2004: Den første fest på gaden
»Vi havde to gadeorkestre i den tidlige Distortion-periode«.
»Det ene var Je M’appelle Mads, som siden er blevet til Onkel Reje. Det andet var en operasanger, der hedder Mikkel, som er blevet til Hr. Skæg«.
»De holdt de første gadefester med os. Der var 50 mennesker i alt. 2004 var det første år, vi decideret var på gaden. Inden da foregik det hele på busser og i butikker og kældre«.
2005: Distortion-bussen
»Raverbussen startede i 2005. Inden da lejede vi turistbusser. Men efter tre-fire år fik vi ikke lov mere, fordi det var for vildt. Så fik vi vores egen bus, som vi havde i mange år. Den fik permanent nummeret 666«.
2006: De første gadefester
»Saxogade i ’06 var første gang, der helt reelt var en gadefest, hvor vi fyldte gaden med mennesker og højtalere. Det var første gang, der kom over 500. Året efter, i 2007, var første gang, vi havde 1.000 mennesker – på Enghave Plads«.
Distortion-ikon #1: Djuna Barnes
»Jeg mødte Djuna Barnes i 2004 på en Dunst-bus, som var et trash queen-arrangement. Det var en bustur med poppers ombord, med rave på første sal og darkroom i stuen.«
»Der var et legendarisk øjeblik, hvor vi løb tør for benzin midt på Rådhuspladsen. Så var der musik og 100 mennesker, der dansede rundt om bussen. Da vi så endelig fik skaffet benzin, skulle alle de her drag queens skubbe bussen i gang. Det var et crazy øjeblik«.
»Djuna Barnes, Trentemøller og Den Sorte Skole spillede alle til Distortion de tidlige år. Vi var bare venner, og så spillede de bare. Det samme skete senere med Suspekt og Medina«.
2008: Vokseværk
»I 2008 ringede politiet, og de sagde: ’Hey, Thomas. Hvad fanden? I kan da ikke bare gøre det der. I er nødt til at snakke med kommunen. I skal anmelde det’. Når man kun er 500 mennesker, er folk ligeglade. Men i 2008 var det blevet til en decideret gadefest«.
2009: One Minute Rave
I 2009 lavede vi et One Minute Rave på Knippelsbro med Hr. Skæg. Vi gjorde det helt flashmob-agtigt, hvor vi kom i sidste øjeblik med bus og lydvogn, og lavede setuppet lige før broen skulle op. Det hele tog kun et par minutter«.
»Året efter prøvede vi så igen. Men der kom så 5-6.000 mennesker, så der var trafikprop i 45 minutter. De stakkels politifolk tænkte bare: Shiiit«.
2010: Distortion eksploderer
»I både 2010 og 2011 havde vi lavet en rengøringsplan, der var klar til at håndtere det tidligere års festival. Det var slet ikke nok«.
»I 2010 havde vi lavet nogle zoner, hvor vi havde aftalt med kommunen at gøre rent. Vi gjorde så rent i de zoner. På Enghave Plads, Absalonsgade og seks-syv andre gader. Men vi havde ventet 15-20.000 gæster, og der kom fire-fem gange så mange.«
»Så der endte med at være helt rent på Enghave Plads og på Absalonsgade – og så var resten af bydelen smadret. Det så helt komisk ud. Vi kunne ikke håndtere det«.
Distortion-ikon #2: Kidd
»Kidd har udtalt flere gange, at Blegdamsvej-scenen i 2011 var den koncert, hvor både han og Distortion kom på et helt andet plan. Distortion eksploderede«.
2013: Massesucces og gode vibes
»I 2013 peakede vi med at kunne kombinere massesucces med gode vibes og københavnerstemning. I ’13, ’14 og ’15 begyndte jeg at synes, at det ikke var sjovt længere«.
»Frem til 2013 havde vi haft fede magasiner med – Vice, Soundvenue og Bitchslap. Men efter det begyndte det at være mainstream-mainstream. De små butikker faldt også fra. De sagde: ‘Vi kaster håndklædet. Det er for meget arbejde, og det er for smadret. Folk er ligeglade med musikken’«.
2014: Sækkepibeparade
»Vi har alle tit grint af, hvor meget Distortion ligner en militærinvasion. Så tænkte Mikael Bertelsen og Mads Brügger: ‘Vi laver en ægte invasion med den mest massive sækkepibeparade’. Det var det eneste tidspunkt på året, hvor der var livemusik i to timer på Radio24syv«.
2017: Distortion i sin amok-æra
»Fra ’14 til ’17 stak byfesten af. Den gode københavnerkarma forsvandt måske lidt. Folk begyndte at forvente, at Red Bull ville holde en stor scene, at TooManyLeftHands inviterede Medina, og at Suspekt ville komme. Der gik inflation i at lave den største scene og i at gå amok«.
2018: Gadefesten skifter spor
»Det var i tiden omkring 2017 og 2018, at vi besluttede os for at lave de der musikzoner (senere Distortion X, red.). Hvis folk vil have de der giga-scener, må de være på nogle større pladser som Rådhuspladsen«.
Distortion-ikon #3: Master Fatman
»Master Fatman begyndte med at holde ’Stille og rolig Distortion’. Jeg hentede selv lyd og strøm til ham første gang, og jeg ankom med tingene i Skydebaneparken. Vi arrangerede det, han og jeg, og så kom der dj’s og venner«.
»Senere sagde han så til mig: ’Stille og rolig Distortion’ er godt, men vi skal også have noget sort! Så startede han Sort Distortion med afrikansk musik, som er blevet en af vores mest populære fester«.
2023: Distortion finder en ny form
»Overgangen til opdeling mellem Distortion X og gratis byfest har vi virkelig fanget sidste år. Det har taget fem-seks år, men nu er den der. Den overgang, jeg troede ville tage flere år, er lykkedes 120%«.
Thomas Fleurquins favorit-år
»Undergrundsviben peakede i 2004, hvor vi samlede alle de vildeste kreative folk i byen – og kun dem. I 2008 holdt vi vores første virkelig store produktion til Final Party i et syv etagers parkeringshus. 2013 er også et pejlemærkeår. Det er nok de tre år, jeg husker bedst. Dem, og så selvfølgelig broløftet i 2009 og 2010«.