For præcis to år siden stod Kristoffer Jessen fra det københavnske band Søn til en demonstration mod Black Friday og overforbrug, og nu har hans tanker om den årlige forbrugsfest så resulteret i en single, der ganske simpelt hedder ‘Black Friday’.
Søn har selv beskrevet den som en begravelsessalme, men det er også afgjort en protestsang, der søger at kommunikere noget af det, som Jessen oplevede til demonstrationen.
Det er afgjort Søns mest udtalt politiske track hidtil – men mon ikke, der er nogle politiske elementer i bandets øvrige musik også? Og hvad er vilkårene for politisk musik anno 2021 sammenlignet med tidligere?
I anledning af den nye single talte vi med frontmand Kristoffer Jessen om Black Friday (sangen og fænomenet), om forholdet mellem politik og musik, og om hvilket samfund der bliver afspejlet i Søns tekster.
Black Friday er lige om hjørnet – og I har udgivet en begravelsessalme til Black Friday som fænomen. Hvad vil I fortælle til lytterne med denne her sang?
»Først og fremmest tror jeg, vi gerne vil fortælle en historie og komme ud med en energi. Gnisten til sangen kom meget konkret af en demonstration, jeg var til«.
Hvad var det, du oplevede til denne her demonstration? Hvad vakte den i dig emotionelt?
»Det gav mig en form for energi og styrke. Nogle demonstrationer kan være lidt fesne, og kampråbene trænger ikke rigtig igennem. Men til denne her havde vi trommer med, og der var masser af folk med megafoner og alt muligt. Vi var opdelt i hold, hvor der var én med megafon i sin cykelvogn og én med trommer ude ved siden af. Det fungerede ret godt, og der var ret god energi og gode kampråb. Og Black Friday blev symbolsk begravet fra scenen«.
Hvordan foregik den her symbolske begravelse?
»Det gjorde vi med en sort kiste. Jeg kan ikke engang huske det så tydeligt – jeg kan bare huske, at den blev begravet. Og så gik vi helt tætpakket gennem strøget«.
Har du generelt været til mange demonstrationer og deslige?
»Ja, jeg er blevet ret aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse her i løbet af foråret. Så der har jeg været til alle mulige forskellige slags aktioner«.
Har du nogen erfaringer med Black Friday-fænomenet?
»Ja, eller i hvert fald med det, Black Friday repræsenterer. Jeg har ikke så meget forhold til selve dagen ud over at læse om alle de salgsrekorder der bliver slået. Hvert år bliver der brugt mere end nogensinde, og det ser man som en ‘yes’-agtig ting«.
»Men det, Black Friday repræsenterer – det hurtige forbrug; reklamer og tilbud, som man hele tiden får smidt i hovedet – det sker jo ikke kun på Black Friday. Det sker generelt hele tiden. Det er sådan, hele systemet fungerer, og sådan virksomheder opererer. De skal hele tiden fortælle om det liv, man kunne have, de ting man kunne have, og så videre. Og det føler jeg er meget indgroet i mig og i mine forestillinger om livet, og om det gode liv. Og det er jo meget til stede i Black Friday«.
»Der er også det her tempo i verden, hvor det hele bare skal gå hurtigere og hurtigere. Og det er jo på en måde en dynamik, som vækst skaber. Hvis man skal konkurrere mod hinanden, skal man være hurtigere end de andre. Og så kan det bedre betale sig at lancere otte tøjkollektioner end seks tøjkollektioner, hvis man så kan sælge mere«.
»Og hele det her effektivitetsfokus, optimeringsfokus og udnyttelsesfokus omkring tid ressourcer og livet – hvilket jeg også ser repræsenteret i Black Friday – det mærker jeg også på mit eget liv. På hvordan jeg forholder mig til livet og til tilværelsen. Det her med at optimere og maxe ud ved at få prøvet det hele«.
Så Black Friday er en slags mikrokosmos af en masse samfundsforhold, der allerede er til stede, men som bare kommer ekstra meget til udtryk denne ene dag?
»Ja, det bliver lidt sat på spidsen«.
Hvad synes de andre i bandet om, at I nu kommer med politiske budskaber i jeres musik?
»De har altid været med på det politiske, så længe det var i musikken. Men hvis det handlede om at skulle bruge vores platforme til at støtte en sag, så har der været mere delte meninger. Der har været nogle af dem, der har været bange for, at det ville være ekskluderende. Men i forhold til musikken har der ikke været nogen uenigheder endnu«.
