»Rage! Will you rage?«, crooner en syntetisk autotune-røst over buzzende synths og dunkende trommelyde. Som en profet fra fremtiden messer stemmen: »I live in 2093«.
Stemmen tilhører Yeat, og sangen er ’2093’ fra rapperens nye album af samme navn. Vi befinder os i 2024, ikke i fremtiden. Men måske fremtidens popmusik kommer til at lyde sådan her?
Yeat er i hvert fald den store stjerne i en musikalsk bølge, der er skyllet ind over den amerikanske hiphopscene, og som nogle af tidens største mainstream-rappere også er hoppet med på. Det ser man for eksempel på Drakes ’For All the Dogs’-album fra sidste år, hvor nummeret ’IDGAF’ gæstet af netop Yeat er det mest streamede.
Bølgen går under navnet rage rap, og er en subgenre til trap. Ligesom så meget andet på musikscenen har rage rap vokset sig stort på internettet og TikTok. Et af de foretrukne diskussionsemner blandt fans af genren synes sjovt nok at være, hvem der opfandt rage rap. Var det Playboi Carti? Trippie Redd? SoFaygo? Eller en fjerde?
Sandheden er nok, at mange forskellige bølger og tendenser inden for nyere hiphop og pop til sammen har formet undergenren – og at nogle centrale figurerer på rapscenen har ført den videre ud i rampelyset.
De tidlige hovedværker
Rage rap har ikke ét klart startpunkt, men snarere et sammensurium af indflydelser.
Dog er der enighed om, hvor undergenrens navn stammer fra. Det er taget fra hittet ’Miss the Rage’ af Trippie Redd og Playboi Carti, der udkom i marts 2021, efter tidlige leaks af sangen var gået viralt på TikTok. Nummeret blev en del af Trippie Redd-albummet ’Trip at Knight’.
Et andet utvivlsomt, tidligt rage rap-hovedværk udkom et par måneder forinden, på juledag i 2020. Her landede Playboi Cartis omdiskuterede andet album, den distortede og punkede chok-udgivelse ’Whole Lotta Red’.
De to album giver et godt indtryk af rage-genrens grundlæggende lyd. Produktionerne kendetegnes typisk ved tykke, insisterende og buzzende bølger af EDM-klingende synths, som gentages igen og igen – tilsat de hårdtslående trommer og den dybe bas, man kender fra trap.
Man kan pege på hyperpop som mulig inspiration for det syntetiske udtryk. Futures dystopiske trapbangers fra ’DS2’, Kanye Wests voldsomme, elektroniske lyd på ’Yeezus’ og Chief Keefs autotune- og adlib-eksperimenter står også som tidlige inspirationskilder.
Rage rap-artisterne kommer tydeligvis fra (eller lader sig inspirere af) 2010’ernes SoundCloud-generation – den såkaldte mumble rap, hvor melodi og vibe vægter højere end dyb lyrik og forståelig udtale.
Selve rapleveringen er oftest energisk. Dog behøver rage rap, trods navnet, ikke at være vredt og aggressionsfyldt. Sangene kan også bare være melodiske og opstemte, som det for eksempel høres på førnævnte ’Miss the Rage’ og på SoFaygos tidlige rage-hit ’Off the Map’.
Moshpit-energi og TikTok-hits
Rage rappens punkede og rebelske udtryk en iboende tiltrækningskraft for en ung målgruppe af hiphopfans, som i øvrigt elsker at smadre sammen til koncerter. Dermed tager rage rap moshpit-arven videre fra SoundCloud-rap.
Mange tidlige rage rap-hits, herunder ’Miss the Rage’ og Yeats gennembrudssang ’Gët Busy’, gik viralt gennem TikTok. Det skyldes nok, at de hurtige, nogle gange småfjollede sange, hvori en autotunet-stemme gentager de samme ord igen og igen, passer virkelig godt til det korte og uhøjtidelige videoformat.
