10. Bad Bunny ‘Where She Goes’
Reggaeton møder Jersey club på den her hvirvelvind af en kærlighedssang – endnu et tegn på, at Bad Bunnys storhedstid er i fuld flor. Det er hans æra, vi lever bare i den.
9. Indigo de Souza ‘Younger & Dumber’
Man skal have et hjerte af sten og sod for ikke at blive bare en smule rørt af den her ballade.
8. Kendrick Lamar & Baby Keem ‘The Hillbillies’
Det er som om fætteren Baby Keem får den gamle Kendrick frem. Ham, der bare rapper, fordi det er sjovt, og fordi han er lige så god til det som Jackie Chan er til stunts – og ikke fordi han behøver at analyse de sidste 300 års amerikansk historie. Det er befriende.
7. Boygenius ‘Emily, I’m Sorry’
Det siger alt om, hvor stærkt Boygenius-projektet er, at trekløveret kan rumme – ja, endda forstærke – en hyperpersonlig Phoebe Bridgers-sang som denne.
6. Rosalía & Rauw Alejandro ‘Vampiros’
Som filmen ‘Blade’, bare mere sexet og med mere regaaeton og med en genial kvindelig vampyr som den ene hovedrolle.
5. Lil Yachty ‘Say Something’
Årets mest uventede genreskift har resulteret i en af årets sødeste, mest skrøbelige og smukkeste sange.
4. Shakira ‘Bzrp Music Sessions, vol. 53’
Shakira havde stor breakup-energi i år: Det her er ikke bare et brutalt diss mod eksmanden Gerard Piqué (fodboldspiller, utro), men også bare en triumferende popsang med samme overlegne VI SES-attitude som sidste års ‘F.N.F. (Let’s Go)’ af GloRilla. Sjældent har det lydt så sjovt at blive skilt.
3. Caroline Polachek ’Welcome to My Island’
»Desiiiiiiiiiiiireeeeeeeeeeee«.
Et kort sekund overvejede vi, om ovenstående citat fra ‘Welcome to My Island’ bare skulle være hele tekstbeskrivelsen. For det, Polachek formår på ‘Welcome to My Island’ er, at give det perfekte popmusik-udtryk for netop længsel – mod sol, mod kærlighed, mod noget, der ikke findes ord for endnu.
Hun skaber popmusik, der dyrker den sublime fantasi. Hendes sange kan være lidt som Don Draper-pitches i ‘Mad Men’: Det handler om at tale til nogle ønsker og længsler, vi ikke engang vidste, vi havde.
Kort sagt: Desiiiiiiiiiireeeeeee.
2. Ice Spice ‘Princess Diana’
Mennesker, der er langt klogere end mig (de findes!) har forsøgt at beskrive det, Ice Spice har, i årtier, hvis ikke århundreder.
Isis Naija Gaston, som hun hedder, er som den nye skuespiller på teaterscenen i 1800-tallets Paris, der her det der je ne sais quoi, hun er Hollywood-stjernen i fotografernes evige blitz, der har it.
Men udover at være årets mest karismatiske nye stjerne er hun også en undervurderet god rapper. Hun mestrer den måske vigtigste rap-disciplin: Hun er original. Ice Spice formår at sige ting på måder, de ikke er blevet sagt på før.
Det gælder både i den underspillede måde, hun bruger sin vokal på, der er blød og mørk i en tid, hvor andre bjæffer og skriger.
Men især brillerer hun selvfølgelig igennem sine formuleringer: Din mand er ikke bare forelsket i hende, han tænker på hende, mens han børster tænder. Ice Spice er ikke bare velformet, hun er thick fordi hun spiser havregryn. Hun er ikke bare dronningen af kvarteret, hun er vitterligt prinsesse Diana.
1. Lana Del Rey ‘AW’
Det er svært ikke at blive litterær, når man skal beskrive Lana Del Rey generelt, og det her storværk af en single specifikt.
Der er det bibelagtige i et udkåre sig selv til American Whore – det er det, titlen står for – en slags Maria Magdalene for det sene USA. Den amerikanske virkelighed og drømmeverden har altid været hovedpersonen i Lana Del Reys fortællinger, og måske har hun altid sunget fra Den Amerikanske Luders perspektiv?
Derudover er der selvfølgelig hele metalaget i, at ‘AW’ også rækker tilbage til de forskellige dele af Lana Del Reys oeuvre, og væver dem ind og ud af sangen.
Det lyder måske af meget, og for en mindre genial sangskriver ville det nok også virke søgt.
Men Lana Del Rey er i et stadie af sin karriere, hvor hun får de her ting til at virke lette. Hun skriver sig ind og ud af sit eget katalog, ligesom hun skriver sig ind og ud af Bibel-fortællinger og amerikanske troper. Det føles virtuost og improviseret snarere end forceret.
Sjældent har en sangskriver været så meget på toppen af sin skaberkraft som her.