Det var Sivas, der åbnede porten ind til dansk raps nye tidsalder tilbage i 2013. Det var det år, han udgav ‘D.A.U.D.A.’ og ændrede måden, dansk hiphop lød og så ud på.
Siden dengang er gaderappen blevet Danmarks største genre. Autotune har bredt sig igennem musikken, trap-indflydelsen har sat sine spor, og frem for alt er selve det sprog, som Sivas talte på ‘D.A.U.D.A.’, blevet dansk raps lingua franca.
I årene siden har Sivas fornyet sig flere gange. Han har prøvet kræfter med Future-inspireret narkotrap og levet sig ind i rollen som jakkesætklædt disco-elegantier. Han er samtidig også begyndt at rappe om voksne ting (gisp!) som faderskab.
Vi kigger tilbage på rapperens karriere og kåret hans ti bedste sange.
10. ‘Ingen skyer solen skinner’ (2019)
Sivas er den ældste af den danske gaderap-generation, der har præget de seneste syv-otte år af dansk hiphop. Derfor er det også kun logisk, at han er den første, der skal udforske, hvad der er tilbage at rappe om, når det hele ikke bare handler om blå blink i bagruden og ganja, der larmer.
Det har ikke altid været nemt for Vestegnsrapperen, men ’Ingen skyer solen skinner’ er et strålende eksempel på, hvor stærke sange han kan lave, når han bruger sit sangskrivertalent på noget helt intimt og jordnært. I det her tilfælde en øm form for fødselsdagssang til sit barn.
9. ‘Ritualet’ (2016)
Sivas stod ved en skillevej i 2016. Han havde redet på bølgen fra ’D.A.U.D.A.’ et par år og på en måde afsluttet den periode med ’Familie før para’-albummet. Så rapperen genopfandt simpelthen sig selv med den skarpe trapsang ’Ritualet’.
Den sang har – som meget af Sivas’ musik – en stor inspiration fra Atlantas trap-scene, men hvor han før var inspireret af autotunet sang og bombastiske beats, er det her minimalistisk og koldt. Det er musik, der lyder som en fest, der er ved at blive til et mareridt.
8. ‘Lang historie kort’ (2018)
På den her kontante, intense intro fra 2018-albummet ’Ultra’ giver Sivas det perfekte billede på sin rolle i tilværelsen: »Jeg går en tur med barnevognen gennem skudzonen«.
Rapperen er blevet voksen og går tur med sit barn gennem de samme gader, hvor han tidligere lavede ballade. Han kan godt se, noget er gået galt i sit kvarter. Men han er samtidig vokset op det her sted og forstår godt de yngre, han observerer fra sin gåtur.
Det er et interessant perspektivskifte og en fængslende fortalt sang.
7. ‘Ung igen’ (2016)
Der er ikke nogle andre sange i rapperens katalog, der lyder helt som ’Ung igen’. Autotunen er tykkere end nogensinde, men det forstærker på en eller anden måde bare melankolien i Sivas’ stemme, der synger om dem, der er døde og forsvundet.
Samtidig er sangen mere melodisk og, ja, nærmest poppet end resten af ’Famillie før para’, som nummeret optræder på. Det er en sært smuk autotune-popsang om at have mistet.
6. ‘Saucen’ (2016)
Jeg vil gætte på, at Sivas havde det ret vildt i 2016.
’Saucen’ (og søstersangen ’Ritualet’ fra samme periode) er i hvert fald et nummer, der – for at parafrasere Gucci Mane – handler om at blive fuldstændig fortabt i saucen: »Starter klokken ti og nu’ den næsten ni / putter nogle krystaller i min Hennessy / prøver at finde patroner på Den Blå Avis / c’est la vie«.
Der er næsten lidt Future over den druggy, fremmedgjorte narkofest, Sivas holer her. Han lyder ikke som om, han hygger sig vildt meget, når han smadrer hotelværelser og fester i døgndrift. Samtidig har han masser af den slags skarpe punchlines, han er kendt for: »De her små krystaller fucker elefanter op!«
Det er narkotrap af den mørkeste og mest fascinerende slags.
