Både Lina Rafn og kaninkostumer passede perfekt ind i First Hates Store Vega-koncert
På Bogforum 2023 mindes jeg at støde på en poesibog, hvor First Hate havde gendigtet teksterne fra 2022-albummet ‘Cotton Candy’ til at være på dansk.
Det var en noget spøjs remediering. Bevares, de har skrevet nogle gode tekster gennem tiden, men det er altså i min optik fundamentalt for First Hates dna, at man kan danse til dem. Linjer som »Eating your spaghetti to forgetti your regretti« rammer altså hårdere, når man skråler med og svinger hofterne i en koncertsal omgivet af andre feststemte mennesker.
Poesien kom ikke rigtigt til sin ret, da jeg bladrede gennem bogen, men det gjorde den ubesværet fredag aften under First Hates koncert i Store Vega.
Al smerten i ‘In My Head’ ramte bare hårdere, når man kunne mærke beatet lige i kroppen, og når forsanger Anton Falck brugte de instrumentale passager på en koreografi, der lignede dans lige så meget, som det lignede en actionsekvens fra ‘Matrix’-filmene. Som om han manifesterede, at hans tankespind var lige så intenst, som når Neo skulle undgå et hav af flyvende patroner.
Anton Falck skruede aldrig ned for fysikaliteten, og som effekt deraf endte han med at svede i hele ansigtet, da koncerten nærmede sig slutningen. Jeg tror aldrig den vemodige ‘The One’ har ramt mit håbløse romantiker-hjerte lige så hårdt, som da jeg i Vega så Falcks skaldede hoved være sovset ind i svedpletter – mens man endda kunne høre hele salen indgå i fællessang og støtte fortælleren i sin hjertesorg.
Duoens anden halvdel, producer og dj Joakim Wei Bernild, gjorde også en solid indsats for, at man kunne føle sangene dybt inde i både sjæl og krop. Hans hædersindsatser tæller et tungt dub-breakdown på ‘Vampire Boi’ og et dunkelt, triphoppet lydbillede, der gav ‘Cowboys in the Tub’ lidt ekstra indlevelse – godt hjulpet på vej af lidt ‘Clint Eastwood’-klingende mundharmonika fra Falck. Så var det let at tilgive, at nummeret oprindeligt kom skidt fra start og derfor skulle tages om.
Stedvist gav Bernild den også som korsanger, før han under den sidste håndfuld numre blev erstattet af en gæstende Emma Acs. Bernilds stjernestund på vokalen var under en dejligt kaotisk passage fra broen på ‘Hearts’.
Bernild gav desuden et rapvers under ‘Cowboys’, da dj-duoen Mini Esco pludselig kom ind og overtog pulten med deres remix af sangen. Under rapverset var det tydeligt, at Bernild ikke har opbygget samme performer-talent som Falck, men det var alligevel et charmerende indslag, og Mini Escos hårdere technolyd gik rent ind.
Mini Esco var blot de første af en lang række gæster. Som sagt gav Emma Acs nogle flotte backingvokaler, der især løftede ‘What’s The Matter Boy’ og ‘The One’, og ligesom Mini Esco overtog Scandinavian Star for en stund dj-pulten til deres remix af ‘A Prayer for the Unemployed’, der gik fuldt ud kitschet eurodance med plads til alle de største følelser.
Når vi først har sagt eurodance, kommer vi nok ikke uden om, at aftenens helt store gæstestjerne var selveste Lina Rafn på ‘Rock Song’. Fuck, hun osede bare af coolness, og hun ejede fuldt ud scenen i den stund, hvor hun var der. Det var, som om lidt Infernal-camp blot gjorde First Hates univers endnu mere oprigtigt.
Jeg husker en First Hate-koncert på Roskilde Festival i 2016, hvor der måske gik lige lovlig pastelfarvet cheesyness i den. I Vega blev alt det kitschede derimod til en forstærkning af, hvor meget nerve, der bærer musikken. To dansere i kaninkostumer (dem fra coveret til ‘Down the Rabbit Hole’-ep’en) gæstede flere sange, og det gjorde kun bombasten mere allestedsnærværende.
First Hate er bedst, når de er, som de var i Store Vega. Ikke som en stilfærdigt følsom poesibog, ikke som en babyblå valentinskort-koncert, men som en kæmpemæssig fest, hvor kitsch aldrig skaber en ironisk distance til følelsesuniverset, men forstærker det.
Kort sagt:
First Hate bragte vellyd, performance-talent og et væld af gæstestjerner til en koncert, der fundamentalt var bygget op om en velfunderet forståelse af, hvad der gør deres følsomme, lidt campy electropop-univers så specielt.