»Jeg har mange steder, jeg kan vise jer herude«, siger Papa Erotic hemmelighedsfuldt, mens vi går ud på Dittes Hemmelige Bro; en lille, labyrintisk trækonstruktion langt ude på Amager Fælled. Broen er næsten ikke til at se under os på grund af de høje siv, der vælter ind over den fra begge sider.
Det er fredag, det er tæt på 30 grader, og der er den der følelse af eventyr i luften, som kun indfinder sig om sommeren. Det er samtidig også en følelse, der spejler Fraads’ debutalbum ’Fraaads’, der netop er udkommet.
For duoen, der udover frontmand Frederik Espersen aka Papa Erotic består af produceren David Engelbrecht, har skabt et konceptalbum om to fantastiske skabninger – Dragekvinden og Fiskemanden – der lyder ulig noget andet dansk hiphop lige nu. Eller faktisk ulig noget andet dansk hiphop nogensinde.
’Fraaads’ er et både forfriskende følsomt og ekstremt erotisk album, der kredser om kærligheden. Det er en fabel om at være i et forhold, som de selv betegner som magisk realistisk, men som også trækker tråde til fantasyfortællinger. Hovedkarakteren, Fiskemanden, kastes således først ind i Dragekvindes altopslugende flammer og flygter derefter skræmt ud i sumpen.
Det er desuden også et værk, som har en underlig, kosmisk forbindelse til Harry Potter 4, skal det vise sig. Men mere om det senere. Lad os lige blive i nuet lidt længere: På fælleden, i bagende sol, på vej ind i noget, der ligner en jungle.
For Amager Fælled er ikke en park. Det er snarere noget af et lovløst sted, hvor naturen får lov til at passe sig selv – også hvis det ender med, at sivene gror sig så store, at de skjuler broen, der egentlig burde føre over dem.
Det er sådan et sted, hvor der før har været lejre af romaer, fordi de her kunne leve i relativt uforstyrrethed, da ingen rigtig holdt øje med fælleden. Nu, i 2020, er det her, der bliver holdt ulovlige piratfester, der trodser regeringens forsamlingsforbud. På Amager Fælled er der nemlig ingen, der kan høre dig skrige – og ingen, der lægger mærke til, hvis et par hundrede mennesker holder technofest.
Derfor føles det også som det helt rigtige sted at møde Papa Erotic og David Engelbrecht. Vi skal jo prøve at finde frem til, hvem Fiskemanden og Dragekvinden egentlig er. Så det er perfekt, at vi er et sted, der er så eventyrligt, at man nærmest forventer at møde et par fantastiske væsener næste gang, broen drejer.
Fantastiske væsener og hvor de findes
»Helt tilbage i tiden omkring de første skitser og udgivelsen af ’Heroppe’ havde vi sådan en bæst-fortælling oppe at vende«, fortæller Papa Erotic med reference til en Fraads-sang fra 2017, da vi slår os ned på Amager Fælled et sted, hvor der er skygge for middagssolen. Han har fået ret langt hår og har lynet trøjen helt ned til maven. Papa Erotic taler, ligesom han rapper: Som om ordene er søde sager, der skal smages grundigt på.
»Det var en idé om et mytisk bæst-væsen, som vi kunne identificere os med. Jeg tegnede tegninger af et kæmpe bæst med en kæmpestor, åben mund. Så i virkeligheden har de her tanker ligget hos os i mange år«.
Selv om den mytologiske tænkning går langt tilbage, har den dog aldrig været så eksplicit tilstede som nu. Men der har været træk af noget grænseoverskridende i duoens musik.
Om det så var seksuelt som på gennembruddet ’Heroppe’ eller narkotisk som på den hypnotiserende ’Sku vi ta noget’ fra 2018-ep’en ’Fryys’. Det destruktive og det smukke har desuden også før kredset om hinanden via myter – som på sangen ’Freddy Krueger’, der er opkaldt efter en gysermorder, der hjemsøger ofrene i deres drømme, men som også namedropper den pastorale ’Brødrene Løvehjerte’-utopi Nangijala.
Det er modsætningsfuld musik, som ofte er både følsom og voldsom: Stedvis ved man ikke, om det handler om mord eller sex. Som på ’Døde i dine arme’, hvor en nat med en anden person ender i en søvnparalyse-lignende situation, hvor et favntag kan føre til guillotinen. Dén tvetydighed er også til stede i visse af de myter, duoen begyndte at integrere allerede på 2018’s ’Fryys’.
»Vi havde egentlig tænkt os, at der skulle være en mytetematik på ep’en«, fortæller David Engelbrecht. »Der er jo en Medusa på ’Farlig danser’. Det har altid været noget Frederik (Papa Erotic, red.) har kunnet lide at skrive om. Men vi har ikke lavet en samlet fortælling før nu«.
