Roskilde Festival: Hvor var den usvigelige coolness, som Molina er kendt for?

Roskilde Festival: Hvor var den usvigelige coolness, som Molina er kendt for?
Molina på Roskilde Festival. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

KONCERT. Dansk-chilenske Molina er en del af paradokset, som er Københavns eksperimenterende indiepopscene. Herhjemme er hun og musikkollegaer som ML Buch, Erika de Casier, Astrid Sonne, Snuggle og Smerz relativt smalle navne.

Men i udlandet er deres nichepublikum langt større. Og toneangivende internationale medier hyper og roser dem for deres cool og nedbarberede popeksperimenter.

Cool og nedbarberet var også Molinas debutalbum fra sidste år, ’When You Wake Up’, som gav afkald på hendes tidligere 80’er-dreampop til fordel for et mere døsigt og shoegaze-rocket udtryk.

Roskilde Festival stod det fra start klart, at koncerten ville blive lige så minimalistisk.

Sortklædte Molina tog stilfærdigt plads ved sin pult med MacBook og synths og fik selskab af to musikere fra den københavnske undergrund, guitarist Troels Damgaard-Christensen (Collider) og trommeslager Bene Pierleoni (Baby in Vain). Sådan forblev trioopstillingen gennem alle 45 minutter, med undtagelse af et par ganske korte gåture ud til midten af scenen fra Molinas side.

Molina på Roskilde Festival. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

Desværre fremstod sangene ikke nær så skarpe og overbevisende som på pladen. Koncerten blev skudt i gang med tunge guitarriffs, repetitive synthbølger og Molinas døsige, bevidst monotone vokal. Hendes stemme vibrerede en kende usikkert over det skramlede underlæg, måske på grund af nervøsitet.

Man savnede den usvigelige coolness, som Molina og resten af københavnerbølgen er blevet internationalt kendt for. Det simple setup og den sparsomme publikumskontakt gav hurtigt bagslag. Det blev simpelthen kedeligt.

Visuelt gav den indadvendte trio os præcis det samme at se på under hele koncerten. Selv på lidt mere uptempo numre som ’Scorpio’ og ’Organs’.

Den største wow-effekt kom cirka halvvejs, da Molina pludselig hev en panfløjte frem for at spille nogle anderledes lyse toner oven på den mørke, rumlende rockbund. Et kitschet og forfriskende indslag, som den ensformige koncert gerne måtte have haft mange flere af.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.

Molina. Koncert. Roskilde Festival, Gaia.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af