5. ‘Jaja’ (2015)
Det geniale ved den her sang er, at den får ønsket efter en joint og en masse flasker alkohol til at lyde som en eksistentiel nødvendighed. Som om Sivas’ verden bryder sammen, hvis klubbens V.I.P.-område ikke bliver åbnet nu.
Årsagen til den drift efter at være bedøvet bliver mere end klar i versene, der handler om stressen ved at vokse op i ghettoen: »Tror han har psykose, den måde han snakkede / fortalte mig at han drømmer hver nat, han bliver blaffet«.
Det gør ’Jaja’ til en ret melankolsk festsang, der iscenesætter rusen som en flugt fra den PTSD, man kan få ved at vokse op et sted, hvor alt kan gå galt når som helst.
4. ‘Sidste timer’ (2018)
Da ’Sidste timer’ udkom, troede vi et kort sekund, at den markerede en skillevej i Sivas’ karriere.
Rapperen, der gjorde gaderap og trap populær i Danmark, havde simpelthen smidt hættetrøjen i skralderen og i stedet iklædt sig et elegant jakkesæt. Lydbilledet skiftede tilsvarende den trap, rapperen havde dyrket i årevis, ud med et poleret, stilet discounivers.
Resultatet var en sublim forvandling fra gadedreng til elegantier og et af karrierens største hits. Men ’Sidste timer’ viste sig i sidste ende at være en undtagelse i Sivas’ katalog – og ikke en vej, han for alvor er gået ned af igen.
3. ‘Det gode liv’ (2014)
I begyndelsen af Sivas’ karriere er ’Det gode liv’ ikke bare noget, man gerne vil prøve at leve. Det er en form for idealtilstand, rapperen har længtes efter – og arbejdet henimod – i årevis. Det er paradisets have, han altid har kunnet skimte i horisonten, men aldrig kunnet træde ind i.
Det lykkedes Sivas med i tiden efter ’D.A.U.D.A.’, hvor han efter mange år i undergrunden pludselig på uventet vis blev en rapstjerne.
’Det gode liv’ er altså følelsen af, at det endelig er lykkes – og at succesen smager lige så sødt, som han altid havde håbet (selvom der, som så ofte hos Sivas, også er en melankolsk undertone i sangen). Det er dansk hiphophistories mest velfortjente sejrsrunde.
2. ‘Kbhavana’ (2013)
Sivas er tit melankolsk og kan stedvis være rigelig hård. Men han er fandme også god til at beskrive livet, når det er allersødest. Følelsen af at bekymringerne letter, fordi alt jo går, lige præcis som det skal.
Det her er en hyldest til den tilstand af perfekt velvære. Det er en sang, der forvandler København til det utopiske ’Kbhavana’, hvor solen aldrig går ned, og flaskerne aldrig er tomme.
Der er en smittende eufori over sangen, og man forstår præcis, hvad Sivas mener, selvom han (på næsten beruset vis) snøvler ordene gennem en tyk sky af autotune. Livet har sjældent lydt så sødt som her: Man får lyst til at booke en enkeltbillet til ’Kbhavana’.
1. ‘D.A.U.D.A.’ (2013)
Man ved, en sang er speciel, når den introducerer en ny lyd og præger musikken, der kommer efter. Men ’D.A.U.D.A.’ prægede ikke bare dansk hiphop – og dansk pop – på én særlig måde, men på mange.
Der er dels den multikulturelle sprogbrug, der siden er blevet mainstream, men som dengang krævede en særlig app for at blive forstået i den brede befolkning (jep, der var en ‘D.A.U.D.A.’-app. Den er god nok).
Men der var også de rungende 808-beats fra Reza, der for alvor introducerede Danmark for trap-musikken. Derudover var der selvfølgelig Sivas’ autotunede stemme, der ændrede måden danske kunstnere rappede på totalt.
Og så har vi ikke engang nævnt Gilli, der nærmest blev en stjerne med et enkelt vers, der må gælde som en af de mest legendariske gæsteoptrædener i dansk hiphophistorie. Hans Noah Carter-shoutout alene er pengene værd.
’D.A.U.D.A.’ var sangen, der gjorde Sivas til stjerne, introducerede Danmark for Gilli og ændrede måden, dansk hiphop lød på for evigt. Det er ikke bare en klassiker, men en af 2010’ernes allerbedste danske hiphopsange.