Hvad er det, The Weeknd og Ariana Grande teaser på sociale medier?

Hvad er det, The Weeknd og Ariana Grande teaser på sociale medier?
The Weeknd og Ariana Grande. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Det er ikke kun ‘Blinding Lights’ fra The Weeknds ‘After Hours’, der har været et gigantisk hit. Med 500 millioner Spotify-afspilninger er ‘Save Your Tears’ også ved at komme efter det, og nu tyder det på, at canadieren kaster mere brænde på bålet.

Et remix af ‘Save Your Tears’ lader nemlig til at være på vej, og The Weeknd har fået Ariana Grande med som gæst.

Begge popstjerner har således delt et lille vokalstykke på deres sociale medier, hvor de synger »I don’t know why I run away«; et tekststykke fra ‘Save Your Tears’.

Ariana Grande har endda lavet en lille tåre ud for sit Twitter-opslag. Så ja, fans er rimelig overbeviste om, at det altså er et remix, som er på spil. Selv om intet er officielt endnu.

The Weeknd har tidligere fået fornemt besøg på et remix, da Rosalía i december satte sig præg på ‘Blinding Lights’.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af