KOMMENTAR. I en svunden tid talte man ofte om, at en rapper var gået pop eller havde solgt ud. Det var dengang, hiphop endnu ikke var verdens største musikgenre. En tid, hvor den alment accepterede sandhed var, at en upoleret rapper fra gaden nok hellere måtte lave lidt om på sig selv og sin lyd for at blive en mainstreamstjerne.
Løsningen var lige for: Rapperen hentede en r’n’b- eller popsanger ind på omkvædet, fik nogle mere poppede beats og lærte måske endda selv at synge. De gamle fans blev så måske sure over transformationen, men det blev til fulde opvejet af hitlistesucces og albumsalg.
Det er lidt samme opskrift, som Branco følger på ’No Evil’, hans nye Lukas Graham-samarbejde fra deluxe-versionen af ’Baba Business 2’, der lige er udkommet. Og det er faktisk en lidt mærkelig beslutning. For selve ideen om, at en rapper som Branco har brug for en mere poleret popsanger som Graham, virker ret gammeldags.
Før var den helt store succes afhængig af radioplaceringer og lignende, og det krævede selvfølgelig omkvæd, melodier og sang. Ellers kunne en rapper godt glemme alt om at indtage toppen af hitlisterne. Men sådan ligger landet ikke længere.
Hiphoppen har gået sin sejrsgang verden over, og det har både resulteret i, at genren selv er blevet mere poporienteret, og i, at der reelt ikke behøver ske en særlig stor ændring i rappernes lyd for, at de kan hitte. I 2021 er de fleste rappere således allerede sangere med en god sans for melodi og omkvæd. Derudover har hitlisterne en tilsyneladende uudslukkelig tørst efter helt hård gaderap.
Den udvikling er Branco selv det perfekte eksempel på. Hans sange er blevet streamet over 100 millioner gange, alene 13 millioner af dem bare på hans 2021-album ’Baba Business 2’. Sidste år vandt han flere DMA-priser, end han kunne bære, og senest har et interview med ham været en så stor begivenhed, at han har overtaget hele Politikens kultursektion – fra første til sidste side.
Branco er ikke bare en stor rapper. Han er en af Danmarks største popstjerner. Så hvorfor har han egentlig brug for et Lukas Graham-samarbejde?
Det spørgsmål er umiddelbart svært at svare på, også fordi ‘No Evil’ er ukarakteristisk afdæmpet og uheldigvis formår at at placere begge kunstnere på udebane.
Branco virker lidt fortabt i det spartanske lydbillede, mens Lukas Graham ikke lyder helt naturlig, når han skal prøve at besynge loyalitet blandt venner på samme måde som landets gaderappere så tit gør. En linje som »I’m not rollin’ on my own / I’m just rollin’ with Branco« lyder eksempelvis mest af alt bare akavet.
Nummeret er altså langt fra at være det bedste, nogle af de to musikeres er i stand til at præstere, og det er heller ikke nødvendigvis en sang, Branco har brug for for at opnå en større stjernestatus. Så hvorfor eksisterer den? Muligvis på grund af den danske rappers åbenlyse internationale ambitioner.
Det seneste års tid har Branco nemlig haft de globale designerbriller på. Han har samarbejdet med franske Bosh og Daks, britiske Nafe Smallz og Kojo Funds samt svenskere som Adel. Rapperen opholder sig desuden mestendels i udlandet og strør om sig med engelske gloser.
I den forbindelse kunne det jo godt give mening at slå sig sammen med et af de meget få danske navne, der rent faktisk har haft massiv global succes. Den mistanke styrkes også af det faktum, at Lukas Graham her – i modsætning til tidligere fællessange med Suspekt og Gilli – synger på engelsk.
Måske er det altså forklaringen på, hvorfor Branco bruger den gode gamle taktik med at slå sig sammen med en popsanger.