Det var svært ikke at blive overvældet, da det stod klart, hvor meget Tessas Royal Arena-koncert betød
KONCERT. Jeg havde forventet mange ting af Tessas koncert i Royal Arena, men at jeg ville tilbringe så stor en del af den med tårer i øjnene, kom alligevel bag på mig.
Første gang endda blot få minutter inde i koncerten: »Det her er historisk«, sagde Tessa grædefærdig, da publikums størrelse for alvor gik op for hende. Historisk, ikke blot for hende selv og for den generation af utilpassede og uregerlige unge, hun er talerør for, men for dansk musik. Aldrig før har en kvindelig dansk rapper spillet så stor en koncert.
Det var usandsynligt svært ikke at blive grebet af øjeblikkets vægt, da hun lidt efter dedikerede fanhymnen ’Sjakalina’ – et navn, hendes fans har taget til sig som et adelsmærke – til dem, der har gjort øjeblikket muligt.
Og da halvdelen af arenaen lidt senere kvitterede for hengivenheden ved at vifte med røde, udprintede hjerter med påskriften »Se dig nu! Vi er så stolte af dig« under ’Bål’ – en sang om at gå »fra underdog til direktør« – var der dømt gåsehud ud over alle grænser.
»Tak for at gøre det her til et trygt rum at være i«, sagde hun på et tidspunkt. Tessa beskriver ganske vist sig selv som »sexolog«, men hendes koncert i Royal Arena var gruppeterapi for godt 15.000 mennesker, der hver og én lod til at have brug for det. To timers ren katarsis.
Allermest følelsesmæssigt potent var balladen ’Engletårer’, der i hjerteskærende, hårrejsende detaljer beskriver de seksuelle overgreb, hun blev udsat for i sin ungdom, og hvor Søs Fenger dukkede op i omkvædet med en stemme, der inkarnerede varm, nærmest moderlig omsorgsfuldhed.
I et øjeblik lod det til, at Tessa var for overvældet af følelser til at fremføre den rædselsvækkende tekst og i stedet ville overlade den til backingtracket. Men så tog fanden ved hende, og hun leverede den i et skingert, nærmest råbende toneleje, jeg ikke kan huske nogensinde før at have hørt fra den ellers så kølige og tilbagelænede rapper.
Naturligvis var koncerten ikke ren og skær følelsesmæssige eksorcisme. Den var også et iskoldt sejrstog, hvor Tessa kronede sig selv som den rap-dronning, hun allerede ved, at hun er. Helt bogstaveligt faktisk, da hun under ’Kirsbær’ placerede sig selv i en opulent, sølvskinnende trone.
Hun lød ualmindeligt magtfuld udelukkende akkompagneret af en strygekvartet i en teatralsk udgave af ’Fuck dem freestyle’, mens DJ Aligator-samarbejdet ’Fløjt’ne’ forvandlede arenaen til en svedig, hedonistisk natklub med dansere væltende ind fra alle sider.
Hits som ’Mums’, ’Engangspik’ og ’Hvor som helst’ var præcis de hårdtslående bangers, de skulle være, mens den store finale, ’Ben’, med meterhøje flammer og luften tyk af konfetti var nøjagtigt det episke punktum, alle havde håbet på.
Derudover var koncerten bare en anelse rodet. Det skyldtes især Tessas liveband, som pakkede sangene ind i tunge, uigennemtrængelige arenarock-arrangementer med dramatiske guitarsoli og bombastiske trommer, der ganske vist understregede koncertens patos, men som også til tider var mere corny, end hvad godt var.
Og så skyldtes det gæsteoptrædenerne fra Specktors, TopGunn og Suspekt under ’Lågsus for evigt’, ’Blæstegnen’ og ’Toxic’, der for så vidt var udmærkede, men som alligevel mest føltes som forstyrrende indbrud i det intime rum, der udspillede sig mellem Tessa og hendes sjakalinas.
Bedre fungerede besøgene fra det unge stjerneskud Berg og fra Tessas ven, manager og producer Jesper Livid, der i sin tid »opdagede« Tessa. »Jeg var 14 dage fra at ligge død i en rendesten, før du fandt mig«, sagde hun om sidstnævnte – og man forstod, at der næppe var tale om en overdrivelse.
Gæsteoptrædenerne fra Berg og Livid fungerede, forbi begge mest af alt »bare« virkede som sjakalinas – fulde af kærlighed til Tessa, ekstatiske over at fejre hende. I sidste ende var det nemlig den totale forbindelse mellem Tessa og hendes fans, som var koncertens største kvalitet.
For nylig læste jeg, at når Tessa krammer sine fans, bliver hun ved, indtil de selv giver slip, uanset om det så tager flere minutter, fordi hun ved, at de har brug for det. Hvis koncerten i Royal Arena illustrerede én ting, var det, at omsorgen går begge veje.
Kort sagt:
Tessas rørende og rodede Royal Arena-koncert var et gribende indblik i den kærlighed, intimitet og omsorg, der eksisterer mellem Tessa og hendes fans. Det var svært ikke at blive overvældet af følelser, da det stod klart, hvor meget det betød – ikke blot for Tessa og hendes fans, men for dansk musik.