Noah Carter lignede en, der var blevet tvunget til at optræde på Spot Festival
»Oliver tvang mig til at lave et album på dansk«, sagde Noah Carter med en jokende tone fra Musikhusets Store Sal med reference til vennen Kesi under sin første dansksprogede koncert nogensinde.
»Men nu er vi her, det er fucking Noahs ark«, sagde han derefter med stolthed i stemmen, mens et hujende publikum svarede igen.
Carter optrådte da også som en, der var blevet tvunget til det. Enten det eller som en, der ikke har den store live-erfaring – og trods ti år på den danske musikscene er Carters koncertportfolio faktisk også meget spinkel.
Kender du det der, hvor en rapper ikke helt rapper en linje til ende under en koncert, men der så heldigvis enten er en hypeman eller et båndet vokalspor, der redder dem? Det gjorde Carter rigtig ofte – udover at der bare ikke var noget vokalspor eller nogen hypeman.
Linjer som »Maske på som 2010, isoleret ligesom Rockwool« blev derfor til »Maske på som 2010, isoleret ligesom … «. Carters kløgtige lyrik faldt flere steder til jorden for et ellers energisk publikum.
Carter udstrålede heller ikke ligefrem spilleglæde eller entusiasme. Den eneste måde, han engagerede sig med de fremmødte under numrene var at ændre på sine sangtekster, så han namedroppede Spot Festival og dermed implicit sit publikum: »Du ska’ være stolt af dig sеlv« blev eksempelvis til »Hey Spot, I skal være stolte af jer selv«.
Det er et fint trick, men han overspillede det ene kort. Han gjorde det både under ‘Ku ha været outroen’, ‘Kom & gik’ og ‘Livsnyder’.
Ikke at det ville have gjort noget, hvis hans optræden generelt var mere elektrisk. Men når Carter rappede, bestod hans scenetilstedeværelse af at gå rappende over i højre side af scenen – og så gå rappende over i venstre side af scenen – og så tilbage til højre side af scenen – og tilbage igen indtil sangen stoppede. Det blev hurtigt lidt kedeligt at se på.
Alle koncertens tre gæsteoptrædende stjal til gengæld spotlightet. Kesi var i sit mere rolige hjørne, men alligevel var han i konstant kontakt med publikum og forstod at nå ud til selv de bageste rækker.
Mas var brandvarm og rappede med uforfalsket intensitet – desværre lignede det, at der var problemer med hans in-ears, hvilket gik ud over et par af linjerne, men generelt var han tjekket. Og da Benny Jamz kom til afslutteren ‘Ousside’, var han et så charmerende energibundt, at selv Carter blev smittet en smule – der var i hvert fald lidt hopla i ham her.
Ellers blev koncerten primært holdt i live af hofproducer Adam Hillebrandt med et stort elektronisk setup – hans beats lød forrygende hele showet igennem. De skulle bare have en hovedperson, der holdt samme høje niveau.
Kort sagt:
Noah Carter jokede om at være blevet tvunget til at rappe på dansk, og han lignede også en, der var blevet tvunget til at optræde på Spot Festival. Til gengæld bød showet på veloplagte gæster og konsekvent vellyd fra Adam Hillebrandt.