»Jeg har simpelthen været så forelsket i Agnetha«, fortæller Greta: »Selv hendes stil har altid haft stor indflydelse på mig«.
Det er ikke svært at forestille sig indflydelsen fra den svenske ABBA-sangerinde, som Gretas store blå øjne titter frem bag et blødt, lyst pandehår, der er delt på midten.
Tyskfødte Greta Schenk er kun en dag fra at skulle udgive sit debutalbum ‘Ardent Spring’, da jeg møder hende i hendes lejlighed i Nordvest. Halvdelen af sangene på ‘Ardent Spring’ blev allerede udgivet som en lille ep i slutningen af 2019, men med en ekstra håndfuld sange er ep’en nu blevet videreudviklet til et helstøbt album med 12 sange.
»Jeg kunne mærke, at jeg havde fundet et eller andet, som jeg ville udforske mere. En lyd og en måde at arbejde på, og ud fra det skrev jeg part to af albummet. Den anden del ville ikke have været uden den første. Jeg har også skrevet musikken henover flere forår, så det er lidt blevet et tema for mig med det album«.
Den blomstrende årstid mærker man også i Gretas sange. De har både noget opløftende og legesygt over sig, men også eftertænksomhed og tanker om tilværelsen.
»Alt blomstrer og kommer til live igen i foråret, og jeg bliver også selv lidt mere sådan … ‘jaaaa, sol og blomster’! Men man kommer også til at kigge tilbage. Livscyklus, liv og død er super inspirerende for mig«.
Greta er født i den lille nordtyske by Husum, der ifølge hende selv er en del pænere end Husum i København. Som lille spillede hun klassisk musik, og senere flyttede hun til Danmark for at studere musik og sangskrivning på flere forskellige konservatorier.
Hendes musikalske baggrund og skoling kan man til tider også godt fornemme i sangene, der modulerer og skifter toneart på samme måde som klassiske symfonier nogle gange gør det – dog med den største naturlighed, der gør, at sangene stadig forbliver catchy popsange. Lidt a la Kate Bush faktisk.
»Når jeg skriver, finder jeg en akkordrundgang, og så keder jeg mig ofte på et tidspunkt. Så rykker jeg den bare op eller ned. Det har jeg egentlig altid gjort. Jeg optrådte med min første sang, da jeg var 12, og jeg kan godt huske, at jeg spillede det for mine venner, der spurgte: ’Hvorfor skal du gøre det der altid? Hvorfor skal det bevæge sig så meget?’ Jeg elskede det bare«.
På ‘Ardent Spring’ bliver Gretas tekster og elegante kompositioner serveret i kitschede 80’er-klæder med metalliske synths og pulserende basgange, der har rødder i den musik, hun hørte som barn.
»Min første cd var med ABBA, og der kørte også rigtig meget 80’er-musik i radioen, hvor jeg voksede op. Depeche Mode og klassikere, som man sikkert også hørte i Danmark; Mike Oldfield … og Enya! Det har jeg hørt rigtig meget. Jeg kan godt lide den lethed, der er ved 80’er-lyden. Der er noget selvironi, disco og glam og en følelse af, at ‘nu skal vi bare have det hele’«.
»Når man er artist og bruger sit eget liv, kan det hurtigt blive meget seriøst. Jeg kan godt lide at lege med den der lethed fra 80’er-universet og så kombinere det med noget 2020-agtigt. Så kan min producer, Farao, virkelig også godt lide den lyd, og hun har nogle gamle russiske synthesizere, som vi har udforsket rigtig meget. Det passer også med mine tyske rødder, sådan lidt tysk beton-vibe«.
Den tyske beton får dog skarpt modspil af de fine harmonier og næsten eventyrlige stemninger, som man finder på sange som ‘White’ og ‘Wilderness’ – og i Gretas fine tekster, ej at forglemme. En sang som ‘Hydrogen’ handler eksempelvis om noget så poetisk som stjernehimlen.
»Jeg tænkte på, hvordan kommer der lys ind i stjernerne, og så kom jeg til at tænke på, hvordan der kommer lys ind i os. Så skrev jeg den sang. Det er meget store tanker. Jeg bruger meget min musik til at reflektere over ting, men jeg prøver at have 80’er-kitsch med, og nogle af sangene er også meget dansable – så det er noget, man kan fordøje, og som er tilgængeligt. Der skal være plads til at drømme og tænke og lytte – men også at danse«.