Jane’s Addiction fortsætter uden forsanger efter voldsepisode

Jane’s Addiction fortsætter uden forsanger efter voldsepisode
Jane's Addiction i Irland. (Foto: Photo by Kieran Frost/Redferns)

»Der er ingen chance for, at bandet nogensinde spiller sammen igen«.

Det udtalte Jane’s Addiction-guitarist Dave Navarro tilbage i maj, efter det gendannede ikoniske rockband sidste år valgte at aflyse resten af deres turné. Årsagen var som bekendt, at forsanger Perry Farrell havde udsat Navarro for et fysisk angreb på scenen til en koncert i Boston.

Nu er bandet alligevel samlet igen, ganske vist uden Farrell. Det skriver NME.

Den seneste uges tid har Navarro og de to øvrige bandmedlemmer Eric Avery og Stephen Perkins således teaset på Instagram, at de arbejder på ny musik.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Navarro har delt et billede fra studiet, hvor han, Avery og Perkins er sammen med producer Robert Adam Stevenson. Og Avery har delt en videooptagelse med en instrumental lydbid og teksten: »The boys…«.

Trioen sagsøgte i sidste måned den tidligere forsanger for overfald, vold, forsætlig følelsesmæssig skade, uagtsomhed, brud på tillidsforpligtelse og kontraktbrud. Bandmedlemmerne hævdede desuden, at de har mistet over 10 millioner dollars som følge af aflysningen af turnéen og andre bandaktiviteter, herunder planerne om et nyt album.

Det tyder på, at sidstnævnte nu måske kan være på vej alligevel. Hvorvidt den nye musik skal forblive uden vokalist, eller om de finder en afløser for Farrell, vides ikke.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af