Den filosofistuderende producer taler lige så velovervejet, som Papa Erotic udtrykker sig sansende; de kan virke lidt som repræsentanter for henholdsvis fornuft og følelse. Hvilket måske ikke er en udsædvanlig opdeling i en producer/rapper-kombination. De har samtidig lavet musik i snart ti år og har en form for indforståethed, der også skinner igennem til interviewet.
Men det har stadig ikke kun været nemt at nå frem til ’Fraaads’.
Direkte i hjertet – og direkte i bukserne
»Vi er i en form for kærlighedsforhold, mig og David. Vi elsker hinanden«, siger Papa Erotic på den der sanselige facon, der kendetegner ham.
»Det når sit højdepunkt, når vi er i studiet sammen og kommer med vores ideer. Man kan blive helt rørt af, hvor godt vi forstår hinanden. Og ligesom i et forhold er der nogle gange gnidninger, hvor vi synes, vi ikke forstår hinanden. Det er sådan en love-battle, vi har«.
På den måde er albummet ’Fraaads’ et fabel om et kærlighedsforhold, der er født af et andet forhold – nemlig David og Papas. Og det er der vel også en form for smuk symmetri i. Selve deres konkrete indspilningsproces er også en blanding af dans og kamp, fortæller deres manager Lukas Semlali, der er med på Amager Fælled-udflugten:
»David sidder tit bag knapperne og spiller noget, som rammer dig (Papa Erotic, red.). Så sidder du først i stolen og sveder, og så går du 2-3 kilometer rundt på en kvadratmeter. Og så pludselig er den der. Men først skal du vælte rundt og gå en halvmaraton«.
David Engelbrecht finder det perfekte billede på Papa Erotics rastløse sangskrivningsmetode: »Du er som en leopard i Zoologisk have«, siger produceren og tilføjer en anekdote: »Vi indspillede på et tidspunkt med Awinbeh. Han kiggede bare på ham og sagde: ‘Hey, er du sikker på, at du er okay’?«
Det giver på en måde perfekt mening, at Fraads’ sange kommer ud af den her sitrende sangskrivning. For det er jo også – som nævnt – sange, der dirrer på grænsen mellem sex og død.
»Det har altid føltes meget seksuelt«, siger Papa Erotic. »Jeg spillede det (albummet ’Fraaads’, red.) for min kæreste forleden. Hun sagde, det går direkte i hjertet – og direkte i bukserne. Det var jo perfekt sagt«.
Men kærligheden og det seksuelle er ikke altid så lige til hos Fraads. »Der kan komme voldsomme ting, som når jeg siger, at jeg knækker dine hofter, eller jeg stikker hele armen op igennem dig. Det er SM for sjælen. Men også direkte på din booty«, siger Papa Erotic.
Jeg sagde det jo godt tidligere: Fraads’ frontrapper er en sanselig og intens person. Så måske var den eneste måde, al den indre energi kunne komme ud på, gennem en gigantisk fantasyfortælling om drager, fiskemænd og andre skabninger.
Sange om vand og ild
»Det var bare virkelig mit billede af kvinden i mit liv«, siger Papa Erotic kontant om tilblivelsen af konceptet bag albummet, som om han føler, det er mystisk, at alle ikke ser deres kærlighed som et dragende og skræmmende dragevæsen.
»Det føles som en virkelig fortælling. Det er den bedste måde at beskrive hende på. Der er så meget ild og skønhed, at det er den eneste måde, det fortjener at blive beskrevet på«.
Det lyder jo ekstremt romantisk. Men det er også farligt, fortæller Fraads-frontmanden.
»Der er jo det med dragen, at man gerne vil ride på den, men samtidig også er bange for den. Ilden kan være for stærk. Det er den, der er det dragende, og det er den, der tilintetgør«, forklarer han og drager en parallel til kærlighedsrelationen: »I et parforhold kan det blive helt morderisk og farligt og voldsomt«.
Så vidt dragen – det er jo en relativt klassisk fantasyfigur. Men Fiskemanden? Hvor kom det fra?
»Der har altid været en slimey, froggy ting i os«, siger Papa Erotic (og man kan jo bare tjekke den særdeles slimede ’Heroppe’-video, hvis man ikke tror ham).
»Vi har været nysgerrige på de små kryb, der hopper rundt og er slimede. Fiskemanden er en person, der tager mange former. Han muterer til fiskemand og vampyr og til én med en hale, fra skoven. Så han kan morphe lidt og være alt muligt«.
Det giver i virkeligheden måske meget god mening, at albummets fortæller – Fiskemanden – oplever sig selv som en flydende størrelse, der er på jagt efter sit sande jeg. Mens hans store kærlighed, Dragekvinden, er en mere klart defineret skabning, som han drages mod.
Men her bliver jeg nødt til at stille Fraads et kritisk spørgsmål. For dragekvinde og fiskemand – er det ikke ret meget ’Game of Thrones’ med Papa Erotic som en SM-fikseret Jon Snow? Man kunne jo næsten godt kalde det her for »sange om vand og ild« med reference til bøgerne bag tv-serien.
