Halvårets 15 bedste udenlandske sange

Halvdelen af 2020 er forbi. Vi har kåret de bedste udenlandske sange fra et af de mest turbulente halvår i lang tid.
Halvårets 15 bedste udenlandske sange
Dua Lipa. (Foto: Hugo Comte)

15. The Weeknd ‘In Your Eyes’

De første minutter af ‘In Your Eyes’ er rigtig gode. Men lad os være ærlige: Det er når saxofonen sparker ind efter lidt over to et halvt minut, at det hele går op i den berømte højere enhed.

14. The 1975 ‘Me & You Together Song’

Med ‘Me & You Together Song’ har The 1975 lavet musikkens svar på 90’ernes teenage-romantiske komedier. Sukkersødt som bare fanden, men noget man bliver ved med at vende tilbage til.

13. Dua Lipa ‘Physical’

Mange har bemærket ironien i, at Dua Lipa udgav et dansealbum om at »get physical« midt under en pandemi. Men den akutte længsel efter fysisk kontakt fra ‘Physical’ har vel aldrig været mere aktuel end under karantænen.

12. RMR ‘Rascal’

RMR er ikke rigtigt country, ikke rigtigt rap. Men den anonyme artists virale debutsingle klikkede bare.

11. Fiona Apple ‘Under the Table’

Det er nytteløst at sparke Fiona Apple under middagsbordet; hun skal nok sige sin uforbeholdne mening alligevel.

»Don’t you, don’t you, don’t you shush me«.

10. Grimes ‘Delete Forever’

Der er ting, som ingen andre end Grimes ville finde på at gøre. Som at kombinere en ‘Wonderwall’-guitar med postapokalyptisk, spacey klimapop.

9. Haim ‘The Steps’

Haim anno 2020 er træt af pis. Fra romantiske forbindelser, men i den grad også fra musikbranchen. Det er denne her sang inkarnationen af.

8. Megan Thee Stallion feat. Beyoncé ‘Savage (Remix)’

Sidste år var det ‘Hot Girl Summer’, nu er det ‘Savage’-sæson. Gad vide, hvad Megan Thee Stallion har tænkt sig at få alle til at sige næste sommer.

7. Waxahatchee ‘Can’t Do Much’

Måske den mest simple, smukke, ærlige kærlighedssang, der er kommet i 2020 indtil videre.

6. Gunna ‘Wunna’

Den her sang er øjeblikket, hvor Gunna simpelthen siger farvel til selve sprogets sætningsstruktur. Som om han hellere vil smage på ordene enkeltvis end at sammensætte dem.

5. Lady Gaga feat. Ariana Grande ‘Rain On Me’

Oprindeligt studsede vi lidt over Lady Gagas udtalelse om, at albummet ‘Chromatica’ havde kureret hende for depression og kroniske smerter. Så hørte vi ‘Rain On Me’ med dens altomsluttende eufori over at danse gennem regnvejret og forstod hermed straks, hvad hun mente.

4. Lil Baby ‘The Bigger Picture’

Et af de definerende træk ved dette års Black Lives Matter-protestsange har været, at rappere, der normalt ikke klassificeres som politiske, har meldt sig på banen. Som trapstjernen Lil Baby med den personlige ‘The Bigger Picture’, der trækker tråde til både konfrontationer med politi og fængselssystemet.

I virkeligheden har folk som Lil Baby aldrig været så eksplicit apolitiske, som det er blevet fremstillet. Selvbiografiske træk og følelsesmæssigt ambivalente situationer trækker sig gennem hele hans oeuvre.

Men ‘The Bigger Picture’ er øjeblikket, hvor Atalanta-artisten gør krav på at blive set på en anden måde. Sangen er så unægteligt umiddelbar og kraftfuld, at hans stemme ikke kan overhøres mere. Og netop det er vel noget af det vigtigste ved en protestsang.

3. Phoebe Bridgers ‘I Know the End’

Phoebe Bridgers er en af de bedste i sin generation til at skrive helt igennem rørende folksange. Hun er en af tidens skarpeste tekstforfattere, der mestrer både det sjæleknusende og den tørre humor.

På ‘I Know the End’, det komplet overrumplende lukkenummer på årets ‘Punisher’-album, kombinerer hun alle sine talenter – og bygger så mere ovenpå med temposkift, mariachi-trompet, skrig.

»The end is here«, synger koret som afslutning på det her dommedags-roadtrip. Inden apokalypsen rammer.

2. Pop Smoke ‘Christopher Walking’

En sjælden gang imellem kommer der en ny rapper frem, der bare har den. En, der lyder som om, hans stemme er større end nogen anden rappers, og som om, hans beats er tungere end alle andres.

Pop Smoke var den rapper. Og ‘Christopher Walking’ var sangen, der annoncerede, at han selv vidste, at han var den rapper. ‘Christopher Walking’ er et tordenvejr. Sangen tager sig navn fra Christopher Walken-filmen ‘King of New York’, og Pop Smoke sætter alt ind for at retfærdiggøre den ambitiøse titel.

Produktionen dundrer og ryster, som kom Godzilla hoppende ned af gaden. Og Pop Smoke kommanderer beatet, som kunne han ikke være mere ligeglad med monsteret i bakspejlet.

Desværre endte ‘Christopher Walking’ med at blive endnu sådan en hiphopsang, der viser, hvad der kunne have været sket for en lovende artist. Pop Smoke blev nemlig dræbt omkring en måned efter, sangen udkom. Det føltes ellers som om, han først lige var begyndt.

1. Christine and the Queens ‘People, I’ve Been Sad’

Et fantastisk aspekt ved musik er, hvordan sange kan vokse ind i en kontekst, som slet ikke var tiltænkt, da de blev skrevet. Hvordan sange kan ende med at repræsentere og tematisere noget mere og større end det oprindelige oplæg.

Christine and the Queens’ ‘People, Ive Been Sad’ blev udgivet 5. februar – altså et godt stykke tid før, coronavirussen for alvor henlagde Europa i karantænens lænker. Men sangens sentimentale synthpop og gennemgående mørkeblå sindsstemning indkapsler i den grad det halve helvedesår, som 2020 indtil videre har budt på.

»It’s true that, people, I’ve been sad
It’s true that, people, I’ve been gone
It’s true that, people, I’ve been missing out«.

Vi har alle været kede af det. Vi har alle følt os alene. Vi har alle følt, at livet passerede revy, mens vi sad i vindueskarmen og kiggede op mod nattehimlen.

Med ‘People, I’ve Been Sad’ fik vi en sang, der satte musik til de følelser.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af