Der er især to gode grunde til, Pulp er et must-see på NorthSide i aften: ’Different Class’ og ’This Is Hardcore’.
Selvom Sheffield-sekstetten har andre (glimrende) udgivelser i diskografien, er det de to album, som man nu på afstand kan betragte som hovedværkerne, og som stadig stråler med en funklende glans.
Pulp har en broget historie med mange udskiftninger og slog først igennem efter mere end 15 år, men i denne artikel stiller vi skarpt på perioden 1995-1998, hvor netop ‘Different Class’ og ‘This is Hardcore’ udkom. Det er nemlig i høj grad de to album, der danner grundlaget for bandets comeback, og de er en central årsag til, at Pulp er blandt hovednavnene på årets NorthSide, hvor de i aften giver deres første danske koncert i 26 år.
At de også er et yderst fortryllende liveband, kommer vi til. Men vi starter – meget apropos den aktuelle sæson – på en af verdens mest ikoniske festivalscener.
Massivt momentum
Alt var timet til perfektion, da Pulp indtog Glastonbury Festivals hovedscene, Pyramid Stage, i juni 1995. ‘Common People’, førstesinglen fra det kommende album, var udkommet måneden forinden og lå nu som #2 på UK Singles Chart. (Der er bare noget med sommerens store hit og et festivalpublikum, som altid vil fungere.)
Sekstetten fra Sheffield havde således et massivt momentum, hvilket også afspejlede sig i koncerten, som blev karrieredefinerende for Pulp og stadig er et ret vildt koncertøjeblik at gense.
Året før havde Pulp med albummet ‘His ‘n’ Hers’ fået den første forsmag på, hvad der var i vente. 1994 var det første store år for britpop-scenen med Blurs ‘Parklife’, Suedes ‘Dog Man Star’ og Oasis’ ‘Definitely Maybe’, så Pulp blev også en naturlig del af tidsånden og kom ligeledes i søgelyset med det store fokus på engelsk musik igen efter en række år med grunge fra USA.
Det var, som om både den kulørte presse og landets musikjournalister havde indgået aftale om omtale, for opmærksomhed fik de nye bands i en sådan grad, at pladeselskaberne spillede med og timede singleudgivelser med Oasis og Blur til release samme dag som en markedsføringsstrategi i ‘The Battle of Britpop’.
Pulp koncentrerede sig i stedet om at færdiggøre ‘Different Class’, der udkom i oktober 1995. Mesterværket, hvor deres format cementeres på et originalt fundament af kitchede keyboards og glamrock-guitarer og med Jarvis Cocker i storform som skarp lyriker, der både sætter sig i scene som antihelten i ‘Disco 2000’ og beskriver et kærlighedsløst forhold fra en kvindes perspektiv i ‘Live Bed Show’: »She doesn’t want to stay in bed / Cause it’s changed from something comfortable to something else instead«.
Selvom Pulp holdt sig fra medieskandaler, var der en famøs episode ved Brit Awards i 1996, hvor Jarvis Cocker stod for et regulært ‘Kanye vs. Taylor’-moment, da han crashede scenen, mens Michael Jackson fremførte ‘Earth Song’. Cocker fandt popkongens opulente og selvforherligende optræden (med tilbedende børn på scenen) usmagelig. En begivenhed, som den engelske presse labbede i sig, og som bidrog til endnu mere fokus på Pulp og nærmest gjorde Cocker til nationalhelt.
Men frontmandens adfærd ved Brit Awards var måske også et udslag af, at tingene var ved at løbe løbsk, og at berømmelsen kom med en pris. I 1997 forlod guitaristen og violinisten Russell Senior bandet, og Cocker havde selv udviklet et kokainmisbrug, som betød, at arbejdet med den stærkt imødesete opfølger til ‘Different Class’ tog over et år.
Berømmelsens bagside
‘This is Hardcore’ udkom i marts 1998, og det var da også et noget anderledes Pulp, publikum blev mødt med. Stort set støvsuget for umiddelbare popmelodier og catchy synth-hooks, men stadig med Cockers skarpe bid som tekstforfatter som en definerende markør.
Albummet er en flot eksekveret opvisning i berømmelsens bagside, hvor Pulps tidligere greb om synthpop og glamrock viger for orkestrale arrangementer og mere atmosfæriske forløb.
Selvom vi ikke trakteres med bangers a la ‘Common People’ og ‘Disco 2000’, er der absolut stort melodisk pay-off i de dramatiske og storladne ‘The Fear’ (med den sigende linje »This is the sound of someone losing the plot / Making out that they’re ok when they’re not«) og ‘Help the Aged’, samt i mere afdæmpede momenter som ‘Dishes’, hvor Cocker sætter de seneste års mediefokus i relief og maner til besindelse med vanligt lyrisk finesse: »I am not Jesus, though I have the same initals / I’m the man who stays home and does the dishes«.
Det er også værd at have in mente, at albummet udkom på et tidspunkt, hvor britpop-scenen ikke var dominerende længere. Radiohead havde med ‘OK Computer’ vist en ny retning for rockmusikken, der kom til at danne præcedens i årene fremefter, ligesom The Prodigy, The Chemical Brothers og Massive Attack havde udstukket en skarp kurs for elektronisk musik.
Oasis’ tredje album, ‘Be Here Now’, var en kunstnerisk skuffelse, og med deres selvbetitlede album havde Blur lavet en plade, som med inspiration fra den amerikanske slackerscene nærmest var demonstrativt anti-Cool Britannia. Derfor var det ret godt set af Cocker og co. at slå en anderledes tone an på ‘This Is Hardcore’, som retrospektivt nu kan betragtes som fuldt ud værende på højde med ‘Different Class’.
Og så er der det med Pulp som liveband. Jeg har selv oplevet bandet to gange, og særligt koncerten i Hyde Park ved bandets første comeback i sommeren 2011 står stadig blandt mine absolut fedeste og stærkeste liveoplevelser.
Bandet var selvfølgelig (næsten) på hjemmebane, og stemningen var mildest talt sitrende inden koncertstart, men Pulp spillede altså også med en veloplagt energi og fokuseret nærvær, som smagte af alt andet end et band, som lige skulle indkassere på en genforeningsturné. Jarvis Cocker var snakkesalig og imødekommende, og sætlisten var en sand tour de force, der havde til hensigt at forene folk i sing-alongs. Leveret af et band, der stadig har relevans, selvom de »kun« turnerer med bagkataloget i bagagen.
Den energi, jeg oplevede i Hyde Park, er forhåbentligt den samme, som Pulp tager med til NorthSide. Deres seneste koncerter tyder i hvert fald på det, og at vurdere ud fra koncerten i Amsterdam er der helt sikkert en stor aften i vente i Aarhus.
Pulp spiller i aften klokken 23.25 på NorthSides Astra-scene.