Netop scenestjernen Yeat har taget ragerap hele vejen til mainstreamen. Det tidlige hit ’Gët Busy’ viste, hvorfor han er så unik: Han formår i løbet af sangen at skifte fra en dyb mumlen til en lys sangstemme, og hans adlibs fungerer tit nærmest som et slags kor af autotune-stemmer.
Yeats ’2093’-album føles nu allerede som et nyt hovedværk inden for genren, fordi det skiller sig så meget ud.
Lydbilledet er fortsat fyldt med synths og syntetisk støj, men udtrykket er mindre simpelt, hidsigt og punket, mere komplekst, omskifteligt og atmosfærisk.
Både på albumcoveret og i musikvideoen til ’U Should Know’ optræder Yeat i et futuristisk og mørkt bymiljø, der ligner noget fra ’Blade Runner’. Hele pladen lyder som soundtracket til en science fiction-film med sin dystre og synthmættede stemning.
Hvor er rage rap på vej hen?
Stjernen Yeat er muligvis i gang med at skubbe genren i en ny, mere atmosfærisk retning. Hvem præger ellers scenen?
Carti vil nok pege på tre navne, som er tilknyttet hans eget pladeselskab, Opium: Ken Carson, Destroy Lonely og duoen Homixide Gang. De har et stort publikum, der elsker deres rene rage rap, men de har måske ikke ligefrem vist sig som nytænkere af genren (endnu).
Så er der flere visioner i en fyr som unge Nettspend.
Teenagerapperen, der begyndte at udgive musik sidste år, trækker genren i en endnu mere glitchet, syntetisk og ustyrlig retning end hidtil set med smadrede beats tilsat kattelyde.
På en sang som ’We Not Like You’ er hans autotunede rapflow så hurtigt, at det nærmest ikke ligger på beatet, men bare lever sit eget liv.
Den cirka 10 år ældre producer-rapper Icytwat har også lige udgivet et frisk pust af en ep inden for genren: ’Magic as Usual’. Her lyder beatsne også syntetiske og distortede, men på en helt tynd og glas-agtig måde, som om de er lige ved at splintres. Der er skruet lidt ned for bassen og op for de små detaljer i lydbilledet – gyserfilms-orgel, klokkespil og G-funk-synths.
Et andet interessant navn på rage rap-scenen er Fijimacintosh, som netop har udgivet to distortede, fandenivoldske singler med SoundCloud-rapikonet Matt Ox.
Fijimacintosh’ autotune-vokal skifter mellem yderligheder fra sang til sang. På et viltert nummer som ’Radio Head’ er hans rapstemme skruet helt op til det babystemme-leje, Playboi Carti tidligere har chokeret sine fans med. På det mere langsomme nummer ’PMW’ synger han med både dyb og skinger røst.
Og så er der OsamaSon, der står for nogle meget uregerlige, meget korte sange. Hans største hit, ’X & Sex’, varer blot 57 sekunder og byder på et fuldstændigt smadret synth-beat, som får det til at lyde, som om éns hovedtelefoner er gået i stykker.
Rage rap er også begyndt at brede sig til ikke-engelsksprogede rapscener.
Der findes for eksempel en række japanske rage-rappere som Only U, Hezron, LEX og TOFU. Og tyske Ufo361 hitter for tiden med sangen ’Rick Owens’, der er gæstet af amerikanske Ken Karson. To andre Rage rap-artister, amerikanske Destroy Lonely og britiske Lancey Foux, medvirker også på tyskerens nye album.
Der er endnu ikke dukket et nyt talent op, som er kommet tæt på Yeats popularitet. Måske vil et helt nyt navn inden for genren ramme lignende viralitet ud af det blå.
Alternativt vil genren med tiden blive mere undergrund. Glitchede eksperimenter fra folk som Nettspend, Icytwat, Fijimacintosh og OsamaSon tiltaler i hvert fald nok mest den hardcore rage rap-niche snarere end det helt brede hiphoppublikum. Til gengæld kan de sammen med andre talenter fra undergrunden måske skubbe rage rap i nye, spændende retninger.