30. oktober 2014 (København)
Sidder i mit jetlag. Studie. Har jetlag. Er helt fucked med stress. Det var ellers gået fint, men nu er jeg ved at gå ud af mit gode skind. Tror lidt, det er efterdønningerne fra touren og hele SNL-fuck-up-tingen.
Nu skal jeg have indspillet nogle vokaler til ’Lean On’. Kan seriøst ikke arbejde mere på den sang. Så bliver jeg sindssyg. Puha, nu må jeg hellere komme i sving. Kys.
10. december 2014 (Mumbai)
I går ankom jeg til Mumbai sammen med Bjørn. Jeg skal skyde musikvideo med Major Lazer de næste to dage. Det er for vildt, og det er sygt fedt at være tilbage i i Indien. Nu på grund af business! Det er som at være på eventyr.
Min krop og mit hoved er trætte. Har brug for søvn. Min krop har stukket en del, og jeg lader mit hoved løbe afsted med mig. Jeg skal huske at slappe af. Især i skallen.
Og når det så er sagt, skal jeg også huske, at jeg vil til tops – jeg vil være verdensstjerne. Det kræver hårdt arbejde, men for at citere Jon Schumann: Stress er ikke det samme som travlhed. Jeg vil gerne ha’ travlt. Opleve verden – indtage lortet. Hvis jeg kan!
Jeg vil have mere!
At få et hit – et rigtigt fucking hit – er det sindssygeste, jeg nogensinde har prøvet.
Jeg husker drømmen om top 10’en på Billboard Hot 100. Da jeg så mit eget navn stå der, eksploderede mit hoved.
Derefter gik jeg så rundt inde i en drømmeverden. Men ude i den virkelige verden var jeg overvældet af stressende faktorer, stressende mennesker og stressende potentiale. For lige pludselig havde jeg alt potentiale i verden, både i andres øjne, men også i mine egne. Det var supernoia, det var superovervældende, og det var superfedt.
Jeg husker det kæmpe ekstravagante undertøjsmodeshow i Paris, hvor Major Lazer og jeg officielt skulle opføre sangen for første gang. Snoop Dogg dj’ede til efterfesten. Alle topmodeller gik catwalken. Sangen var kommet ud samme dag, og jeg var fløjet ind fra LA og havde menstruation.
Jeg kan huske, at Wes (Diplo, red.) sad i en stol til fitting på et hotelværelse og sagde: »Oh my god, ’Lean On’ is number 1 in Denmark«. Jeg kan huske, at jeg ikke rigtig fattede, hvad det betød. Men jeg havde det for sygt over, at BBC R1 havde gjort den til ’Track of the Week’.
Så var jeg tilbage i LA igen, og det væltede ind med forespørgsler og sessions, og min manager havde store, runde øjne. Jeg var vildt forvirret, men også sky high.
Jeg kan huske, at jeg ikke rigtig kunne tåle alkohol i den periode. Brækkede mig efter fester. Og jeg kan huske, at min kæreste på et tidspunkt sagde »at det altså er ret vildt, nu har ’Lean On’ ligget nr. 1 på den globale Spotify Chart i to måneder!« Jeg fattede ikke rigtig, hvad det betød.
Men noget, jeg fattede, hvad betød, var at se ’Mø’ i top 10’en på Billboard Hot 100-listen. Og noget, jeg fattede, var, da jeg optrådte med nummeret sammen med Major Lazer på Lowlands-festival sommeren 2015. Aldrig har jeg set så mange mennesker gå amok på tre minutter.
Der gik det op for mig, at jeg fucking havde skrevet et fucking hit, sunget et fucking hit. Et HIT. Jeg troede aldrig, jeg skulle lave et hit! Jeg troede aldrig, jeg skulle prøve noget så ubeskriveligt sjovt.
11. december 2014 (Mumbai)
Har en flere kilometer lang to-do-liste. Ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere det, for i stress-situationer, hvor man har meget at se til, er det vigtigste at kunne finde ud af at prioritere.
Her, hvor jeg er, lige nu på denne flyver, ville det være at få noget søvn, så jeg kan være så frisk som muligt til arbejdsdagen i Paris. Give min stemme ordentlig hvile inden opførelsen af ’Lean On’ med Major Lazer i fransk radio i morgen og tv-performance tirsdag.
By the way, er det helt fuldstændig vildt det, der sker lige nu. ’Lean On’ er blevet Major Lazers første single op til deres nye album, og sangen udkommer i morgen. Diplo og hele teamaet har været fucking fede.
Vi var til releasefest på deres nye tegneserie, hvor jeg mødte alle mulige seje folk, og så var jeg til Jack U 24-timers house party, hvor jeg sammen med Wes og Skrillex opførte sangen live for første gang!
Det er den sygeste drøm, der går i opfyldelse. Men det er godt nok også en presset tid. Har mange sessions i LA. Alt for mange sange i gang uden ende. Føler, jeg burde fokusere på at færdiggøre dem, vi har og tror på, i stedet for at tilføje flere til puljen.
Kom lige til at tænke på alle de ting, man ejer, som man smider væk – gode tusser, en cardigan, smykker osv. Det findes alt sammen et eller andet sted i verden. Bliver måske brugt eller er gemt væk, tabt for evigt et usynligt sted. ELSKER, når man så finder det.
‘Racing – Circles of Doubt, Squares of Light’ er ude nu gennem Gyldendal.