ANALYSE. Vejene til viral succes er stadig i vidt omfang uransalige. Men chancen for at få den er ganske givet større, hvis du er med i kampen, end hvis du slet ikke deltager.
I hvert fald kan man let fristes til at tænke, at det må være rationalet bag at vække Frank Sinatra, der døde i det forrige årtusinde, til live igen med en profil på TikTok.
En ting, som mange afdøde musikere har oplevet de seneste år, men som alligevel synes at være gået lidt under radaren. Særligt lige nu, hvor ejerskab over musikrettigheder er i særligt høj kurs, og TikToks magt i musikbranchen vokser, er trenden derfor værd at tage under loop.
At TikTok er en stadig voksende faktor i musikverdenen skyldes ikke kun det faktum, at det sociale medie var det mest besøgte sted på internettet i 2021 – ja, mere end Google og Facebook.
For selv om indhold, der er bygget op omkring videoer og musik, måske ikke synes langt fra hverken YouTube eller Facebook, er der en – for musikbranchen – meget vigtig faktor, som adskiller TikTok fra andre sociale medier og videotjenester.
På TikTok bliver lydklip, som brugere lægger op, tilføjet til dets omfangsrige bibliotek, hvorefter alle andre brugere på platformen kan bruge lydklippet i deres videoer.
Som mediet Tubefilter pointerer, er det derfor også værd at hæfte sig ved, at Capitol Records, som ejer rettighederne til Frank Sinatras musik, oprettede en TikTok-konto til den gamle crooner kort tid efter, at Fleetwood Macs sang ’Dreams’ fra 1977 var gået viralt på TikTok og strøget tilbage på Billboard-hitlisterne. Der var vist lige nogen, der fik en god idé.
Da Sinatra dukkede op på TikTok, var vi helt tilbage i 2020, og der er sket meget på det store internet siden da – og ikke mindst på TikTok, som er vokset massivt i størrelse og indflydelse.
I sin opgørelse for 2021 kunne TikTok således rapportere, at mere end 175 sange, der trendede på platformen i 2021, også strøg ind på Billboard Hot 100-charten – altså den mest prominente hitliste i verden. Et tal, der er mere end fordoblet sammenlignet med 2020. Og når først en sang opnår den slags viralitet, betyder det, at det også drypper videre til radiostationer og streamingtjenesterne.
En af de artister, der har oplevet TikToks magt så sent som i 2021, er Lukas Graham, hvis sang ’Mama Said’ fra 2014 gik viralt på platformen og endda lå øverst på den amerikanske TikTok-hitliste med mere end en million videoer, hvor en bid fra sangen blev brugt. En trend, som ikke blev startet af bandet selv, men som givetvis har været en ganske god appelsin i turbanen.
Gammel musik er i høj kurs
Netop TikToks uforudsigelige natur, når det kommer til, hvilken ny eller gammel sang, der over natten kan blive et hit, er også værd at have in mente, hver gang man læser en nyhed om, at rettighederne til en stor kunstners bagkatalog er blevet opkøbt. Noget, som er sket ganske ofte over det seneste års tid, hvor navne som Bob Dylan, Shakira og Bruce Springsteen har solgt rettighederne til deres musik, eller dele af dem, for voldsomme millionbeløb.
Senest er sangskriverrettighederne til mere end 400 af David Bowies værker blevet købt af Warner Chappell, som er pladeselskabet Warners musikudgivelsesdivison, for den nette sum af omkring 250 mio. dollar. Det er blot den seneste indikator på, at musikbranchens største spillere vil betale dyrt for at sidde på guldet.
Med i den ligning er det vigtigt at have, at musik, der er ældre end 18 måneder, står for to tredjedel af det samlede globale musikforbrug, hvorfor pladeselskaber og andre private investorer ser god ræson i at sidde på rettighederne til de største musikeres musik. Og at TikTok gennem de seneste år er vokset sig til så stor en faktor, der også sagtens kan give gamle musiknumre rygstød af orkanstyrke, er med til at presse værdien af disse op.
TikTok synes stadig at være en uregerlig størrelse. Er potentialet peaket? Eller er udviklingen det seneste år blot toppen af isbjerget? Det er svært at spå om.
Men som det er med mange ting på internettet, har pengene og magten det med at søge derhen, hvor folk er, og spørgsmålet er, hvor længe TikTok kan holde fast i det uregerlige og autonome udtryk, der stadig kendetegner mediet og den måde, hvorpå musik opnår succes derinde.