I har beskrevet ‘Black Friday’ som en begravelsessalme. Hvordan har begravelssessalme-traditionen haft en indflydelse på sangskrivningen?
»Det har indflydelse på den meget direkte måde, at jeg synger »Se nu stiger solen« i den. ‘Se nu stiger solen’ er den hyppigste begravelsessalme, har jeg selv erfaret som kirkesanger. Det er en sang, hvor der både er noget død og noget genopstandelse; både noget der forgår og noget nyt der opstår. Det har også påvirket, at vi har taget en anden gammel sang, ‘Sig nærmer tiden’, og taget melodien fra den. Det er så ikke en salme, men det er også en gammel sang, der handler om at skulle dø. Og så har vi brugt orgellyden fra kirken«.
Nu nævner du genopstandelse. Er der også en genopstandelse for Black Friday på den anden side af begravelsen?
»Der er måske en genopstandelse af nogle tanker om verden og om det system, vi er en del af. Vi er en del af et meget komplekst og balanceret system, hvor naturen ikke bare er et varelager. Ligesom vi ser det i mange andre kulturer og tidligere i menneskets historie fra før dyr og natur bare blev gjort til ressourcer og instrumenter, vi kan bruge. Og den tankegang føler jeg er ved at genopstå mere og mere, selv om det ikke er den herskende dagsorden«.
Begravelser handler jo typisk om at mindes den afdøde frem for at protestere mod dem. Er det så ikke lidt spøjst at bruge en begravelsessalme som protestsang?
»Jo, det er to ret modsatrettede energier. Det tror jeg egentlig ret godt, jeg kan lide, fordi der kan opstå et eller anden form for spændingsfelt mellem det sørgende og det protesterende«.
Har der været politiske budskaber i Søns musik før det her nummer?
»Det skal jeg ikke kunne definere. Det er ret komplekst og op til fortolkning. Før har vi ikke været så eksplicitte i en holdning, vi siger jo »bye bye Black Friday« her. Og det er jo noget andet, end vi har gjort før, hvor det har været fortællinger. Der har før været større åbenhed for, at man kan træde ind som lytter og gøre det til sin helt egen fortælling«.
Jeres seneste album hedder jo ‘Danish Crown’ og er dermed opkaldt efter en institution, som har meget forskellig politisk vægt alt efter dit ståsted. Det kan være et eksempel på dansk succes i udlandet, eller også et eksempel på dyremishandling i profittens navn. Hvad ligger der i sådan et navn?
»Jeg synes, du er meget godt inde på det. Det, at der er så mange sider, der gør det så komplekst og uoverskueligt, det er det, der rammer mig ved Danish Crown. Samtidig med at jeg synes, at de her store industrier og voldsomme kræfter er lidt hengemt – både i markedsregi og mere konkret i en masse grise, der bare bliver slagtet med moderne teknologi«.
»Ikke at jeg som sådan siger, at det er forkert, at grisene bliver slagtet, men det er noget meget voldsomt, der bliver gemt for os. Det er utrolig udramatisk at tage en grisekotelet op af frysedisken, ikke? Og det er utrolig uoverskueligt at sætte sig ind i, hvordan Danish Crown er bygget op – hvordan de har forbindelser rundt om i verden, hvad deres interesser er. Og alt det er noget, der kan ramme mig, og som jeg synes bliver indfanget meget godt af en virksomhed som Danish Crown«.
Det andet nummer på pladen hedder ‘Jesper Buch’. Det er jo nærmest Bo Burnhams sange om Jeff Bezoz, men udgivet en kende før. Hvilke tanker har I om ham?
»Det startede med en eller anden tiltrækning af ham. Ikke seksuelt nødvendigvis, men en eller anden form for tiltrækning. Jeg synes, han var spændende, når jeg så videoer med ham. Og jeg syntes, det var spændende, hvorfor jeg mon syntes det. Så sad jeg og skrev den der sang, der var lidt trist – og pludselig kom han ind på grund af de videoer, jeg havde set, og jeg synes han passede godt ind som en slags frelserfigur i den moderne kapitalistiske verden. Han repræsenterer succesen og lykken for os som samfund – eller i hvert fald sådan som mange ser samfundet. Herunder mig selv til en vis grad«.
Hvad med på jeres debutalbum, ‘Det skandinaviske design’? Her gennemsyrer Ikeas produkter hele universet – er der noget forbrugerisme på det album?
