M.I.L.K. ’If We Want To’
Valgt af Maibritt Enevoldsen: »M.I.L.K. er mesterleverandør af solbeskinnede sommertunes, og ’If We Want To’ er som soundtracket til dit livs mest ubekymrede feriedag, hvor du gør præcis, hvad der passer dig. Teksten er charmerende naiv, produktionen oser af sødmefuld nostalgi – og resultatet er så effektivt, at du kan mærke solstrålerne slikke dig lige i ansigtet. Men hey, hvad kan man ellers vente af en kunstner, der har begået en udgivelse med titlen ’Maybe I Love Kokomo’? Manden er vitterligt lavet af sommer, og det er ikke til at stå for«.
Dr. Dre & Snoop Dogg ’The Wash’
Valgt af Kristian Karl: »Snoop Dogg og Dr. Dres film ‘The Wash’ (hvor de arbejder på en bilvask med Eminem som chef) er ikke ligefrem en uomgængelig klassiker, men det er titelsangen fra soundtracket til gengæld. Det er – synes jeg – den mest behagelige, dovne og dejlige sommer-rapsang nogensinde. Rapperne har stadig den henkastede kemi fra ’Ain’t Nuthin But A G Thang’-tiden, og Dr. Dres beat sukker bogstavelig talt af luksuriøs dovenskab«.
Troye Sivan ’Lucky Strike’
Valgt af Jennifer Frydensbjerg Lehmann: »Jeg kan desværre ikke påstå, at jeg nogensinde har oplevet den der helt ægte sommerromance ’Fire veninder – et par jeans’-style. Havde jeg været så heldig, er der dog ingen tvivl om, at Troye Sivans ’Lucky Strike’ skulle udgøre soundtracket, mens min udkårne og jeg slentrede langs strandkanten ved solnedgang og kørte på motorcykel ud i natten. Jeg vil bare flyde sløvt på nummerets bløde synthbølger, mens jeg dagdrømmer i sommerheden«.
Peaking Lights ‘All the Sun That Shines’
Valgt af Henrik Reinberg Simonsen: »Peaking Lights har leveret en lang række småpsykedeliske soundtracks til livet om sommeren i byen, når asfalten sveder, isterningerne klirrer i din drink, og svedperlerne løber ned ad ryggen. Deres stenede, Jamaica-inficerede pop er få steder gjort bedre end på ’All the Sun That Shines’; syv minutters narkotisk sommervellyd i kosmisk rundgang om sig selv og med bare én velfungerende lykkepille af en sætning til at udgøre lyrikken: »All the sun that shines, shines for you««.
Luis Fonsi feat. Daddy Yankee ’Despacito’
Valgt af Sofie Kock Aukdal: »Tidligere forbandt jeg latinpop med et tomt dansegulv på Oslo-båden, men nu er det blevet indbegrebet af sommer – på godt og ondt. ‘Despacito’ minder mig om italienske campingpladser, mænd med fedora-hatte og spande med sukkerholdig alkohol. Men den minder mig også om Roskilde Festival, lykken ved at skråle med på vrøvlespansk og det sjove ved, at hele verden havde den samme sang på hjernen i fem måneder. Er det en god sang? Nej. Er den sommerlig? Absolut«.
Wham! ‘Club Tropicana’
Valgt af Christian Wolkoff: »Nogle introer er så ikoniske, at stemningen suser gennem kroppen, før sangen for alvor er startet. Som her, hvor cikader og stiletter på poolkanten skyder sommerendorfiner direkte ind i hjernen, inden George Michael hygger sig med sjov, solskin og drinks (som altså er gratis i ’Club Tropicana’). Det her nummer er den fuldstændig bekymringsløse sommer kogt ned til fire et halvt minut.
Eller … der er faktisk én ting, der nager Michael en lille smule.
»All that’s missing is the sea / but don’t worry, you can suntan«.
