Hvor kom han lige fra? Kundo stempler overbevisende ind på den danske rapscene med debut-ep’en ‘Bar’ en drøm’
Er dansk rap på vej ind i en ny tidsregning?
Efter mange år, hvor gaderappen med navne som Gilli, Branco og deres mange kolleger har domineret den danske rapscene, oplever vi lige nu en drejning mod noget, der er lidt mindre hårdt og lidt mere inderligt. En rapverden, hvor forbillederne hedder Ukendt Kunstner og Artigeardit.
Måske er der stilskifte på vej. Eller måske er det bare indbildning. Men det er under alle omstændigheder tydeligt, at netop de to – Ukendt-rapperen Hans Philip og Artigeardit – er store forbilleder for Kundo, der dog undgår at fremstå som en kopi takket være hans meget personlige stemme.
I øvrigt er det jo heller ikke helt skidt at blive nævnt i samme åndedrag som to af landets mest toneangivende rappere. Og slet ikke, når man selv er på sin debut-ep.
Uanset hvad stempler Kundo i hvert fald overbevisende og selvsikkert ind på den danske rapscene med ep’en ‘Bar’ en drøm’, der er et friskt pust på Spotifys rap-playlister.
»Hvor kom han lige fra?« fristes man til at spørge. Men det ved vi jo godt.
Han kommer fra Vejle, som han rappede om på debutsinglen ‘7100’. Og selvom Vejle har bidraget en del til den danske rapscene, virker Kundo ikke synderligt påvirket af, hvad der ellers foregår omkring ham. Han har i hvert fald ikke travlt med at spille hård, men tør være personlig og eftertænksom.
Åbneren ‘Bar’ en drøm’ er blød, guitarbåren soul-rap. Den går over i ‘Bedrag’ – en jazzet, laidback og personlig sang, hvor Kundo rapper om at være »Ærlig om, hvordan jeg virkelig har det / Lige meget om det ender i et mareridt«.
‘Karmahjul’ består også af et lækkert, melodisk beat, hvor det bløde elklaver udgør baggrunden for Kundo, der lister sig helt op i det lyse, skrøbelige register.
Nogle steder bliver det så melodisk og lækkert, at det vel nærmest er mere r’n’b, end det er rap. Det gælder eksempelvis ‘Gnister’ og ‘Min’, der lugter umiskendeligt af Hans Philips soloudgivelser – både i de akustiske lyduniverser og i de intime tekster.
Kundo kan dog også stedvist være hård. Eksempelvis på den tunge ‘Tipsy’, der bygger på et mørkt og iskoldt trapbeat. Eller på ‘Frihed’, der begynder introspektivt, inden et beatswitch viser en mere dyster side af den spirende rapstjerne.
Men selv når han bliver hård, ligger Kundo med et tilbagelænet og relativt ukompliceret (men aldrig kedeligt!) flow. Han gider ikke imponere nogen, men vil holde fast i sig selv. »Jeg er en sort mand, der har hvide drømme / Håber ikke, at jeg bliver hvidvasket med tiden«, som det lyder på lukkeren ‘Hvidvask’.
Hvis Kundo fortsætter i samme spor, skal han nok nå fra Vejle til hele Danmark.
Kort sagt:
Kundo stempler overbevisende ind på den danske rapscene med et tilbagelænet, eftertænksomt flow og lækre, soulede produktioner. Forbillederne hedder Hans Philip og Artigeardit, men Vejle-rapperen er meget mere end bare en kopi.