ANBEFALING. Det er ikke, fordi Zar Paulo-medlemmerne mangler noget at rive i.
Da jeg sidste år interviewede de fem efterskolevenner om debutalbummet ’Elendig software’, snakkede vi blandt andet om, hvor svært det er at balancere fuldtidsstudiet med musikken.
Som regel går det hårdest ud over studiet, forklarede de. Man har ikke tid til at læse lektier, når man samtidig turnerer landet tyndt og vistnok også er i gang med at skrive nyt materiale.
Men nu er studiet for Emil Vammens vedkommende tilsyneladende rykket endnu længere ned på prioriteringslisten.
I fredags lancerede frontmanden nemlig et nyt sideprojekt med sangskriveren og produceren Mads Morville, og i samme omvæltning udgav duoen også deres debutalbum, ’Plads til hinanden’.
Sammen går de to kammerater oplagt nok under navnet Fritid, og lyden kan opsummeres som en skævere, mere elektronisk udgave af Zar Paulo.
Det giver da også meget god mening, når man tænker på, hvordan de ni numre er blevet til.
Ubrugeligt skrammel
Vammen har måske ikke tilbragt meget tid på konservatoriet den seneste tid, men han har alligevel været der nok til at rende på Morville.
I en pressemeddelelse forklares det nemlig, at det var her, de to mødte hinanden, og at de sidenhen til en »kogt kælderkoncert« på en højskole i Vejle indgik et pinky-promise om at lave et album sammen.
Præmissen var sådan set meget simpel: De ville skabe ny musik ud af hinandens kasserede lyd- og tekstmateriale, som de hver for sig ikke kunne høre som andet end ubrugeligt skrammel.
’Plads til hinanden’ er med andre ord en sammensmeltning af de to studiekammeraters mest gakkede idéer, og mens Morville endnu er et relativt ubeskrevet blad i dansk musik, er det ikke svært at høre, hvilket band duoens anden halvdel stammer fra.
Også i denne konstellation indtager Vammen rollen som forsanger, og selvom han i løbet af albummet indhylles i vocoder og alskens andre effekter, er hans stemme aldrig til at tage fejl af.
På åbningsnummeret ’Åbner’ (endnu en oplagt titel!) får vi endda de samme »åh-håh«-adlibs som på Zar Paulo-balladen ’Et par øjne’.
I den forstand minder albummet mig en smule om The Postal Services ‘Give Up’ – Death Cab for Cutie-forsangeren Ben Gibbards eget lille sidespring, hvor han i selskab med produceren Jimmy Tamborello også udforskede en mere elektronisk side af rockmusikken.
Allertydeligst bliver lighederne på ’Fremskridt’ – albummets mest oplagte ørehænger og nok det nummer, der egner sig bedst til den hoppedans, Vammen har for vane at kommandere til moderbandets liveshows.
Hvis det her rent faktisk er en af Zar Paulo-frontmandens skrottede idéer, kunne en alternativ version måske endda have fundet vej til den anden, mere nuancerede halvdel af ‘Elendig software’.
Man fatter i hvert fald ikke, hvorfor sangen i sin tid røg i skraldespanden. Jeg har sunget omkvædet i dagevis.
Kreativt frirum
Men ‘Plads til hinanden’ byder også på ting, du næppe kommer til at opleve på et Zar Paulo-album, og man må gå ud fra, at det er Morvilles fortjeneste.
På ‘FRS’ svæver Vammens vokal rundt over en underspillet, nærmest ambient produktion, og omvendt er der i slutningen af den næsten syv minutter lange ‘Blomsterbed’ dømt rendyrket rave-stemning.
Desuden fortjener den dunkende ‘Autencitetsbegreb’ at blive fremhævet som et højdepunkt. Det lyder jo som et LCD Soundsystem-nummer!
Hele albummet udspiller sig netop i dette kreative frirum, hvor Vammens popsensibilitet konstant konkurrerer med Morvilles mere idiosynkratiske produktioner. Det er legepladsen, du ikke vil hjem fra.
I føromtalte pressemeddelelse formulerer Morville det således:
»Vi taler tit om, at Fritid er det mest poppede, jeg nogensinde har lavet, hvorimod det for Emil er det mest eksperimenterende, han nogensinde har lavet. Det er der supermeget energi i«.
Vammen har næppe mere plads i kalenderen, hvis han altså stadig håber på at gennemføre sin uddannelse. Men jeg krydser alligevel fingre for, at vi ikke har set det sidste til Fritid.
For det her album er alt andet end ubrugeligt skrammel.
‘Plads til hinanden’ er ude nu.