TEMA – NY DANSK RAP: I disse uger sætter vi fokus på den bugnende talentmasse i dansk hiphop – vi udpeger de vigtigste navne, taler med rappere og producere og dykker ned i stilskabende tendenser. Følg løbende med HER.
Sulka har en stil, der er unik på den danske hiphopscene. Hun insisterer på, at teksterne må – eller måske endda skal! – være komplekse og poetiske. Hendes Tue Track-producerede debutalbum ‘Epoker’ er eksempelvis fyldt med spidsfindige formuleringer og poetiske vendinger.
Det er et stemningsfuldt værk, der gør en dyd ud af at være nuanceret, men samtidig også tør udfordre undergrundsrappens former: Sulka er ikke bare sådan en støvet boom bap-rapper, der ville ønske kalenderen sagde 1996.
Derfor er det måske heller ikke overraskende, at hendes fem største inspirationskilder tæller en række rappere, der både insisterer på, at tekniske evner tæller – men samtidig også ser fremad.
1. Rapsody
»Klassisk men fremtidsagtig rapper! Jeg begyndte for alvor at høre Rapsody cirka samtidig med, jeg selv for alvor begyndte at rappe. Hun kan ikke synge, men hun laver virkelig sange – afrundede værker. Ikke bare rap på et beat. Hun er musiker.
Hun er en af de rappere, hvor man kan lave flueben efter flueben på alle kunstformens tekniske kategorier. Men næsten endnu vigtigere har hun et oprigtigt budskab med i det, hun laver, og har aldrig gået på kompromis med at lade sit talent tale for hende. Hun har god smag i beats, hvilket er altafgørende, og så er hun lige så reel, som hun er flabet. Det skinner altid igennem«.
2. Apani B. Fly
»Apani B. Fly er en rapper, man lige skal grave lidt efter. Da jeg fandt hendes nummer ‘A Million Eyes’ mindede det mig om, hvorfor jeg startede med at rappe. Hun er raw as fuck. Hun har en fuldkommen hudløs og kompromisløs måde at skrive på, og hun leverer med rank ryg. Ingen skælven.
Jeg genkendte hende fra MF DOOM-nummeret ‘Can I Watch?’ (som han udgav under aliaset Viktor Vaughn), hvor hun rapper i rollen som en fornærmet flirt og viser, hvor nemt hun har ved at følge en storyline. Desuden brillerede hun virkelig også i gruppen Polyhrythm Addicts på deres Album ‘Rhyme Related’ fra 1999«.
3. Noname
»Jeg var solgt ved linjen »empathy was empathy only when you was into me«!
Jeg er generelt ikke fan af det, jeg ville kalde ‘synge-rap’. Men det er sjældent, jeg ikke kan overskue at høre Noname. Det handler om at have fornemmelse for beatet, hvilket hun i dén grad har. Jeg har et par venner, der synes, hun er lidt irriterende at høre på, men det er formodentlig de samme venner, som ikke hører jazz.
Hun har en naturligt feminin lyd. Hun er skæv og finurlig i sin melodiske tilgang. Hendes stemmeføring er levende og humørsyg i et smooth match med hendes vilde, farverige tekstunivers. Fra ulykkelig kærlighed til racepolitik – hun er knivskarp og tager altid magten over stemningen. Også på features. Og så er hun self made og har en imponerende historie. DIY as fuck«.
4. Bbymutha
»Der skulle noget mere new school med på listen, og der findes ikke noget sejere end en mor til fire børn, der spytter fuck-dig bars. Hør Bbymutha i dit lokale girlsquad NU!
Nådesløs punchline-rap. En doven og dog altopslugende attitude, der fungerer. Det er simpelt, men det holder bare hele vejen. Hun kan uden tvivl fixe stemningen til din skamfulde coronafest. Men hvis du hører hende på cyklen på vej på job, er der 100 procent garanti for at du kan løfte din chef som Pippi, når du møder ind«.
5. Lauryn Hill
»En af de allerstørste og uden tvivl Fugees’ bedste rapper. Lauryn Hill har virkelig ikke opnået legendestatus uden grund. I en gruppe, på et hook i en feature eller mutters alene på en scene kun udrustet med en halvakustisk guitar – hun myrder det.
Hun lavede evergreens inde for genren. Kæmpe hits, som jeg stadig vender tilbage til regelmæssigt. Hun kan virkelig alting«.