Spyttet sprøjtede ud af munden under Lordes nervepirrende Syd For Solen-koncert
KONCERT. Midt under Lordes koncert på Syd For Solen skete der noget, jeg ikke havde forventet.
Lorde påbegyndte en mørk og fortættet udgave af ‘Buzzcut Season’ fra det stildannende debutalbum ‘Pure Heroine’, og en kvinde i nærheden af mig sang med – højt og ekstatisk, som det hører sig til, når man har med en banger at gøre – men tav så pludseligt.
Jeg så mig omkring, men hvor end jeg kiggede hen, slog det mig, at publikum fuldstændig var forstummet for i stedet at stirre koncentreret – nærmest måbende – på den maniske intensitet, der foldede sig ud foran dem.
Oplevelsen beskrives bedst med Lordes egne ord: »All alone in my room / Watching the tape of their honeymoon / On the boat, it was pure and true / Then the film came out«, synger hun på den faktisk ret uhyggelige ‘Current Affairs’.
Linjerne handler om at se det lækkede sextape med Pamela Anderson og Tommy Lee og føle sig uudgrundeligt fascineret, selvom hun ved, at hun nok burde lade være.
At bevidne Lordes koncert var en lignende oplevelse, for der var noget græseoverskridende og næsten nervepirrende over den skødesløshed, hvormed hun kastede sig omkring på scenen sammen sine to dansere og vred ordene ud af sin stemme, som var der tale om vandet i en gammel karklud.
Under den 2-step-klingende ‘Shapeshifter’ sang hun med ansigtet presset så tæt op ad et kamera, at man kunne se spyttet, der sprøjtede ud af hendes mund. Lordes optræden var fysisk på en måde, jeg har ikke oplevet under en popkoncert siden Charli XCX’s koncert på Orange Scene sidste år – en koncert, som Lordes vilde, klubbede drama flere gange vækkede minder om.
Inden koncerten havde jeg ellers indstillet mig på at skulle se en gentagelse af Lordes – også rigtig gode – Royal Arena-koncert tilbage i december, men det var på ingen måde tilfældet.
Mens Royal Arena-koncerten var en leg med distance og fremmedgørelse, hvor Lorde udnyttede den enorme scene til at skabe et næsten hermetisk lukket rum, som på fascinerende vis holdt publikum ud i strakt arm, var hun på denne aften i Valbyparken næsten konfrontatorisk i sin tilgang til publikum.
Koncerten var en kommanderende appel til alle tilstedeværende kroppe, der konstant blev tvunget ind i en dans, som til sidst eksploderede på ‘Girl, so Confusing’, ‘Green Light’ og ‘Ribs’. »Everybody jump!« skreg Lorde under sidstnævnte, og alle adlød.
Selv hendes mindre festlige sange var forstørret så de passede ind i en koncert, der snildt kunne have fundet sted til et illegalt varehus-rave.
Koncerten var en fest, ingen tvivl om det, men det slog mig også, at Lorde ville mere end som så med denne konstante undersøgelse af kropsligheden. Det blev tydeligt under en oprigtigt interessant og tankevækkende tale, hun holdt mod slutningen af koncerten, og som kredsede om hendes angst for den teknologiske udvikling.
Om kunstig intelligens, der får os til at glemme, at vores kroppe er de mest komplekse og fascinerende maskiner, der findes. Om teknologier, der forsøger at kopiere naturen, men i en udgave, der er blottet for »friktion«, altså den besværlighed, kompleksitet og smerte, som naturen er fyldt med.
Det gik op for mig, at Lordes koncert på Syd For Solen var en undersøgelse af netop denne friktion. At Lorde med sin vilde tilstedeværelse på scenen viste os, hvordan det ser ud, når alle kroppens nerver bliver vækket til live på én gang, indtil hele kredsløbet er ved at kortslutte.
Jeg tror, det var det, publikum fornemmede, da de som med et trylleslag forstummede i måbende koncentration.
Kort sagt:
Lordes koncert på Syd For Solen var ikke en gentagelse af hendes nylige Royal Arena-koncert, men i stedet sit eget vilde, fysiske klubdrama. Koncerten var en fremvisning af en kropslig intensitet, som få popkoncerter kan måle sig med.
Find hele Soundvenues dækning af Syd For Solen HER.