»Jorden begynder virkelig at brænde under os«, siger chef for NorthSide og Tinderbox – men han har en plan

Kulturlivet bløder efter et år med covid-19, og særligt de danske festivaler lider stadig under en uvis skæbne. Vi har talt med chef for NorthSide og Tinderbox, Brian Nielsen, om festivalsommeren 2021, manglende dialog med myndighederne og planen for, hvordan det hele skal kunne lade sig gøre.
»Jorden begynder virkelig at brænde under os«, siger chef for NorthSide og Tinderbox – men han har en plan
Publikum til Migos på NorthSide, 2019. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Jeg kan lige så godt spørge lige ud: Bliver der Northside og Tinderbox i 2021?
»Med tiltagende restriktioner kan det jo godt se lidt sort ud, men vi har brugt det sidste halve år på at komme frem til en plan sammen med Roskilde Festival, Smukfest og Live Nation, vores sikkerhedsfolk og professorer i mikrobiologi og infektionsmedicin. Den går i al sin enkelhed ud på, at folk skal kunne dokumentere, at de ikke udgør en smitterisiko, når de går ind på festivalen.

Inde på sundhed.dk er der noget, der hedder Coronapasset, og hvis du forestiller dig det i en mobil app-form, som dokumenterer at du enten har haft corona, eller at du har en test som er negativ eller har modtaget vaccinen, så vil du med den i hånden kunne blive scannet ved indgangen, og så er du good to go. Hvis den danske regering og sundhedsstyrelsen vil kigge på en plan for, hvordan man kan agere med forsamlinger i et samfund, hvor der er smitte, så er det her måden at gøre det på. Det er den tilsvarende vej, man vælger andre steder i Europa. Så vi føler os ret trygge omkring modellen, men vi må jo bare erkende, at det er ikke os, der bestemmer, om vi må lave festivalen«.

Kan man holde festival med afstand?
»Jeg tror, jeg taler for de festivaler, der har været med til at udarbejde den her plan, at deres holdning er at lave festival på niveau. Det vil sige uden de her sjove tilpasninger, hvor man eksempelvis laver en cirkel med 500 mennesker med egen bar og egne toiletter. Det har vi ikke planer om, og det kommer vi ikke til. Så aflyser vi hellere«.

Det lyder altså som om, at hvis festivalerne skal afholdes, så skal det være som vi kender dem?
»Ja, det er jo af respekt for alle de folk, der har købt billetter og været ekstremt trofaste. Om det er Roskilde Festival, Smukfest, Nibe eller Jelling, så er der jo ekstremt høje ‘roll over rates’, altså folk der har beholdt billetten for at gemme den til næste år. Det viser først og fremmest noget om opbakningen til den danske festivalkultur, og så viser det noget om den respekt, publikum viser os. Det er vi nødt til at forvalte på bedste vis, og det gør vi ved at forsvare det, de har købt billet til. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at ændre så meget i udtryk, kapacitet og så videre, at folk føler, de får noget, som de ikke har købt«.

Og hænger økonomien sammen til, at man kan lave lige så store festivaler i 2021?
»Det gør den under forudsætning af, at vi får lov til at afvikle dem. Men de navne, der er at vælge ud fra, er jo markant færre, for der er mange af de helt store tours, som har skubbet deres start til 2022. Vi synes dog stadig, at vi står med et stærkt program, og når vi begynder at offentliggøre, så er vi da sikre på, at folk vil være enige i det. Men ja, det har været en sværere opgave end det har været tidligere år, så respekt for dem, der allerede har offentliggjort store navne til deres program«.

Når I booker navne nu, booker I så ud fra, at der kommer til at være en festival, eller er I mere forsigtige i jeres valg?
»Nej, vi booker for at lave festival i 2021. Der er ikke nogen, der har sagt til os, at der ikke kommer til at være festivaler. Og de erfaringer, der kommer fra andre lande, dem får vi first hand ind i vores bagland. Branchen har på kryds og tværs af landegrænser og store selskaber arbejdet skulder ved skulder for at finde løsninger. Hvis vi skal overleve det her, er vi nødt til at rykke sammen i bussen. Det har jo været dejligt at opleve, at de, der har været lidt hårde ved hinanden retorisk og været konkurrenter, er rykket mere sammen for at finde nogle løsninger. Det kunne politikerne måske lære noget af«.

Apropos det, så har du og andre fra festivalbranchen været afsendere på et debatindlæg i Politiken, hvor I efterspørger mere opbakning fra politikerne. Hvad er det for en slags opbakning I har brug for?
»Det er jo først og fremmest en sikkerhed for, at vi kan gå ind i 2021, uden at vi risikerer liv og lemmer. Hvis det værste skulle ske, at vi ikke kan afvikle festivaler til sommer, så har vi jo behov for hjælp for at eksistere fremadrettet. Vi har stadig ikke modtaget vores kompensation for 2020, fordi der er en masse administrative ting, der ikke har været afklaret endnu. Og det er jo enormt hårdt at drive store organisationer og udbetale løn uden at have indsigt og vished.

Vi har stor respekt for, at sundhedsmyndighederne har haft utrolig meget på tallerkenen, men vi må også konstatere, at i Holland og Spanien – lande som har været ekstremt hårdt ramt – der har man haft mulighed for at godkende de testforløb og planer, jeg har omtalt. Det håber vi også, at Danmark begynder at gøre. Vi har jo brugt over et halvt år med de største kapaciteter inden for sundhedsområdet og specielt infektionsmedicin på at lave de her planer. Så vi vil bare gerne have, at der er nogen, der kigger på dem. Problemet er, at vi ikke har haft en konkret dialog endnu med sundhedsmyndighederne – og det skylder de os«.

Er der tidspunkter i det her forløb, hvor I oprigtigt har været bange for, om festivalerne ville overleve?
»Det er da en konstant frygt. Der er dialog med politikerne omkring, hvordan vores fremtidsudsigter er, herunder en potentiel økonomisk ordning for fremtiden, men det er stadig kun en dialog. Vi har behov for en afklaring og en sikkerhed for, at vi kan blive ved med at planlægge.

Folk er jo nødt til at være ansvarlige over for de tal og de omkostninger, de har, og hvis der ikke er udsigt til indtægter i 2021, og der ikke er noget på bordet omkring hjælp, så bliver vi nødt til at træffe nogle beslutninger. Vi står på en brændende platform. Det er måske det mest beskrivende billede. Jorden begynder virkelig at brænde under os, og man mærker flammerne, der kommer op ad benene, ikke? Det er ikke for at male fanden på væggen, det er fordi, det er et faktum«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af