Jeg husker tydeligt det pirrende opslag på Airs sociale platforme, som dukkede op i mit newsfeed en fredag tilbage i marts.
Der stod blot »Copenhague 10/8/24«. Og så kunne vi fans ellers bruge weekenden på at spekulere på, hvor Jean-Benoit Dunckel og Nicolas Godin mon skulle give koncert.
Sikkert og vist var det, at den danske hovedstad var blevet begunstiget med en koncert som led i den igangværende turné, hvor Air opfører hele deres ikoniske debutalbum, ‘Moon Safari’ fra 1998. Det fremgik også af grafikken til koncertannonceringen, der imiterede den karakteristiske font og farverne på albumcoveret.
Om mandagen blev det så annonceret, at koncerten ville finde sted på Syd For Solen. Et glimrende valg, da både festivalens profil og det faktum, at den finder sted i naturskønne omgivelser – i år er festivalen rykket fra Søndermarken til Valbyparken – harmonerer helt perfekt med den franske duos raffinerede og særegne sound.
Og det er en sound, som mere end et kvart århundrede senere netop stadig lyder særegen, dragende og ikke som noget andet.
Lyden af fremtiden
Jeg var teenager, da ‘Moon Safari’ udkom, og selvom jeg havde nogenlunde styr på de store træk i pop- og rockhistorien, havde jeg ikke helt udviklet et sprog, som kunne forklare, hvad der foregik på denne nye franske plade, som blev hypet i de udenlandske musikmagasiner, jeg købte i DSB-kiosken på banegården i Kolding.
Men dybt grebet og fascineret blev jeg godt nok, da jeg efter netop en shoppingtur på stationen svingede forbi Stereo Studio og købte cd’en og hjemme på teenageværelset lod mig forføre af universet.
Dette var noget helt nyt og alligevel genkendeligt, og i de to banale aspekter finder man årsagen til, hvorfor ‘Moon Safari’ stadig holder, og hvorfor det giver totalt mening at booke Air som festivalhovednavn i 2024.
Det, som Dunckel og Godin nemlig gør så uovertruffent på debutalbummet, er at skabe et værk, der på forunderlig vis lyder af fremtiden, selvom duoen i store træk anvender instrumenter fra og har hentet inspiration i fortiden. Det er et album, der absolut har stood the test of time, så man i dag med rette kan kalde ‘Moon Safari’ for en klassiker i musikhistorien.
Modsat deres landsmænd i Daft Punk, som albumdebuterede året før med ‘Homework’, anvender Dunckel og Godin hovedsagligt instrumenter af ældre salgsdato som Rhodes- og Wurlitzer-elpiano samt analoge synthesizere som MiniMoog, Korg MS-20 og Solina String Ensemble.
Brugen af det elektroniske isenkram piftes yderligere op, når det musikalske makkerpar maskerer deres sangstemmer med brugen af vocoder i numre som ‘Kelly Watch the Stars’, ‘Remember’ og ‘New Star in the Sky’. Hvilket er en medvirkende faktor for albummets futuristiske aura, og hvorfor Air fik betegnelsen ‘space pop’.
Selvom der altså virkelig er kræset om lydbilledet, har Air samtidig hele tiden den stærke melodi for øje. Det er særligt de to numre ‘All I Need’ og ‘You Make It Easy’, hvor amerikanske Beth Hirsch er gæstevokalist, solide eksempler på. Det er også med til at give ‘Moon Safari’ en tidløs karakter, de mange elektroniske lag til trods, og jeg krydser virkelig fingre for, at Hirsch er med på Syd For Solen.
Deres helt egen legeplads
Den kompositoriske styrke finder man ligeledes i de raffinerede musikalske arrangementer. Jeg vil til enhver tid proklamere, at åbningsnummeret ‘La femme d’argent’ kan bryste sig af at have en af verdens fedeste baslinjer.
Og så er der den nostalgiske varme, man ligeledes stifter bekendtskab med på albummet. Med sine bløde blæsere og sofistikerede strygere smager ‘Ce matin la’ af vaskeægte 60’er-easy listening i ånden af Burt Bacharach og Henry Mancini, men de markerede anslag af wah-wah-guitar og diskrete synths er medvirkende faktorer, der får nummeret til ikke bare at være en hyggelig pastiche på noget, der var engang.
Både da Air blev annonceret til årets Syd For Solen-program og i forbindelse med denne artikel, har jeg igen fordybet mig i det 26 år gamle debutalbum. Og ligesom dengang på mit ungdomsværelse i Kolding er det en fornøjelse atter at drage på månesafari i min lejlighed på Nørrebro.
Meget har ændret sig i musikverdenen, siden albummet udkom i 1998, men hvor man har kunnet høre andre genrer fra årtiet – heriblandt grunge, britpop og neo-soul – genfortolket hos nyere kunstnere, er der ingen, som har forsøgt at gøre Air kunsten efter.
Det er, som om Jean-Benoit Dunckel og Nicolas Godin har haft deres eget lille hjørne, hvor de har kultiveret deres originale og dragende space pop. Deres helt egen musikalske legeplads, hvorfra de altså skabte et mesterværk i første hug.
Og det er lige præcis den musikalske legeplads, vi i weekenden bliver inviteret ind på.
Air spiller hele ‘Moon Safari’ på Syd For Solen lørdag den 10. august.