Den nye generation af danske rappere er alsidig som sjældent før – det er dens største styrke

Der har været tidspunkter, hvor dansk hiphop har været tæt på at stagnere. Men ser man på genrens største talenter lige nu, bliver det klart, at der ikke er nogen fare for, at det sker igen lige foreløbig.
Den nye generation af danske rappere er alsidig som sjældent før – det er dens største styrke
$hybxi. (Foto: Sophus Wolf)

TEMA – NY DANSK RAP: I disse uger sætter vi fokus på den bugnende talentmasse i dansk hiphop – vi udpeger de vigtigste navne, taler med rappere og producere og dykker ned i stilskabende tendenser. Følg løbende med HER.

Grimebølgen var så skelsættende, fordi den netop ikke var en grimebølge.

Det store danske hiphop-ungdomsoprør i 2011 havde selvfølgelig folk som Kesi, Gilli, Benny Jamz, Stanley Most og Skørmand (senere Ukendt Kunstner), der dyrkede UK-genren, som tidens unge kunstnere blev opkaldt efter.

Men Kidd? TopGunn? Klumben? Lavede de grime?

Nej: Kidd remixede Soulja Boys ringtone-rap. TopGunn kastede sig ud i pop og trap. Og Klumben fik startet sin helt egen bølge omkring sin elskede dancehall. Selv de fleste af grime-artisterne skiftede hurtigt genre, og kort efter ankom Sivas, hvorefter der så buldrede wavy, autotunet Atlanta-trap ud af alle biler i København.

Det var netop dén alsidighed, der var den såkaldte grimebølges største styrke: Den gjorde dansk hiphop dynamisk. Der var en eksplosion af stilarter, der pludselig overtog genren og gav den nyt liv.

Efter mange år, hvor den danske hiphoplytter havde fået den samme ret til aftensmad hver dag, var der pludselig en buffet at vælge mellem.

Og hvis man ser på de unge rappere, der er ved at vinde frem i dansk hiphop lige nu, kan man faktisk også tage for sig af lidt af hvert. Der er måske ikke – endnu – en lignende overflod af kunstnere på randen til deres helt store gennembrud som i 2011. Men alsidigheden er stadig ekstremt stor i dansk hiphop. Og netop det er stadig genrens største styrke.

På vores nye liste over 15 rappere, du skal holde godt øje med i fremtiden, kan man således finde: Hypermelodisk post-Soundcloudrap fra Olivver, poetisk avantgarderap fra Sulka, benhård Aarhus-drill fra Ham Fra Syd og hyperenergisk soulrap fra Hunnid22.

Der er også folk som $hybxi, der laver følsomme, hjerteknuste autotune-ballader, de maskerede chokeffekt-rappere fra Shooter Gang eller hyggeholdet Iswaal, der bringer de positive vibes tilbage til mainstreamrap.

Der er altså en ekstremt stor genremæssig diversitet. Men diversiteten strækker sig også til etnicitet, geografisk placering (Aarhus er tilbage!) og køn.

Der er eksempelvis flere nye kvindelige rappere end nogensinde før. Den største succeshistorie er selvfølgelig Tessa, men i kølvandet på hendes gennembrud er det som om, mange artister er kommet frem og har fået mere opmærksomhed.

Kunstnere som FVN, Goldie, Amina, Szim, Sandra Hussein og Vinnie kan være ét hit fra det store gennembrud, mens en artist som Sulka insisterer på at gøre sin helt egen ting sammen med producerlegenden Tue Track.

Det kan kun være en gevinst for dansk hiphop, hvis den udvikling forsætter. Ligesom det kun har været godt for dansk rap, at kunstnere med vidt forskellig baggrund laver musik. For alle de ting giver genren flere stemmer og flere perspektiver. Det gør den dynamisk, nyskabende og levende.

For der har været tidspunkter, hvor genren kortvarigt lignede, at den var ved at stagnere. Som i slutningen af 00’erne, hvor det føltes som om, alt var stodderrap, og et par få artister dominerede for længe. Eller som i midten af 10’erne, hvor nærmest alle sange lød som ’C’est La Vie’.

Men når jeg ser på de artister, der skubber genren frem lige nu, er jeg ikke bange for, at vi er på vej ind i sådan en tid. Tværtimod. Dansk hiphop er mere levende end nogensinde.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af