Selena Gomez’ ansigt blev det største meme til MTV Video Music Awards – og hun er alt andet end glad for det

Selena Gomez’ ansigt blev det største meme til MTV Video Music Awards – og hun er alt andet end glad for det
Selena Gomez. (Foto: PR)

»Jeg vil aldrig være et meme igen. Jeg vil hellere sidde stille end at blive ydmyget for at være mig selv«, skrev Selena Gomez i går i en story på Instagram.

Årsagen? Hendes ansigtsudtryk ved ugens MTV Video Music Awards er blevet et kæmpe meme, der har gået internettet rundt. Det melder Complex.

Nærmere bestemt hendes ansigtsudtryk, da Chris Brown og Chlöes nummer ‘How Does it Feel’ blev læst op som en af de nominerede i kategorien Bedste r’n’b-sang.

I videoen, som kan ses herunder, rynker Gomez meget tydeligt på næsen, mens kollegaernes sang spiller over højtalerne.

Et andet Selena Gomez-klip fra VMA-showet er også gået internettet rundt. Her holder hun sig for det ene øre, mens Olivia Rodrigo optræder.

Det kan dog, ifølge Complex, have noget at gøre med pyroteknikken på scenen – ikke hendes holdning til Rodrigos musik.

Mon ikke aftenen trods alt også endte med glæde for Selena Gomez. Hun vandt i hvert fald en pris i kategorien Bedste afrobeats sammen med Rema for deres sang ‘Calm Down’.

Se alle VMA-vinderne her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af