Roskilde Festival: Palæstinensiske Saint Levants protest var en kaotisk fest

KONCERT. Saint Levants koncert åbnede med en mellemøstligt klingende udgave af 20th Century Fox-kendingsmelodien, der flød over i den heftige ‘Daloona’ med mange lag af percussion og insisterende strygere.
Så var vi ligesom i gang med en koncert, der spændte over både r’n’b, rap og pop – og nordafrikanske og arabiske lyduniverser.
Palæstinensiske Saint Levant fungerede bedst med speederen i bund – når det karismatiske band buldrede derudaf, han hoppede frem og tilbage over scenen, og de høje arabiske melodier og dunkende trommerytmer fik plads.

Den første halve time var i store dele en virkelig charmerende fest, Saint Levant fik også lige smooth talket sig ind på pladsen med sit gennembrudshit, den r’n’b-klingende ‘Very Few Friends’, som han nærmest croonede sig igennem og krydrede med en lille saxofonsolo. Det var lige før, der blev vådt på jorden foran Eos.
Saint Levant er en ægte global stjerne, og selvom han i dag bor i Los Angeles, er der ingen tvivl om, at hans åndelige hjem er Palæstina. Det fyldte naturligvis også. Halvvejs i koncerten, efter den discoinfuserede ‘Exile’, foldede nogen i publikum et kæmpe Palæstina-flag ud over en stor del af de fremmødte.
En rørt Saint Levant fortalte om sorgen i at være i eksil, om at føle sig “fanget” i vesten. »Men i dag føler jeg mig hjemme«, afsluttede han.

Jeg spottede flere i publikum knibe en tåre. Efter en afmålt og kontrolleret version af ‘Deira’, udviklede koncerten sig til en form for kontrolleret kaos. Bandet forlod deres pladser, koncerten blev til et hektisk dj-sæt, og nogle stakkels hvide plastikstole blev kylet ned i scenegulvet i en skør energiudladning.
Det var et herligt rod, og det virkede lidt som om, at Saint Levants måde at protestere på var at holde en kæmpe, livsbekræftende fest.
»Our existence is resistance«, som han sagde.
Til sidst vendte bandet heldigvis tilbage til deres instrumenter og spillede en højenergisk verson af ‘Kalamantina’. Dermed forlod de os som de startede: drøncharmerende og med fuld fart på.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.