»Måske lidt i form af den konstante komfort- og behagelighedsjagt, der også kan være en del af forbrugerismen. Det skal hele tiden blive mere luksus, mere behageligt, mere let, mere gnidningsfrit. Og det synes jeg, jeg kan mærke lidt være til stede i det her skandinaviske design, hvor overfladerne er glatte og gnidningsfri. Men det er på en meget anden måde end på ‘Black Friday’. Men det er ikke noget, jeg har tænkt meget over, men jeg kan se det, når jeg ser tilbage med nogle andre briller«.
Jeres tekster kommer også tit ind på den rolle, teknologi spiller i vores samfund. På ‘Den danske sommer’ synger du om, at solen har alt for meget hi-fi på, og på ‘Hjerte emoji’ synger du om at bruge teknologi til at udtrykke vores følelser. Er teknologi noget, I bevidst har tænkt over at afbilde?
»Jeg tror måske, jeg har følt et behov for det. Mange sangtekster, især rocktekster, kan godt være lidt tilbageskuende og klassisk poetiske – og i mindre grad direkte samtidige og noget, jeg kan spejle mig i på den front. Samtidig er teknologi også bare det, der fylder i vores liv. Det er det, vi oplever. Så det er noget, jeg er draget mod at skrive om. Teknologien er lidt en uforløst, uvirkelig størrelse. Det repræsenterer noget menneskeligt, men det er ikke menneskeligt. Der er et eller andet iboende misforhold. Og det er de spændinger, man kan blive draget mod, og hvor der er noget at skrive om«.
Synes du, det er vigtigt, at der er musik, der kan sige noget politisk?
»Ja, det synes jeg. Men det er også godt nok en bred genre, politisk musik. For hvad er politisk musik? Det er jo i yderste konsekvens bare noget der vedrører vores fælles liv eller noget i samfundet. Og så kan det ovre i den anden banehalvdel være noget, der har et meget tydeligt budskab og en meget tydelig holdning, og at musikken nærmest bare bliver et middel for den holdning«.
»Og at vi har musik, der spejler og forholder sig til samfundet, er utroligt vigtigt. For vi er samfundet. Samfundet og individet er hinandens forudsætninger. Vi er viklet ind i hinanden. Så at vi har musik, der spejler den del af os, er meget essentielt«.
Hvem har du ladet dig inspirere af i forhold til at lave politisk musik?
»Digteren Theis Ørntoft har været et forbillede for mig på den front. Han har nogle helt vilde digte om individet i samfundet, som rører mig meget. Og jeg synes også, at Tobias Rahim har nogle gyldne politiske øjeblikke, som bare er godt skruet sammen. Han er også grinern, og han er god til at gøre nogle tunge og store dagsordener lette og ubesværede, både gennem musikken og tekstskrivningen – og der er også noget humor i det«.
Det kan lidt føles som om, der endelig er ved at komme nogle politiske dagsordener på spil i dansk musik, efter at der har været relativt lidt af det i mange år. Er det et billede, du kan genkende, og har du bud på, hvorfor det ser sådan ud?
»Ja, det kan jeg godt genkende. Det er lidt svært at gøre sig klog på, hvorfor strømningerne lige er som de er. Men den politiske musik har vokset i USA. Politiske bevægelser som antiracisme fylder mere, hvilket også er meget til stede i musikken. I 2010’erne har jeg oplevet, at det politiske er blevet mere in. Og det påvirker også bare musikken, tænker jeg. Det er nemmere og mere indbydende for musikerne at gå den vej«.
»Jeg føler, at det med at tage stilling til samfundsmæssige og politiske problemstillinger de seneste fem år, får en større rolle for unge. Jeg tænker, at det kan have en indflydelse på, hvorfor vi ser det i musikken. Unge er måske lidt mere politisk bevidste – i forhold til for 10 eller 15 år siden, hvor den der ubekymrede 00’er-vibe herskede.«
Føler du, at unge i dag har mere brug for at finde et politisk ståsted?
»Det tror jeg. Når markante personer ytrer sig og forholder sig til dem, bliver unge stillet i en situation, hvor de føler, de også selv skal tage stilling. Samtidig med at klimakrisen også har været mere og mere til stede i den samfundsmæssige bevidsthed, især siden valget i 2019. Og selv om der sikkert er mange, der er trætte af at høre om det, så kommer det jo kun til at fylde mere. Så det bliver også interessant at se, hvordan det kommer til udtryk i kunsten«.
Så vil jeg bare slutte med at spørge: Hvad skal du lave på Black Friday?
»Det er et godt spørgsmål. Jeg tror bare, at jeg vil gribe dagen – og indkøbsvognen – og bare løbe ned på strøget. Gøre albuerne spidse«.