Det kom som noget af en overraskelse, da Taylor Swift i går annoncerede sit nye album ‘Evermore’ med en dags varsel. Nu er albummet, som popstjernen selv kalder »søsterudgivelsen« til ‘Folklore‘ fra i sommer, ude på diverse streamingtjenester.
»Vi kunne bare ikke stoppe me at skrive sange. For at sige det mere poetisk, så stod vi yderst i ‘Folklore’-skoven, og havde et valg: At vende om, eller gå dybere ind i musikkens skov. Vi valgte at gå dybere ind«, skrev sangeren i går i et Instagram-opslag om det nye album, der fortsætter i hendes nye folk-spor.
‘Evermore’ består af 16 numre og gæstes af ‘Folklore’-samarbejdspartnerne Bon Iver og The National samt et spændende kort i form af HAIM.
Sammen med det nye album har Swift også udgivet en musikvideo til åbningssangen ‘Willow’. Den kan du se herover.