Playboi Carti, hvis borgerlige navn er Jordan Carter, er blevet anholdt for angiveligt at have taget kvælertag på sin gravide kæreste.
Det skriver TMZ, som har fået adgang til anholdelseserklæringen.
Her lyder det blandt andet, at kvinden kontaktede politiet, efter at rapperen tog fat om halsen på hende og skubbede hende. Kvinden påstår, at Carter holdt om hendes hals, indtil hun troede, at hun skulle dø.
Kvinden har efter sigende været i et forhold med Carter i to år og har boet med ham siden 2022. Hun var gravid i uge 14, da kvælertaget angiveligt fandt sted. Da politiet ankom, havde kvinden tydelige skrammer på kroppen.
Rapperens advokat fastholder overfor TMZ, at der er tale om en falsk anklage.