Hvad er det egentlig, vi går glip af, hvis festivalerne ikke bliver til noget? Musikterapeut giver svaret

Fællesskabsfølelse, hverdagsflugt og en ny dimension til musikken er noget af det, festivalerne giver os (og som vi måske må undvære for anden sommer i streg), vurderer musikterapeut.
Hvad er det egentlig, vi går glip af, hvis festivalerne ikke bliver til noget? Musikterapeut giver svaret
Publikum på NorthSide. (Foto: Michael Nørgaard/Soundvenue)

Det er stadig oppe i luften, hvordan sommerens festivaler kommer til at tage sig ud – og om de overhovedet bliver til noget.

I det herrens år 2020 måtte vi undvære festivaler verden over, men udover lunkne dåseøl, dakkedak-symfonier på Soundbokse og urinstøv, hvad er det så, vi går glip af, når festivalerne holder en ufrivillig pause?

Det giver Charlotte Lindvang, der er lektor på musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet og beskæftiger sig med, hvad musik betyder for mennesker, et bud på. Hun peger på flere elementer.

»Der opstår et fællesskab, når man er sammen om at lytte til noget. Det er enormt givende for mennesker at stå i en gruppe og fokusere opmærksomheden i samme retning, lytte til det samme og bevæge sig til det. Vi er jo et gruppedyr«, siger hun og fortsætter.

»Det, musikken tilbyder, er at være i et flow, hvor du ikke skal præstere noget, men hvor du bare skal være til stede og nyde det. Lukke dig op og lade det flyde gennem krop og sjæl sammen med andre«.

Selve det at opleve musik sammen med andre fremfor at lytte til det, mens man kokkererer i køkkenet eller døser hen i bussen på vej hjem fra arbejde, tilføjer også noget til musikken, mener hun.

»Musikken får en ekstra dimension, når man oplever det sammen med andre. Det er en særlig stemning, der er en særlig koncentration og fokus, og folk bevæger sig på en anden måde end til hverdag. Man kan spejle sig i hinanden, fornemme hinanden, selv om man egentlig ikke kigger på folk omkring sig. Det kan skabe følelser; man kan blive berørt eller glad, eller man mærker energien og det hele kan løfte sig til ekstase«, forklarer hun.

Noget, vi har brug for

Faktisk er det noget, vi mennesker har brug for, påpeger Charlotte Lindvang.

»Der er selvfølgelig en dimension med at drikke øl og alt muligt andet, men selv hvis man fjernede det, kan koncerter stadig udgøre oplevelser af fælleskab, hvor vi mærker, at vi hører til. Koncertoplevelser kan være højdepunkter i tilværelsen, og det er noget, vi har brug for som mennesker«, siger hun og tilføjer:

»Vi er levende væsener, som har brug for at føle os levende, få stimuleret vores vitalitet. Vi går død, når vi bare sidder foran computeren og ikke er i bevægelse. Når vi er sammen om eksempelvis musik, er der noget, der lukker sig op, og man kan glemme hverdagen, slippe det man går og er sur over, i hvert fald i dén stund – og det kan være befriende«.

Kan festivalen noget andet end eksempelvis biografoplevelser, hvor man jo også er sammen om at forbruge det samme og retter opmærksomheden samme sted hen?

»At se en film i biografen er en mere intens oplevelse end at se en film derhjemme i stuen, men du sidder stadig stille i et sæde. En koncert inviterer både til, at man bevæger sig, synger med og generelt er aktiv og medskabende. Vi får lov at være levende på flere parametre og kan mærke hinanden på en anden måde«.

Modsat en biograffilm, der jo i sin grundform er et sammenklip af en masse oplevelser, er oplevelserne, vi får på festivaler, noget, som sker i nuet. Og det er også med til at adskille det fra eksempelvis en fælleskulturel oplevelse som at gå i biografen, vurderer Charlotte Lindvang.

»Det betyder også noget, at det er live. Det at der står nogen og udtrykker noget. Du følger med og lytter til, hvad der sker i musikken, og bliver fuldt nærværende, fordi det er nu, det sker. Det er nu, stemmen knækker, eller at højdepunktet i sangen kommer«, siger hun.

Artiklen er oprindeligt blevet bragt i musiknyhedsbrevet Muzak, der skrives ugentligt af Mads Oddershede.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af