Eminem taler ud om sin undskyldning til Rihanna på ’Zeus’

Eminem taler ud om sin undskyldning til Rihanna på ’Zeus’
Eminem.

I december overraskede Eminem hiphopverdenen med udgivelsen af ’Music To Be Murdered By – Side B’. Pladen rummede blandt andet en mindre diss-parade, hvor blandt andre Snoop Dogg, 6ix9ine og Bon Iver får et par slag. Dog er tonen en lidt anden, da det kommer til Eminems benævnelse af Rihanna på ’Zeus’. Her kommer Eminem faktisk med en undskyldning.

»And wholeheartedly, apologies, Rihanna / for that song that leaked, I’m sorry, Ri / it wasn’t meant to cause you grief / regardless, it was wrong of me,« lyder det på nummeret.

Linjerne refererer til det kontroversielle track ‘Things Get Worse’, der blev leaket tilbage i 2009, hvor Eminem rapper om episoden, hvor Rihanna blev overfaldet af sin daværende kæreste, Chris Brown. »Of course I side with Chris Brown / I’d beat a bitch down, too,« rappede Eminem på det leakede track dengang.

I et nyt afsnit af Sirius XM’s ’Shade 45’ taler Eminem ud om undskyldningen til Rihanna på ’Zeus’. Om det leakede track udtaler han: »Da det først skete, var jeg for det første sådan: Jeg vidste ikke, hvordan nogen havde fået det. For det andet husker jeg intet, zero af overhovedet at lave det, det vers, rimene, det lød ikke engang velkendt for mig. Så jeg blev også overrumplet. Jeg var sådan: What the fuck, sagde jeg dét?«

»Det er 10+ år gammelt, men jeg laver ikke undskyldninger for det. Jeg sagde det, og det var forkert af mig at sige det, det var fucking dumt«.

Lyt til hele interviewet herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af