Weekendens musikoptræden til ‘Saturday Night Live’ blev aflyst på dagen

Weekendens musikoptræden til ‘Saturday Night Live’ blev aflyst på dagen
Charli XCX. (Foto: PR)

Der er mange tv-shows i USA, der jævnligt har musikalske indslag, men ‘Saturday Night Live’ har alligevel en form for særstatus. Det er der, de helt store artister gerne vil optræde. Bare i løbet af dette efterår har stjerner som Taylor Swift og Billie Eilish eksempelvis lagt vejen forbi studiet i New York.

Derfor er det naturligvis noget af en skuffelse, hvis man er blevet booket til SNL, blot for at få aflyst sin optræden på selve dagen, hvor den skulle have fundet sted. Det var desværre lige præcis det, der skete for Charli XCX her i weekenden.

Hun havde ellers arrangeret det helt store show inklusive gæsteoptrædener af Caroline Polachek og Christine and the Queens. Men på grund af Omikron-varianten, der lige nu rammer New York i stor stil, besluttede ‘Saturday Night Live’ at skære publikummet helt fra samt at holde antallet af personer på settet på et minimum. Hvilket altså gik ud over musikoptrædenen.

»På grund af det begrænsede crew ved aftenens optagelse af SNL kan min musikoptræden ikke længere finde sted«, skrev Charli XCX på Twitter. »Jeg er ødelagt og hjerteknust«.

Popsangerens rejse til New York var dog ikke helt spildt. Hun fik nemlig lov til at optræde som papegøje i en parodi på en julesang. Det er da altid noget.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af