Tobias Rahims store koncert lugtede af genbrug – men i momenter viste han en ny side frem
KONCERT. Jeg har denne sommer oplevet Tobias Rahim live to gange. Begge på danske festivaler, begge fine koncerter, der mindede meget om hinanden.
Og det var helt okay, for på en festivaltour er det forventeligt, at showet er det samme.
Men når man afholder karrierens største soloshow med billetpriser over 600 kroner, må man som publikum forvente noget andet og mere. Noget, hvor forskellen på festivalgæster og fans anerkendes med en ekstra indsats.
Derfor var mine forventninger høje, da Rahim skulle indtage Copenhells betonarena på Refshaleøen, som på bedste festivalmanér havde fået forskelligt farvede barer, uendeligt lange toiletkøer og først nu, fem timer efter pladsens åbning, virkede fyldt.
Men så skete det; mundharmonikaintroen fra ’Jylland’ flød ud over crowdet, der fik øje på deres supermand blandt dem. Som altid denne sommer iført en nok ikke så skudsikker vest, der i dagens anledning havde fået glimmer.
Derudover var alt som for både to og tolvuger siden (på henholdsvis Suset og Heartland). Showet var simpelthen det samme, på trods af garanti for »en oplevelse, man sent vil glemme«.
Men imens band, sætliste og endda talestykker om både USA og ensomhed var genbrug, viste Rahim faktisk også en ny side frem.
Tobias Rahim er coolheden selv, kendetegnet ved en udtryksløs, stoisk ro, men flere gange kunne han ikke holde et smil så stort, at øjnene var milimeter fra nærkontakt med mundvigene, tilbage. I de momenter mærkede jeg ham på en måde, jeg ikke har prøvet før.
Det første af slagsen var ’Mucki Bar’ indledt med et a capella-stykke, som klædeligt viste lidt vokal entusiasme og musikalsk eventyrlyst fra Rahim, der ellers kan have tendens til at virke indstuderet.
Siden ’Vi 1’, hvor han dirigerede fællessangen, inden den store krop blev så fyldt af begejstring, at han som ét stort smil begyndte at småhoppe rundt på scenen. Det klæder selv den sejeste superstjerne at være overvældet.
Velkendte kartotekklassikere som ’Jesus’ og ’Når mænd græder’ fremstod til gengæld alt for rutineagtige. Publikum sang med, men Rahim selv lignede ikke én, der syntes, det var uforglemmelige øjeblikke. Var de mest på sætlisten af pligt?
Begge numre har en central plads i hans historie og karriere, men den inderlige oprigtighed fes faktisk ud af ballonen – og tog momentum med sig.
Besøg fra Mille og Delara på de nye singler ’Ingen Yin uden Yang’ og ’Tæt på’ emmede af, at han var blevet påduttet de to features, som han totalt overtrumfede i både tilstedeværelse og vokal. Det kræver en utrolig energi at matche Rahims fremtræden, og de to gæster virkede overflødige.
Der var altså flere udsving, end en hitparade af Rahims kaliber bør have, og Marwans lynende larmerap på ’Karavanen’ samt den malplacerede, trance-klingende ’Toget’ tilføjede yderligere bump på vejen.
Modsat var et selvsikkert visit fra Lamin på ’Den værste’ og en skarp, basrullende variant af ’Regntid’ badet i køligt blåt blinklys med til at holde ham flydende.
Efter et langt indløb toppede hjertevarmen på Generation Z’ernes ’Mona, Mona, Mona’, ’Flyvende Faduma’, hvor den forfjamskede femteklasseknægt, som selv supermand rummer, tittede smågrinende frem.
En anden aktør, der er garant for smil og grin, er Icekiid, der dukkede op til det stensikre, festlige højdepunkt ’Dark Room’, hvorimod Andreas Odbjerg skuffende udeblev på ’Stor mand’, der uomtvisteligt er det generational hit, som om 10, 20, 30 år stadig vil stå tilbage.
Det samme vil Rahims store smil fra en kæmpekoncert, som ellers undervældende var lidt af et genbrugsshow.
Selvom aftenen hverken bød på et væld af nye sange (faktisk kun én), overraskende gæster eller vilde liveversioner, formåede Rahim at vise, frem for bare at sige, at der er et ægte menneske inde bag facaden. Og dét vil jeg ikke glemme lige foreløbig.
Kort sagt:
Tobias Rahims kæmpekoncert bar præg af genbrug fra sommerens festivalshows og savnede derfor både ambition og mod. Som performer var han okay, men som menneske formåede han at vise en ny side af sig selv, som klædte ham og vil stå tilbage fra en ellers rutinepræget koncert.