Roskilde Festival: Arooj Aftab fik publikum til at vugge andægtigt

Man forventer en vis alvor, når man møder op til afdæmpet folk-koncert med afsæt i pakistanske sangtraditioner.

Også derfor var Arooj Aftab et overrumplende bekendtskab.

Publikum elskede den pakistanskfødte newyorkers rants om stort og småt mellem numrene. Om Dua Lipa, at se forfærdelig ud på koncertfotos og behovet for at bære solbriller selv i et bælgmørkt scenerum.

»Det her rum er mørkt og røgfyldt ligesom mit hjerte«, udbrød Arooj Aftab. Men humoren var aldrig på bekostning af musikken.

Arooj Aftab var flankeret af en guitarist og en bassist. Sammen leverede de fortolkninger af numre overvejende hentet fra albummet ’Vulture Prince’. De inderlige sange fulgte hinanden som perler på en snor fra en fremmedartet basar.

Arrangementerne var anderledes end på albummet, med en mere rastløs og improvisatorisk energi, men vokalen var umiskendelig. Med sine klagende toner og rige nuancer fik Arooj Aftab ældgammel kultur til at virke dugfrisk for et begejstret publikum.

Guitarist Gyan Riley løb her og der næsten med for meget af opmærksomheden. Med sin virtuose håndtering af sit instrument var der enkelte øjeblikke, hvor der gik lidt for meget opvisning og akustisk Guitar Hero i den for min smag.

Men publikum elskede det. Mange var sandsynligvis kommet for at få et anderledes kulturelt fix og en brise fra fremmede himmelstrøg.

Vi var så heldige, at vi fik ikke blot dét, men også et humoristisk møde med en kunstner, der fik hele Gloria til at vugge andægtigt.