OP- OG NEDTURE. »Der sker kun optur-ting i Eee Gee-land for tiden«, siger Emma Grankvist som noget af det første, da hun ankommer til Soundvenues kontor.
Der er noget om snakken. Samme aften spiller Eee Gee en udsolgt releasekoncert for hendes nye album på Planetariet i København. Dagen efter udkommer ‘She-Rex’. Og som om det ikke var nok, har hun også fødselsdag.
Desuden er hun ved vejs ende i det maraton af koncerter, hun har spillet i løbet af sommeren. Der findes nærmest ikke den danske festival, Grankvist og co. ikke har optrådt på i år. Så tror da fanden, at hun har optur.
Efter seks afvisninger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og mere end 10 år i gamet under man hende det hele. Men det besværliggør mit arbejde en smule, forklarer jeg hende. Vi skal trods alt tale op- og nedture, ikke op- og opture.
Det er Emma Grankvist heldigvis meget forstående over for. Så vi tager en snak om begge dele – fra Roskilde Festival til katastrofetanker og fra breakthrough til breakup.
Optur: Roskilde Festival i tørvejr
»Da jeg spillede på Roskilde Festival sidste år, var der jo heftigt skybrud. Årets eneste koncert med skybrud, det var min«.
»I år var vi rykket til hovedprogrammet, og det var en væsentlig forskel. Har jeg ligesom gjort mig fortjent til at konkurrere med de største navne? Christopher og Lukas Graham stod jo på Orange Scene, og man kunne høre dem. Det kunne jeg i hvert fald under nogle af de sange, hvor jeg bare stod alene med en akustisk guitar«.
»Men det var meget rørende at se og mærke, at man var så velkommen, og at der var så mange mennesker. Så der følte jeg mig rigtig meget valgt til. Og jeg følte, det var et rigtig, rigtig fint moment«.
Nedtur: Tinder-swipende teenagere
»Det kan gøre mig rigtig ked af det, når folk ikke forstår, at det er rigtige mennesker, der står på scenen. Når de ikke er nysgerrige og nærværende, og de ikke forstår værdien af musik. Om det så er, fordi de er for fulde, eller de er blevet tvunget med af deres venner, og de bare ikke giver en fuck«.
»Nu er det ikke, fordi det er noget, jeg har oplevet mange gange. Jeg tror faktisk overhovedet ikke, jeg har oplevet det i år. Men til en af mine koncerter stod der vitterligt tre teenagere og swipede på deres telefoner. De havde lagt telefonerne på scenen, og så stod de bare og swipede«.
Optur: Indiana Jones trumfer Barbenheimer
»Jeg har selvfølgelig set både ‘Barbie’ og ‘Oppenheimer’, men jeg har også lige set den nye Indiana Jones, som var helt overraskende god. Den havde alle Indiana Jones-elementerne med: De uhyggelige dyr, krybene og biljagterne. Og så både Mads Mikkelsen og Phoebe Waller-Bridge, som jeg jo elsker. Kæmpe oplevelse«.
Nedtur: Den svære toer
»Med den nye plade har jeg tænkt meget på, om der er noget, jeg har overset. Har jeg gjort mig umage nok? Burde jeg have skrevet 200 sange mere og så valgt de rigtige sange ud? Det var jo rekordhurtigt«.
»Sådan havde jeg det slet ikke med det første album. Men nu er jeg blevet inviteret inden for i musikbranchen, så jeg er bange for at få to- eller trestjernede anmeldelser og bare se aktualiteten dale og ikke blive inviteret til nogen festivaler. Det kan gå lynstærkt«.
»Min intuition siger, at det er det rigtige, jeg har gjort. Men jeg er alligevel bange for, at der kommer en anmeldelse, der er sådan: Fint forsøg, men du skulle måske have brugt lidt længere tid på det. Ja, det er gået for hurtigt. Det er gået for stærkt. Det er derfor, folk ikke udgiver en ny plade så hurtigt efter den første. Og det er derfor, det hedder den svære toer«.
Optur: Svampetrip i Costa Rica
»Jeg troede egentlig, jeg havde regnet ud, hvordan pladen skulle se ud. Men så var jeg i Costa Rica og tog svampe og hørte albummet på stranden, og så kunne jeg mærke, at der var noget helt forkert. Så lå jeg der under stjernerne og lavede om i rækkefølgen, og da jeg ramte den her version, var jeg sådan: Shit, nu er den der!«
Nedtur: Romance på distance
»Jeg slog op med min kæreste sidste september. Helt kort, så mødte jeg ham samme uge, som jeg flyttede til New York, og vi flyttede meget hurtigt sammen. Men da det begyndte at gå godt med musikken, begyndte jeg også at være meget væk, og jeg havde ikke råd til at flyve frem og tilbage«.
»Så det var en rigtig lang sommerperiode, hvor jeg var herovre, og hvor vi ikke så hinanden. Hvor alt jo bare gik rigtig godt, og gode ting skete. Og så skal der jo selvfølgelig være noget life-modvægt til det, som var, at det ikke gik derhjemme«.
»Det skulle jeg lige have kravlet mig ud af i efteråret. Når jeg tænker tilbage på det, husker jeg det, som om at det var tre uger, hvor jeg ikke spiste noget, og hvor jeg var helt nede. Men på en eller anden måde nåede jeg også at få skrevet en masse sange«.
Optur: At bruge breakuppet til noget konstruktivt
»Sidste gang, jeg var i et heartbreak, tog det mig ti år at komme over. Så jeg var meget sådan: Nu skal du lige være lidt bedre til at komme videre. Det skal ikke tage dig ti år den her gang. Og hvis det gør, så skal du i det mindste bruge det til noget konstruktivt. Så skal du i hvert fald kunne lave nogle tunes på det«.
»Jeg skulle lige over det allermørkeste, før jeg kunne samle op på det kreativt. Men jeg er helt vildt stolt af, hvordan det er kommet med på pladen. Jeg synes virkelig, at jeg har formået at få mange vinkler og mange facetter af dating og breakup og sorg og håb og glæde med«.
Nedtur: Opportunisme i musikbranchen
»Der er en masse opportunist-typer derude, som lige pludselig er sådan: Nej, det er fedt, det du laver. Og man er sådan: Fair nok, men jeg er det samme menneske, som jeg var for fem år siden. Hvis du ikke syntes, jeg var interessant som sangskriver dengang, hvorfor synes du det så nu?«
»Jeg tror virkelig meget på den der med, at man investerer i mennesker. Så jeg har også mere lyst til at arbejde sammen med de mennesker, som har investeret i mig«.
Optur: Vinterhi i New York
»Jeg flyver til New York igen om et par uger, og så skal jeg bare lave en lasagne, som jeg kan spise med en ske, mens jeg binger en serie. Bare prøve at absorbere alt det, der er sket de sidste fem måneder med koncerter og crazy ting, og at jeg er lykkedes med at lave en ny plade, før jeg overhovedet har processeret den første«.
»Jeg fatter det sgu ikke helt. Hvem har skrevet de her sange? Hvornår er de blevet lavet? Det kan jeg ikke helt forstå«.