KOMMENTAR. Når du åbner din Spotify-app på mobilen og vil ind og tjekke hitlisterne, er det første, du nu bliver mødt med, albumhitlister for henholdsvis hele verden og for Danmark specifikt.
Spotify søsatte ændringen for en god håndfuld uger siden efter mange år med udelukkende singlehitlister – men hvorfor egentlig? Har streamingtidsalderen ikke parkeret albumformatet for i stedet at give fuld gas til singleudgivelserne?
Nja. Det er rigtigt, at singler i dag er langt vigtigere, end dengang album typisk havde en diameter på 25-30 centimeter, men der er fortsat masser af ræson i albumformatet her i 2021. Ikke kun fra en kunstnerisk, men også økonomisk vinkel.
Inden vi kommer til, hvorfor Spotify har kastet lidt kærlighed over albumformatet med sine nye albumhitlister, så lad os se på, hvorfor albummet stadig giver økonomisk mening for artister – i hvert fald dem, der streamer godt.
Her kunne man sagtens hive de oplagte udenlandske eksempler frem som The Weeknd og Dua Lipa, der begge har bygget store og detaljerede universer op om deres seneste album (’After Hours’ og ’Future Nostalgia’), men vi kan også fiske et glimrende eksempel frem fra den danske andedam i form af Branco og hans seneste udgivelse ’Baba Business 2’.
Da han udgav albummet 1. januar i år, strøg samtlige af dets 19 sange ind på den danske top-50 på Spotify.
Her lidt over to måneder senere er alle sangene på albummet tilsammen blevet streamet mere end 20 millioner gange på Spotify alene (dog inklusive de streams, som ’Hundo’ har trukket som singleudgivelse inden da). Og her er ikke engang medregnet de fire sange fra deluxe-udgaven, der blandt andet tæller tracket ’No Evil’, hvor Lukas Grahams fløjlsstemme akkompagnerer Brancos tunge røst.
I lang tid inden albumudgivelsen havde Branco toppet den danske chart med ’Hundo’, og når han så udgiver et helt album med 18 andre nye sange på, bidrager det yderligere til det monumentale momentum, han har opbygget på Spotify, hvor han i skrivende stund har mere end 750.000 månedlige lyttere.
Og netop fordi der er lidt Kong Midas over det, når navne som Branco og Gilli udgiver musik, giver det selvfølgelig god mening for dem at udgive en række af sange på én gang, efter singleudgivelserne har bygget momentum op – så kan det hele streame endnu mere i samlet flok.
Det føles næsten banalt sådan at forklare, for det er jo helt grundlæggende sådan, albumcyklusser fungerer i marketingmæssigt øjemed. Men i singlens guldalder kan man næsten glemme det.
Selvfølgelig er der masser af album, der bliver udgivet som sammenhængende værker, men når (inter)nationale superstjerner udgiver alenlange album med over 15 sange, så er det også med henblik på at få de mange numre til at yngle flere streams i selskab med hinanden.
Et tveægget sværd
En vigtig del af Spotify (og andre streamingtjenester for den sags skyld) er playlister. Ikke kun dem, man selv laver og deler med vennerne, men i høj grad dem, Spotify selv laver.
Her kan et album til en vis grad være tilbøjeligt til at stå lidt imod playliste-regimet, da en vis mængde af lytterne af albummet vil gå ind og trykke play direkte på albummet og dermed lytte mere videre i eksempelvis Brancos univers i stedet for at hoppe videre til andre kunstnere, som de ville gøre, når de lytter via en playliste.
Playlister er imidlertid lidt af et tveægget sværd for albumformatet. Det at udgive album øger nemlig også en kunstners muligheder for eksempelvis at optræde på Spotify-brugernes ’Release Radar’, der er en personliggjort playliste, som Spotify laver til dig baseret på din lytning. Ganske enkelt fordi Spotify har flere sange at foreslå sine brugere, end hvis artisten kun udgav en single eller en ep. Dette beskriver Spotify endda ret eksplicit i sin side for artister:
»En sang vil ikke blive inkluderet på en lytters Release Radar, hvis denne allerede har lyttet til den. Men en anden sang fra samme udgivelse kan blive vist for vedkommende«, lyder det.
Så mens album på en måde holder brugerne ude af Spotifys playliste-univers, så bidrager de samtidig til, at kunstnerne figurerer mere på netop diverse playlister.
Volumen er vigtig
Og dermed vender vi os mod gevinsterne for Spotify i at øge dets fokus på album.
Spotify indsamler et ocean af data om hver enkelt bruger, mens selskabet samtidig har tonsvis af data på alle de sange, der ligger på platformen.
Ved at parre de to ting anbefaler streamingtjenesten musik til os, hvorfor den selvfølgelig gerne vil have så mange valgmuligheder som muligt. Og det får den, jo flere album, der bliver udgivet.
Holder vi fast i Branco-eksemplet, så får Spotify med en ny udgivelse fra ham lige pludselig en spand nye sange at kunne anbefale til de mange tusinde brugere, der er glade for at lytte til hans musik.
Nogle brugere lytter selvfølgelig troligt hele albummet igennem. Så er der andre, der lytter til nogle af sangene, og så er der også en andel, som kun får hørt et enkelt track eller tre. Men de brugere kan til gengæld få anbefalet nogle af sangene fra albummet, de ikke har hørt, via nogle af Spotifys playlister – for eksempel den algoritmebaserede Release Radar eller den kuraterede playliste med det enkle navn ’100’, der fokuserer på dansk rap.
Med andre ord giver det mening for den børsnoterede musikstreamingtjeneste at få øget antallet af sange på platformen. Det sker selvfølgelig helt naturligt, da der hver eneste uge lander masser af nye sange på tjenesten, men det sker med endnu større hast, hvis flere kunstnere udgiver album hyppigere.
Flere sange giver Spotify mulighed for endnu mere præcise musikanbefalinger til dig, og hvis du får flere musikanbefalinger, du sætter pris på, vil du også bruge Spotify mere. Og hvis du bruger Spotify mere, er sandsynligheden for, at du stopper med at bruge platformen mindre.
At Spotify nu laver albumhitlister er formentlig ikke dét, der river singlekulturen fra hinanden, men det er en markant håndsrækning, der kan være begyndelsen på en fra streamingtjenesten aktivt større omfavnelse af albumformatet. I hvert fald hvis Spotify kan se, at det er noget, der gavner dem.
Artiklen er oprindeligt blevet bragt i musiknyhedsbrevet Muzak, der skrives ugentligt af Mads Oddershede.