FKA Twigs fortæller om stripklub-fortid og starter kampagne for sexarbejdere
FKA Twigs. (Foto: Matt Cowan/Getty Images)
Poledancing har været en del af FKA Twigs’ æstetik de seneste år. Især den uforglemmelige video til ‘Cellophane’ forvandlede stripperæstetikken til noget næsten metafysisk. Men inspirationen til Twigs’ dansemoves kommer faktisk fra nogle meget konkrete oplevelser, afslører den britiske kunstner nu.
Sponsoreret indhold
I et Instagram-opslag fortæller hun nemlig nu om, at hun har arbejdet som værtinde på en stripklub, og at det »formede den stærke og formidable kvinde«, hun er i dag.
»Jeg var 19 år, da jeg lærte mit første pole move«, skriver Twigs blandt andet. »Jeg lærte et back hook spin fra en stripper, da jeg arbejdede som værtinde på en gentleman’s club. For dem, der ikke ved, hvad det er, så er en hostess, når en person betaler en anden for deres tid, alt fra en samtale over aftensmad til sexarbejde«.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Årsagen til, at FKA Twigs fortæller om sin fortid, er, at hun samtidig lancerer en støttekampagne for sexarbejdere. »De sexarbejdere, jeg kender og har mødt, har disciplin, er dygtige, har talent og har arbejdsmoral – de fortjener ikke kun bedre på den lange bange, de har også mistet deres indkomst på grund af lockdown«, skriver hun således.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
FKA Twigs har samtidig også været aktiv på udgivelsesfronten. Hendes samarbejde med babystemmerapperen 645AR ‘Sum Bout You’ er netop udkommet, og man kan vist rolig sige, at dén sang er ulig noget andet musik lige nu. Der skulle også være en flot video til sangen – dén kan vi dog ikke se, da Youtube blokerer danskere fra at se den.
Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.