ANBEFALING. Som en sexpositiv Klokkeblomst svæver Shygirl ind gennem dit soveværelsesvindue, sætter sig på sengekanten og spytter sine seksuelle eskapader ud som en nasty vuggevise.
Når hun er færdig stryger hun dig over håret med sine liquid nails, kysser dig på panden med sin plump lips og svæver væk ud i mørket, så kun skæret fra hendes tanddiamanter kan ses på nattehimlen.
Tilbage ligger du, dybt foruroliget over, hvad du netop har været vidne til. Ængsteligt overvældet af den inderlige intimitet, men allermest med en adrenalinagtig selvsikkerhed.
Sådan føles Shygirls debutalbum ’Nymph’, som vi netop har kåret til et af årets 20 bedste album.
Selvom Shygirls diskografi af dekonstruerede klublyde har levet i den elektroniske undergrund i længere tid, er hendes musikalske masseudklækning først sket de seneste år. I 2020 med det industrielle hiphoptrack ’Slime’, året efter med den halv-symfoniske, housede single ‘Cleo’ og efter drypvise, kinky påskeæg i løbet af 2022 ramte ’Nymph’ i efteråret som en musikalsk orgasme. Shygirls ærlige gennembrud.
Pas på. For Shygirl drugger dig allerede ved albummets første single ’Woe’ og trækker dig med på et sexet syretrip med en hviskende lyd a la rumpenisserne fra Ronja Røverdatter. Trackets indledende instrumentering lyder som en cyber-version af jordens skabelse eller livet, der passerer revy netop, som man dør. Intet andet formår at forklare den melodiske heksegryde af rungende mørke, elektroniske ekkoer og en glitrende fe-vokal.
Og netop vokalen …
Når Shygirl rapper, er hendes stemme enten smørblød, søvnig eller med en kølig bitch-kvalitet. Når hun synger, svæver hun med en skylignende let falsetvokal. Det gør hun i numrene ’Heaven’ og ’Coochie (A Bedtime Story)’.
Og så gør hun det på albummets absolutte tophit ’Firefly’. Sommetider bliver falsetten kawaii-cute, men i ’Firefly’ har den en her-kommer-jeg-energi, som gør dig skør og giver dig styrke eller lyst til sex eller en cykeltur.
Singlen ‘Shlut’ spidder den seksuelle frustration ved at veksle mellem frøken frygt-for-afvisning og full-blown femme fatale. Med up-beat europop-tempo og elektrisk country-guitar synger Shygirl sin sårbarhed frem:
»I can’t deal with the thought of you leavin’. Me left staring at the ceiling solo«. Og puf. På et splitsekund forvandler Shygirl sig til snedronning og med den reneste, kølige vokal rapper hun: »Woke up feelin’ like a slut, yeah, I like that. Hit a couple guys, they concur, I’m a bad bitch«.
Ingen som Shygirl formår at lade sin musik mutere som en melodisk mikroorganisme og samtidig bevare kontrollen over den musikalske kvalitet. Hvordan gør hun det?
Måske er Shygirl i virkeligheden en futuristisk fe, som drysser sit musikalske tryllestøv på ethvert beat, hun strejfer. Måske er hun bare genial. I hvert fald pyntes hendes musikalske etos også af en elektronisk, eksperimentel musikmafia. En klubbanger-klike med blandt andre Cecilie Believe, Mura Masa og Sega Bodega, som har pimpet produktionen på ’Nymph’. Også Arca’s reggaeton-rytmer flirter med de industrielle klublyde i ’Come For Me’ og ’Little Bit’.
Vi ser frem til at kigge ind i flere af Shygirls musikalske kalejdoskoper, for hun er en kunstner, som forstår, at et univers er flerdimensionelt. Her er både kinky knep-mig-energier og sårbar-efter-sex-stemninger velkomne.