C.V. Jørgensen ‘Sæsonen er slut’
Valgt af Martin Gronemann: »»Endnu en dans er forbi. Du er stadig svimmel, men uforløst indeni«. En række af mine forhold er gået i stykker om sommeren, hvorfor jeg forbinder årstiden med en smule vemod og melankoli. Det er således hverken en sorgløs romance i sommervarmen eller soundtracket til strandture, men derimod en eftertænksom påmindelse om, at intet varer, der står som min ultimative sommersang. Og hvem andre end en af Danmarks ypperste tekstforfattere kan formulere en blå stemning i solens stråler så gribende?«
Moses: “Andreas” ‘Gazeller’
Valgt af Simon Bækgaard: »Sommer betyder sol, sjov og dans. Og lige præcis det rammer Moses: “Andreas” med ‘Gazeller’. Det er stramt produceret, groovy som jeg-ved-ikke-hvad, og så giver det lyst til både at blæse derudad på cykelstien i solskinnet og til at bevæge fødderne med en gin og tonic i hånden på en tagterrasse en sen sommeraften«.
Fleet Foxes ‘Ragged Wood’
Valgt af Niels Jul Bruun: »Jeg er ikke sommerentusiast. Jeg er ikke supervild med lange strandture, jeg kan ikke lide sol, og jeg går hverken i shorts eller sandaler. Men jeg nyder de gyldne dage, hvor man kan lægge sig i skyggen, høre fuglene synge og lade tiden gå. For mig er Fleet Foxes’ debutalbum blevet synonymt med den følelse. Jeg hørte det først, da jeg var helt bekymringsløs om sommeren på efterskole, og jeg er vendt tilbage til det hvert år siden«.
Weezer ‘Island in the Sun’
Valgt af Jakob Matzen: »Når solen smider sine første rigtige, lårtykke stråler i bullseye på dine kulørfattige kinder, så er der ikke noget bedre end en vuggende, legende simpel og bekymringsfri melodi til at spille drinksene, smilene og billedet af din egen utopiske paradisø frem. Her er Weezers største hit, som aldrig var tiltænkt udgivelse, et klasseeksempel på naiv og blød guitarpop, der får sommerstemningen frem på selv de mest våde, festivalløse og grå dage«.
Beck ‘Beercan’
Valgt af Anders Cold: »Becks slacker-anthem numero uno er selvfølgelig ‘Loser’, men hvis der er én af hans sange, der indkapsler en ubekymret og solbeskinnet hjemstavn i Californien, så er det den samtidige ‘Beercan’. Lige fra det fatamorgana-flimrende guitarsample, der ligger og skvulper skævt i baggrunden hele vejen gennem sangen, over omkvædet, der beretter om ‘drukmåse, der smider frisbees efter solen’, til Steve Hanfts geniale video, hvor en flok vagabonder invaderer et forladt hus og fester det i smadder, lyder ‘Beercan’ som om sommeren aldrig ender«.
Phineas & Ferb ‘Summer (Where Do We Begin?)’
Valgt af Kjartan F. Stolberg: »I serien ‘Phineas and Ferb’ går det titulære stedbrødrepar efter at udrette så meget som muligt hver eneste sommerdag. I filmen ‘Phineas and Ferb: Across the 2nd Dimension’ træder de igennem en portal til en dimension, hvor stedbrødrene bruger hver dag indendøre og aldrig har oplevet en sommer, da hele årstiden er ulovliggjort. Da protagonisterne skal forklare fænomenet til deres pendanter, gør de det gennem sang – og de får perfekt indkapslet alt det vidunderlige, sommervarmen medfører«.
Drömhus ‘Vill ha dig’
Valgt af Nikolaj Boesby Skou: »Det her er det endegyldige bevis på, at svenskere er de bedste popsmede i verden. Melodien er fuldstændig uimodståelig og består af lige dele fodbold-lå-lå og Melodi Grand Prix-maksimalisme. Som enhver kvalitets-sommerslasker får du automatisk sangen på hjernen, så den langt ind i ugen minder dig om sand mellem tæerne og lyse morgener, hvorefter weekendens eskapader gentages, og nye minder skabes«.