakrisens start. For mens han generelt mener, at regeringen har håndteret situationen godt – især taget i betragtning, at det er en historisk begivenhed – så er han træt af fokus på forsamlingsgrænser og kompensationspakker.
»Vi har en kulturminister, der går på skærmen – godt nok taget lidt ud af kontekst – og siger, at hun ikke synes, det er passende at tale om kultur lige nu. Så kan det godt være, at hun lever i en politisk virkelighed, hvor det ikke er muligt for hende at snakke med Mette Frederiksen om, hvad der skal ske med kulturlivet, men det betyder ikke, at hun skal stille sig på tv og sige, at det ikke er passende at tale om. Det virker, som om hun slet ikke forstår, hvor vigtigt det er«, siger han og slår fast, at han mener, kunst og kultur er det, vi mennesker vil komme til at have allermest brug for, når det her er overstået.
»Vi har alle sammen nogle menneskelige behov for at få tilfredsstillet nogle hjerneceller. Noget af det kan vi klare ved at overforbruge HBO og Netflix for tiden, men vi har brug for at blive stimuleret, ellers bliver vi sindssyge oven i hovedet«.
Derfor mener han også, at vi bør udfordre os selv lidt mere end blot at ty til de sikre gamle hits, når vi streamer musik i denne tid. For mens tendenser peger mod, at vi bliver nostalgiske i vores lyttevaner i coronatiden, så er det også en slags sikring at et fortsat rigt kulturliv at udforske mere.
»Vi bliver lidt dovne oppe i hovedet, når vi er indespærrede og understimulerede, som vi er. Jeg håber, at folk vil bruge noget tid og lytte til ny musik også. Alle de artister er jo ekstremt vigtige, i forhold til hvad vi render og laver. Og vigtige i forhold til, at vi i København har haft et så rigt musikalsk udvalg. Det håber jeg kan forblive. Derfor skal man grave og finde noget musik, man ikke har hørt før«.