»Jeg har aldrig set ’Game of Thrones’«, siger David Engelbrecht, efter duoen har grint lidt af sammenligningen. »Men da vi skule finde looket til drageægget, som Fiskemanden finder (i de to musikvideoer til ’Dragekvinden’ og ’Fiskemanden’, red.), søgte jeg på Google, og det eneste, der kom frem, var ‘Game of Thrones’«.
Papa Erotic ser desuden en mere klar (om end utilsigtet) forbindelse til ’Harry Potter og Flammernes Pokal’.
»Der er H.P., der svømmer ned i dybet med gæller i kinderne og finder alle mulige fiskehavfruer og skal finde et æg fra en drage. Vi har åbenbart lavet ’Harry Potter 4’«, griner Papa.
Udover fantasy-fortællingerne har Fraads også fundet inspiration i andre litterære værker. De kalder selv albummet magisk realistisk, og David Engelbrecht fortæller, at den argentinske forfatter Jorge Luis Borges – en af den litterære magiske realismes største forfattere – er en af hans favoritter.
Papa Erotic er desuden ved at læse Kafkas ’Forvandlingen’, hvor hovedpersonen forvandles til et form for gigantisk insekt (hvilket umiddelbart virker som en meget værre skæbne end at blive til en formskiftende fiskemand). Faktisk overvejede de på et tidspunkt at navngive albummet ’Metamorfose’ efter Kafka-fortællingen, der hedder ’Metamorphosis’ på engelsk.
»Fiskemanden er også en ulækker karakter, der ikke hører til blandt folk, og som svømmer ud i sin egen sump«, siger Engelbrecht om Kafka-sammenligningen. »Han tænker måske: Jeg er jo bare en fisk, for fanden. Måske hører jeg til herude«.
Fiskemanden og hans salamander
Der er altså mange tråde, der kan trækkes til Fraads’ store fantasy-fortælling. Men i kernen er den frem for alt én ting: Helt unik. For selv om forvandlingen vækker mindelser om Kafka, og handlingen ikke er helt ulig ’Harry Potter’, så er Fraads’ narrativ langt fra entydigt – for slet ikke at tale om, at deres eventyr jo ikke bliver fortalt i romanform, men gennem hiphopsange.
Okay, hiphopsange er måske en anelse reduktivt, for der foregår en masse ting på ’Fraaads’, og langt fra alle numre kan kategoriseres som rap eller bare raprelaterede.
Vi får således rørende, sakral sang på ’To perler’, futuristiske, Timbaland-agtige beats på ’Fiskemanden’ og driftstyret art-trap på ’Blind lyst’ (Papa Erotics yndlingssang, selvfølgelig). Engelbrechts beats stikker i vidt forskellige retninger, og Papa Erotics vokal rammer for første gang også i dybere registre.
Lydene og stemmerne morpher på en måde ligesom Fiskemanden gør. Og på en måde morpher selve fortællingen også stadig – da samtalen er ved at være slut, er det som om, David Engelbrecht og Papa Erotic fortsat sidder og fabulerer og filosoferer over deres eget eventyr. Som om det ikke er slut endnu.
Før jeg forlader dem på Amager Fælled, hvor de excentrisk nok har aftalt at holde møde med deres manager, har jeg et sidste spørgsmål: Hvem er salamanderen Dutte, som bliver nævnt i ’Fiskemanden’? Det er en spøjs tredje karakter, der introduceres i albummets ellers meget dualistiske dynamik mellem Fiskemand og Dragekvinde.
»Det er mig«, siger Engelbrecht med et velfornøjet smil. For selvfølgelig måtte produceren ikke mangle i eventyret – salamanderen er jo Fiskemandens trygge følgesvend. Det kan godt være, at den livsomvæltende store relation til dragekvinden fylder mest. Men salamanderen føles også som en uundværlig del af eventyret.
Det tænker jeg i hvert fald, efter jeg har sagt farvel til Fraads. Da jeg cykler væk fra Amager Fælled, kan jeg se Fiskemanden, hans salamander og de to skabningers manager slå sig ned tæt ved en sø.
Det føles på en måde rammende, at holdet bag den første danske magisk-realistiske hiphopudgivelse holder deres forretningsmøde en sensommereftermiddag her i et af de få virkelig vildvoksne områder i København. Jeg bilder mig selv ind, at David og Papa giver deres manager hovedpine ved at svare på hans konkrete spørgsmål med abstrakte ideer.
Man kan i hvert fald næsten forestille sig, at de ikke så meget plotter fremtiden, men snarere planlægger det næste eventyr. Eller, hvem ved: Måske bliver Fiskemanden og Salamanderen bare boende herude. Blandt siv, sump og andre vilde skabninger.